Log ind
Publiceret d. 23. juni 2009 kl. 10.58
| 
ANNONCE:
Indholdsfortegnelse:
Det fortæller Peter Schønning, som er advokat for rettighedshaverne, og som fører den omdiskuterede Pirate Bay-sag mod teleselskaberne, der i øjeblikket venter på at komme for Højesteret.
Ideen er, at piratnævnet skal fungere som et uvildigt organ, der skal skydes ind mellem rettighedshaverne og retsvæsenet, så telekunder mistænkt for fildeling modtager en række informationsbreve, inden rettighedshaverne sætter en egentlig retssag i gang.
Rettighedshaverne fortæller i et åbent brev til kulturministeren, at "der er behov for et lovforberedende udvalg", og at "et sådant udvalg bør være hurtigt arbejdende og komme med lovgivningsbud på de konkrete udfordringer".
Persondata driller piratnævn
Ifølge Peter Schønning bunder udfordringerne i juridiske problemer omkring muligheden for udveksling af oplysninger mellem piratnævnet og teleselskaberne.
"Men så har vi forstået, at der kan være problemer med, om der er hjemmel til noget sådant, når man ser på, hvad der står i persondataloven. Derfor kan der i et lovforberedende udvalg være grund til at formulere en sådan præcis juridisk hjemmel, så man kan lave den model (piratnævnet, red.)," siger Peter Schønning.
Meningen er med andre ord at gøre det juridisk muligt at overføre personoplysninger mellem teleselskaberne og piratnævnet, således at piratnævnet kan veksle IP-adresser til persondata såsom navn og adresse på telekunderne.
Det såkaldte piratnævn er tænkt som en neutral enhed, der indsat mellem rettighedshavere og teleselskaber skal advare formodede ulovlige fildelere med neutrale informationsbreve. Reagerer telekunderne ikke på de første to breve, videregiver nævnet sagen til rettighedshaverne, som derefter kan vælge at gå rettens vej.
Ideen om et piratnævn er blandt andet kritiseret af Forbrugerrådet, som frygter, at nævnet vil betyde en "alvorlig forringelse af retssikkerheden", fordi kundeoplysninger vil "flyde fra teleselskabet over i et uvildigt nævn, uden at en domstol er inde over", har Forbrugerrådet tidligere fortalt Computerworld.
Savner magt bag ord
Ifølge Peter Schønning, der som tidligere ansat i Kulturministeriet selv har implementeret det såkaldte infosoc-direktiv i den danske ophavsretslov, er ophavsretsloven fra rettighedshavernes synspunkt tilfredsstillende.
"Der er ingen tvivl om, at selve indholdet af ophavsretsloven er fint og udmærket. Det, som er problemet, er den praktiske håndhævelse," siger Peter Schønning.
Ifølge rettighedshaverne er problemet, at der er for stor forskel på hensigten med ophavsretsloven, og hvor mange pirater som rent faktisk bliver retsforfulgt.
"Det kan man se på retspraksis. Vi kan ikke få gjort internet-abonnenten ansvarlig. Vi skal ned og se, hvem i den enkelte husstand, der rent faktisk har begået den ulovlige fildeling," siger Peter Schønning.
Og det gør det ifølge stjerneadvokaten meget, meget vanskeligt at komme efter de ulovlige fildelere. Derfor mener han, at det er nødvendigt at gøre noget mere for at få stoppet piratkopieringen.
Udfylder gab
Og netop et uvildigt nævn, som kan udsende informationsbreve til telekunderne, er ifølge Peter Schønning en god mulighed til at udfylde det gab, der er opstået imellem den skrevne lovgivning og virkelighedens retspraksis.
"Der er ingen tvivl om, at piratkopiering er et omfattende problem. Og så er det, at vi har sagt, jamen det der med, at man i fællesskab udsender nogle informationsbreve, kunne det ikke være et forsøg på at begrænse den ulovlige fildeling," siger Peter Schønning.
Fortsættes ...
|
