AntiPiratGruppen skal efterforske for piratnævn

Det bliver AntiPiratGruppens efterforskning, der bestemmer hvilke hjem, der skal have brev fra piratnævn, fortæller repræsentant for rettighedshaverne.

Artikel top billede

Det bliver efterforskning fra rettighedshavernes organisation AntiPiratGruppen, der bestemmer hvilke borgere og virksomheder, der på grund af mistanke om ulovlig fildeling skal have breve fra det kommende piratnævn.

Dermed bliver det rettighedshavernes egen efterforskningsenhed, som leverer de beviser og oplysninger, som gennem det uvildige piratnævn sammenkobles med kundeoplysninger fra telebranchens registre.

Når det bliver den erfarne efterforskningsenhed, som i årevis har sørget for beviserne i en lang række retssager, skyldes det ifølge rettighedshavernes advokat Peter Schønning, at rettighedshaverne ifølge ophavsretsloven selv har ansvaret for at skaffe beviser for piratkopiering.

"Jeg tror, det er hensigtsmæssigt, at det fortsat er rettighedshaverne selv, i praksis Antipiratgruppen, som står for det (efterforskningen, red.)," siger Peter Schønning.

Ifølge Peter Schønning er det nemlig ifølge ophavsretsloven rettighedshavernes eget ansvar at efterforske og rejse sager om piratkopiering, når der altså ikke er tale om så store sager, at politiet skal overtage opgaven.

"Det er rettighedshavernes ansvar at finde ud af hvem, man i fald mener, har fildelt ulovligt. Det er ikke et ansvar, vi vil pålægge andre herunder især teleselskaberne," siger Peter Schønning.

Computerworlds kilder har tidligere antydet, at det allerede omdiskuterede pirat-nævn kan være en realitet allerede inden sommerferien.

Uvildigt organ

Piratnævnet bliver blomsten af [/url] en igangværende forhandling mellem rettighedshaverne og telebranchen[/url]. Forhandlingerne er kontroversielle, dels fordi parterne tidligere kun har udvekslet meninger i retten, dels fordi telebranchen gennem blandt andet Pirate Bay-sagen tydeligt har understreget, at branchen ikke vil være politi på internettet.

Tanken er, at piratnævnet skal fungere som et uvildigt organ, som skydes ind mellem rettighedshaverne og retsvæsenet, så telekunder mistænkt for fildeling modtager en række informationsbreve, inden piratnævnet opgiver og lader rettighedshaverne sætter en egentlig retssag i gang, hvis de ønsker det.

Men ideen er udskældt af Forbrugerrådet, som frygter for retssikkerheden, og at familien Danmark bliver skræmt væk fra internettet.

"For det første er det en alvorlig forringelse af retssikkerheden, når man går efter en løsning, hvor der skal flyde kundeoplysninger fra teleselskabet over i et uvildigt nævn, uden at en domstol er inde over. Hvem skal vurdere, om det her er tilstrækkeligt ulovligt til, at oplysningerne kan gives videre," har Anette Høyrup, jurist hos Forbrugerrådet, tidligere udtalt til Computerworld.

Til det siger rettighedshavernes advokat Peter Schønning, at det afgørende er at få etableret selve systemet.

"Men der er jo ingen tvivl om, at vi fra rettighedshavernes side aldrig nogensinde har foreslået, at det er teleselskaberne, som skal fungere som politi eller dommer på nettet. På ingen måde. Så det er fortsat rettighedshavernes ansvar, at finde ud af, hvem der fildeler ulovligt," siger Peter Schønning.

Mange års erfaring hos AntiPiratGruppen

Antipiratgruppen, som drives af rettighedshaverne, har mange års erfaring i efterforskning af fildeling på nettet. En metode som har vist sig at fungere udmærket, idet materialet i en lang række sager har været brugt som bevismateriale vedlagt breve, som gennem årene i bølger er afsendt til formodede pirater og i egentlige retssager.

Brevene, som af rettighedshaverne selv kaldes for informationsbreve, men som kritikerne foretrækker at benævne trusselsbreve, er blevet udskældt, fordi de blev ledsaget af girokort, som de formodede fildelere så kunne vælge at betale, hvis de ville undgå en tur i retten med udsigt til et ofte endnu større krav om erstatning.

Brugen af de omdiskuterede breve kulminerede i midten af årtiet med oprettelsen af den såkaldte Piratgruppe, som med midler fra indsamling begyndte at tilbyde juridisk og økonomisk hjælp til modtagere af brevene fra rettighedshaverne.

Nyt toneleje

Mens det er tanken, at erfaringerne fra Antipiratgruppen skal bruges, når det nye piratnævn kommer i gang, er det meningen, at tonelejet i de afsendte breve bliver et andet, fortæller Peter Schønning.

"De henvendelser, som antipiratgrupperne sender til fildelerne, det er jo alle sammen breve, som ikke har karakter af informationsbreve, men breve som kan blive starten på en retssag," siger Peter Schønning.

Han understreger, at dette ikke er tanken, hvis man laver et samarbejde omkring udsendelse af informationsbreve fra et neutralt nævn.

Brev giver god snak med teenager

"Det er et forsøg på at sige, jamen kunne det hjælpe, hvis det ikke er antipiratgruppen selv, men parterne i fællesskab som sender sådanne informationsbreve ud. Så kunne det muligvis få folk til at tænke sig om," siger Peter Schønning.

Derfor kan et eventuelt brev fra piratnævnet i de enkelte hjem blive anledningen til en god og fornuftig snak om, hvordan man agerer på nettet, forklarer han.

"Jeg er sikker på, at det her foregår ofte sådan, at der i en almindelig familie er større teenagebørn, som er ledt ind på at deltage i noget fildeling, uden at forældrene, som har internetabonnementet, er klar over det," siger Peter Schønning.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Barco

    Sådan er teknologi og design med til at skabe vellykkede hybridmøder

    Måden vi mødes på har ændret sig. Så hvorfor ser vores mødelokaler stadig ens ud?

    Netcompany A/S

    Microsoft Operations Engineer

    Midtjylland

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    IT-Sikkerhedsrådgiver til Cyberdivisionen i Hvidovre

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Microsoft Operations Engineer

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job
    Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Jouni Salo som Account Manager for Sverige. Han skal især beskæftige sig med med at styrke Renewtechs nordiske tilstedeværelse med fokus primært på det svenske marked. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos GoGift. Han har tidligere beskæftiget sig med udvikling af salgsaktiviter og kunderelationer på tværs af flere markeder. Nyt job

    Jouni Salo

    Renewtech ApS

    Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

    Daniel Eriksson

    Sharp Consumer Electronics