Her er de 10 bedst lønnede it-chefer i det offentlige

Der er stor forskel på både opgaver og lønninger for de offentlige it-chefer. Staten og regionerne betaler tårnhøje lønninger til vigtige it-ledere.

Artikel top billede

Hvis du er offentlig it-leder og gerne vil op i top ti i løn-pyramiden, skal du have mere end 71.000 kroner i lønningsposen hver måned - eksklusiv pension.

Computerworld har bedt om aktindsigt i lønningerne for de øverste it-ledere i kommuner, regioner og ministerier.

Overordnet set viser undersøgelsen en lønstigning i forhold til en lignende undersøgelse i 2007, også i Top 10.

Du kan se Top 10-listen her.

Jan Cilius Nielsen, der indtil på tirsdag er direktør for Statens It, er den bedst lønnede i det offentlige, mens Københavns Kommune og fire regioner følger efter, dog på et markant lavere niveau.

Den absolut bedst lønnede it-leder i det offentlige, da undersøgelsen blev foretaget, var altså Jan Cilius Nielsen, der forlader stillingen som direktør for Statens It efter godt et år på posten.

Han fik en månedsløn på 116.817 kroner. Det får dog ikke formanden for HK/Samdata Pia Brade til at hæve øjenbrynene.

"Lønnen alene angiver ikke, om det er ok eller ej. Det er et massivt arbejde at etablere en it-koncern. Det er ikke nogen ublu løn i forhold til opgaven", siger hun.
Pia Brade er mere utilfreds med lønningerne i bunden af tabellen.

Erik Swiatek, organisatorisk næstformand i en anden it-fagforening, Prosa, er enig i Pia Brades vurdering.
"Jeg kan i virkeligheden ikke blive forarget over lønnen i top ti. Arbejdsgopgaverne er store, det kræver kvalificerede ledere, og kvalificerede ledere koster penge," siger Erik Swiatek.

Han mener, at toppen af den offentlige it-pyramide også kan konkurrere med de privatansatte topchefer.

"Dem i Top 10 afspejler langt hen ad vejen det private arbejdsmarked," konstaterer han.

Konkurrencedygtig løn

Den bedst betalte direktør har ikke ønsket at kommentere sine egne eller andres lønforhold.

Da Computerworld talte med ham før nyheden om hans fratrædelse, ville han dog gerne sige en enkelt ting om løn i det offentlige generelt.

"Man må have konkurrencedygtige lønninger, ellers kan man jo ikke ansætte de rigtige."

Jan Cilius Nielsen tilføjede, at for ham personligt har opgaven været vigtig, men løn har også været en faktor.
Statens It blev præsenteret sidste forår, og Jan Cilius Nielsen har siden stået i spidsen for arbejdet med at etablere den nye organisation, som ifølge de oprindelige planer skulle have omkring 650 medarbejdere.

For en måned siden reviderede regeringen planerne, så etableringen nu kommer til at tage længere end først planlagt, men sigtet er stadig det samme.

I første omgang bliver 225 medarbejdere samlet i Statens It - men det bliver altså ikke længere med Jan Cilius som direktør.

Se listen over lønnen til den øverste it-leder i:

Regionerne

Kommunerne

Ministerierne

Top ti

Læses lige nu

    Netcompany A/S

    Erfaren Linux Operations Engineer

    Midtjylland

    Netcompany A/S

    Linux Operations Engineer

    Nordjylland

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Cyberdivisionen søger IT-konsulent til VMware server

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

    Daniel Eriksson

    Sharp Consumer Electronics

    Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

    Nihad Hodzic

    Trafikstyrelsen

    Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

    Claus Berg

    Netip A/S