Bill Gates angriber Chrome OS: "Hvad er det nye?"

Microsoft-stifter Bill Gates er skeptisk over for Googles nyeste påfund, styresystemet Chrome OS. Der er intet nyt under solen, mener han.

Artikel top billede

Bill Gates retter skytset mod Google i nye udtalelser. "Jeg ser det mere som misbrug af begrebet browser end som en reel ændring," siger han om Chrome OS.

Teknologi-verdenen svømmer i disse dage over med analyser og kommentarer om, hvilken betydning Googles nye styresystem, Chrome OS, kommer til at få for it-branchen - og ikke mindst for Microsofts Windows-styresystem.

Selv tager Microsofts grand old man, stifter Bill Gates, imidlertid situationen helt roligt. Der er nemlig intet nyt i det, Google laver, mener han.

"Der er mange, mange udgaver af Linux-styresystemet på markedet, der alle er pakket ind på forskellige måder," siger han.

"På nogle punkter overrasker det mig, at folk opfører sig som om, der er noget nyt i det. Android kører allerede på netbooks - det har også en browser indbygget," siger Bill Gates i et interview med CNET News.

Bill Gates: 'Browser' er et meningsløst ord
Bill Gates fortæller videre, at han har svært ved at forholde sig yderligere til Google Chrome - og ikke mindst den massive omtale, det nye styresystem har fået.

"Jo mere vage Google er i sine udmeldinger, jo mere interessant bliver det," konstaterer han blot.

Selvom Google altså har været sparsomme med informationerne om det nye operativsystem, står det klart, at det i høj grad skal være net-baseret og agere som én stor browser. Det koncept giver Bill Gates ikke meget for.

"Det viser bare, at ordet browser er blevet helt meningsløst. Hvad er en browser? Hvad er ikke en browser? Når du afspiller en film, er det så en browser eller ej? Når du redigerer tekst, er det så en browser eller ej?," siger han.

"Jeg ser det mere som misbrug af begrebet browser end som en reel ændring," siger Bill Gates om Chrome OS.

Læses lige nu

    Event: Årets CISO 2026

    Sikkerhed | København

    Vi glæder os til at løfte sløret for flere detaljer til denne konference. I mellemtiden kan du tilmelde dig og dermed have tidspunktet reserveret i din kalender.

    22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

    Alexander Hoffmann

    GlobalConnect

    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

    Jeppe Spanggaard

    Pinksky ApS

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
    Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job