Retspræsident afviser kritik af digital tinglysning

Retspræsidenten for den nye tinglysningsret afviser, at det digitale tinglysningssystem åbner flere muligheder for svindel. Tværtimod er det mere sikkert, siger han.

Artikel top billede

(Foto: Sasun Bughdaryan / Unsplash)

To jurister har kritiseret den digitale tinglysning for give mulighed for mere svindel.

Juristerne har overfor Jyllands-Posten kritiseret det nye system, fordi de mener, at det giver øget mulighed for at tage pant i andres ejendom - uden at den rigtige ejer opdager og stopper svindelen.

Retspræsident i den nye tinglysningsret, som har ansvaret for den digitale tinglysning, Sørup Hansen, er dog fuldstændig uforstående overfor kritikken.

"Det er ikke anderledes end i dag, og det er ulovligt og det er strafbart at svindle på den måde. Vi mener selv at det nye system er mere sikkert," konstaterer Sørup Hansen.

Kritikken går på, at en svindler kan optage lån i en anden persons ejendom - og da der ikke automatisk bliver sendt en kvittering til vedkommende, vil det kunne gå ubemærket hen.

Sørup Hansen forklarer dog, at svindel med det nye system blandt andet vil kræve, at man har adgang til den digitale signatur for den person, man vil begå svindelen imod.

"Det er ikke væsentlig lettere end det er i dag. Man skal tilegne sig den pågældende persons digitale signatur og kode. Det er sværere end at lave en falsk underskrift," siger Sørup Hansen.

Bedre kontrol

En anden del af kritikken retter sig mod for store muligheder for såkaldte autoriserede meddelere, som er professionelle i ejendoms-, bank- eller revisionsbranchen. De kan udstede falske pantebreve i andres ejendom, hvis de har et cpr- eller cvr-nummer.

Men retspræsident Sørup Hansen fortæller, at der for det første er strenge krav til de autoriserede meddelere, og for det andet vil den person, hvis ejendom, der tages pant i, blive gjort opmærksom på det.

"Tinglysningssystemet vil sende besked direkte, så man vil få besked," konstaterer Sørup Hansen.

Han mener desuden, at det nye system giver gode muligheder for kontrol - og dårlige muligheder for at slippe afsted med svindel, fordi alting registreres og det vil gøre det let at finde frem til svindlere.

Sørup Hansen pointerer, at det digitale tinglysningssystem ikke er indført efter en pludselig indskydelse.

"Det er en lov som Folketinget har vedtaget, og der ligger altså et grundigt forarbejde foran," siger han.

Allerede 20. august lukker Tinglysningsretten ned for den traditionelle tinglysning, og 8. september går det nye digitale system i luften.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Computerworld

    Cyber Security Festival 2026:

    Årets program sætter fokus på cybersikkerhed som samfundssikkerhed

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

    Allan Kimmer Jensen

    Norriq Danmark A/S

    Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Allan Hougaard

    Sparinvest

    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S