Oracle har stadig plads til Java

Java bliver central spiller i Oracles Fusion Middleware-strategi, lyder det fra selskabet.

Artikel top billede

"Det er en stor lancering af en central del af Oracle. Det er virkelig det, der forener mange af de ting, vi arbejder med," sagde Charles Phillips i forbindelse med lanceringen af Fusion Middleware 11g.

Computerworld News Service: For udviklere betyder Oracles lancering af Fusion Middleware 11g, at der bliver lagt vægt på Java-teknologier, især virksomhedens JDeveloper IDE samt koncepter som deklarativ programmering og ALM (application lifecycle management).

At Oracle har valgt Java, må yderligere være en lettelse for Java-udviklere. Oracle er i færd med at købe Java-grundlæggeren Sun Microsystems, men gav udviklerne en form for forsikring om, at Oracle fortsat vil satse på Java på den nyligt afholdte JavaOne-konference.

Fusion-annonceringen indeholdt en lang række teknologier til forretnings-it lige fra SOA-implementeringer til cloud computing, business process transformation og it-governance.

JDeveloper lader udviklerne bygge applikationer og services på tværs af applikations-servere, lød det fra Oracle i forbindelse med annonceringen.

Oracles WebLogic Java application server, som er erhvervet fra BEA Systems, er en central del af virksomhedens middelware-linje. Udviklerne kan også få adgang til open source Eclipse IDE'et via Oracle Enterprise Pack for Eclipse, oplyste Oracle.

"Jeg er rigtig tilfreds med, hvad vi har gjort, set med udviklerøjne. Nu er Oracle helt med i ALM-rummet og desktop-integration," siger Ted Farrell, chefarkitekt og senior vice president for værktøjer og middleware i Oracle.

Skal bringe udviklerne sammen

Som en del af onsdagens lancering var en opgradering til JDeveloper med betegnelsen 11.1.1.1, samt en ALM-teknologi kaldet Team Productivity Center.

"Målet er at bringe hold sammen inde i IDE'et," siger Ted Farell.

ALM-softwaren giver udviklerhold mulighed for sammen at spore bugs og dele kode, fortæller han og tilføjer:

"Man kan chatte med hinanden inde fra IDE'et. Udviklere kan arbejde med tredjepartsteknologier som for eksempel Subversions versionskontrolsystem."

Alle Fusion-middlewareprodukterne passer ind i JDeveloper. Hvad Oracles fremhævelse af JDeveloper og Eclipse betyder for det Sun-dominerede NetBeans IDE har Ted Farrell ikke nogen mening om, men han betegner NetBeans som et levedygtigt IDE på markedet.

Mens Microsoft beder udviklerne bygge ved hjælp af Silverlight, Adobe lægger vægt på Flex-udvikling, og andre mener "OpenWeb"-teknologier er saliggørende, såsom JavaScript og DHTML, så mener Oracle ifølge Ted Farrell, at komponentmodellen hedder JavaServer Faces (JSF), fordi JSF er rettet mod en traditionel Model View Controller-arkitektur.

"Googles framework ligner Oracles meget med Java som sprog. Med JSF giver Oracle så yderligere et abstraktionslag," siger Ted Farrell.

Sammenligner med Oslo

Iagttagere kommer med blandede reaktioner på Oracles seneste tiltag. En analytiker sammenligner det Microsofts Oslo software modeling platform.

"Når Oracle kommer med ADF og MDS (metadata services) under den, ændres udviklingen for deres stack til en mere abstrakt, deklarativ model og væk fra en, hvor udviklere skriver Java-kode i en editor for at specificere hvilke systemer, de vil bygge," siger Jeffrey Hammond, analytiker for applikationsudvikling i Forrester Research.

"Det, Oracle reelt annoncerede med 11gR1, er den første mainstream modeldrevne platform, om end det med Microsofts Oslo i horisonten afgjort ikke bliver den sidste."
Miko Matsumura, vice president og chefstrateg i Software AG påpeger, at Java er meget vigtig for Oracle:

"Den store, forenende teori med Oracle Fusion Middleware er BEA. Og ved at tilføje Sun Microsystems til den blanding, så bliver Java langt vigtigere for Oracle end selv SQL.

"Selv om Oracle Fusion-produktporteføljen kommer fra langt mere varierede kilder end BEA (eftersom Oracle tydeligvis har været en mere aggressiv opkøber), så er resultatet langt mere forenet, end noget BEA nogensinde er kommet med," lyder senioranalytiker fra Ovum Tony Baers vurdering.

"Før BEA blev slugt af Oracle, havde virksomheden mange portal-, udviklings- og integrationsteknologier, der manglede et fælles framework. Til sammenligning har Oracle lagt vægt på et fælles framework til at få delene til at passe sammen.

Oracle 11.g middleware underbygger Fusion Application, der er virksomhedens næstegenerations-software, der skal kombinere features fra forskellige produktlinjer.

Disse applikationer er endnu ikke blevet lanceret.

Forud for lanceringen havde Oracles president Charles Phillips understreget, hvor vigtig Fusion middleware er:

"Det er en stor lancering af en central del af Oracle. Det er virkelig det, der forener mange af de ting, vi arbejder med," sagde Charles Phillips og tilføjede, at hans virksomheder har foretaget 58 opkøb i løbet af de seneste fem et halvt år.

Oversat af Birte Matsen

Læses lige nu

    ABENA

    IT Administrator

    Sydjylland

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Erfaren VMware systemadministrator til kritisk serverinfrastruktur

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Data Management Consultant

    Midtjylland

    Metroselskabet I/S

    Customer Success Manager

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

    Erik Ebert

    Pentos

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

    Michael Schou

    Netip A/S

    SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

    Plamena Cherneva

    SAP SuccessFactors Partner Pentos