Citrix' koncernchef Mark Templeton i en tænksom stemning, mens han hævder ikke at være mærket af nedgangen i forbruget på it. Foto: Mikael Rieck

Citrix: 'Gratis' apps er fremtiden


Publiceret d. 18. juni 2009 kl. 10.34


Annonce:
 
ANNONCE:
 
Computerworld News Service: Citrix' beslutning om at gøre mange af virksomhedens vigtige applikationer gratis giver mening i en tid, hvor teknologi til erhvervslivet bliver mere og mere "forbruger-agtig", siger koncernchef for Citrix Mark Templeton til virksomhedens messe iForum i Edinburgh.

På dagen hvor Citrix' ny Windows-applikations-leverende "butiksfacade", Dazzle, officielt blev tilgængelig som en gratis download, var Templeton i en tænksom stemning, mens han hævdede ikke at være mærket af nedgangen i forbruget på it.

"Sidste år var lige som 'Driving Miss Daisy," fortæller Templeton, idet han mindes lettere tider.

"Nu er vi ovre i en helt anden film. Vi har nu travlt med at undgå at ende som dinosaurerne," tilføjer han efter at have gennemgået en liste over tidligere så storslåede it-virksomheder, der engang konkurrerede mod IBM, men som nu knap nok har en plads i hukommelsen.

"En del af Citrix' strategi for at undgå den samme skæbne har for nylig været at tilbyde gratis applikationer, der gør det muligt for store virksomheder at tilføje brugbare tjenester til de kernefunktioner, som Citrix kan blive ved med at tage penge for såsom NetScaler, Citrix' cloud-orienterede C3 og applikationssupport og konsulentydelser," oplyser Mark Templeton.

Den døde idé
De gratis glæder fra Citrix er ting som letvægts-klienten Citrix Receiver til at modtage virtualiserede applikationer på tværs af forskellige platforme såsom pc'er og iPhone, virksomhedens virtualiserings-klient, XenClient, dens hypervisor XenServer, administrationskonsollen XenCenter og nu altså også Dazzle.

Den "døde idé" om selvstændige pc'er og hele den teknologiske model, som den idé repræsenterer, er en mental dødvægt, der med tiden vil blive fejet bort af en ny model ud fra selvbetjening og on-demand-computere, mener Mark Templeton.

"Dette er den første epoke, der ikke vil blive opkaldt efter en teknologi. Vi tænker på det som et episk slag. Og nytænkningens fjende er slet og ret inerti. Inerti er lig med lav risiko men kun på kort sigt," forklarer han.

Templeton taler her til et iFoum-publikum, der er blevet noget udtyndet siden den samme begivenhed sidste år af et år med recession i finanssektoren, hvilket er et markedssegment, der ellers tidligere har genereret gode salg af Citrix' software.

Selvom der ikke blev annonceret mange nye specifikke udgivelser, så lancerede Citrix dog XenServer 5.5. Templeton lover, at den næste version af XenClient bliver lanceret ved en endnu ikke nærmere angivet begivenhed senere på året.

Virksomheden bekræfter planer om at droppe sine regionale iForum-begivenheder, der de seneste 10 år er blevet afholdt i regionale centre såsom Edinburgh, og vil i stedet afholde en tværeuropæisk begivenhed i Berlin i oktober 2010 under "Synergy"-banneret.

Dette vil ikke alene blive billigere, men vil også demonstrere, i hvor høj grad tyngdepunktet i forbruget på it nu er ved at bevæge sig væk fra tidligere så velhavende sektorer som bank- og finanssektoren.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Kommentarer - Debatoversigt


Der er endnu ikke nogen kommentarer til denne artikel. Du kan skrive en kommentar ved at udfylde nedenstående formular
Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

Her har du de mest banebrydende håndholdte computere gennem alle tider.
25. maj 2012 kl. 16.04 | læs »

Klumme: Angrebet fra Flashback viser, at Apple nu må tage sikkerheden på Mac alvorligt, skriver Shehzad Ahmad fra DK-CERT i sin månedlige klumme
25. maj 2012 kl. 14.30 | læs »

Overblik: Få overblikket over IBM Danmarks store fyringsrunde.
25. maj 2012 kl. 15.30 | (3) | læs »

Landbrugsorganisation er godt sur i skralden over, at landmænd i randområder skal bestille bredbånd hos konkursramt firma.
25. maj 2012 kl. 14.04 | (2) | læs »





 
White papers
Microsoft Hyper-V Cloud Fast Track Program er et fællesinitiativ mellem Microsoft og selskabets...

Erhvervslivet har behov for at finde frem til de bedste måder at tilbyde udviklere og slutbrugere...

I dette white paper kan du læse en sammenligning mellem de private cloud-løsninger fra Microsoft...

 


Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Næsten 200 IBM-ansatte får med få timers varsel sidste arbejdsdag i dag. Ingen var orienteret forud for dagens massefyring, som effektueres øjeblikkeligt.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

Her er forklaringen på, at IBM Danmark med direktør Lars Mikkelgaard-Jensen i spidsen fyrer 170 medarbejdere.

IBM Danmark lader hovederne rulle.