Disse botnets hærger netop nu

Botnets og DDOS-angreb er to meget omtalte trusler mod sikkerheden på nettet. Et amerikansk firma har udarbejdet en liste over de 10 største botnets.

Artikel top billede

Tusinder og atter tusinder af pcer, som it-kriminelle med et par hurtige indtastninger på tastaturet kan bruge i angreb på hjemmesider, institutioner og sågar lande.

Det er det trusselsbillede, som oftest tegnes af de såkaldte botnets.

De består af et stort antal pc'er der alle er blevet inficeret, så it-kriminelle har kontrol over computeren, uden ejeren har den fjerneste anelse om det.

Det amerikanske sikkerhedsfirma Damballa har forsøgt at få et overblik over de botnet, der hærger i USA netop nu. Tallene gælder udelukkende amerikanske pc'er.

10. Conficker

Antal inficerede maskiner: 210.000.

Også kaldet Downadup. Har tidligere hærget verden rundt, men den ramte ikke hårdt i USA.

Består af et program som henter anden ondsindet software. Tidligere blev botnettet brugt til at sælge falske antivirusprogammer. Nu ser det ud til, at botnettet kun spreder sig. Eksperter frygter dog, at det er stilhed før stormen.

9. Gammia

Antal inficerede maskiner: 230.000.

Også kendt som Gamania, Gamina, Frethog, Vaklik og Krap.
Fokuserer på at stjæle indlogningsdata fra netspil. Botnettet spreder sig gennem brug af rootkit-teknikker til at snige sig ind i systemet, og spreder sig også gennem usb-enheder. I sommeren 2008 klarede den at snige sig ombord på den internationale rumstation ISS.

8. Swizzor

Antal inficerede maskiner: 370.000.

En variant af det ondsindede program Lop, der kan hente og køre filer fra internettet på brugerens maskine, uden brugeren ved det.

Det kan dreje sig om alt fra reklameprogrammer til programmer, der giver kontrol over computeren.

7. Hamweq

Antal inficerede maskiner: 480.000.

Også kendt som IrcBrute. Ormen kopierer sig selv til systemet og alle tilkoblede enheder, og hver gang et flytbart lagermedium tilkobles kopierer den sig igen. Ormen åbner en bagdør til computeren.
Botnettet kan både bruges til at hente oplysninger fra de inficerede maskiner og til at udføre kommandoer, som for eksempel DDOS-angreb.

6. Monkif

Antal inficerede maskiner: 520.000.

Henter reklameprogrammer ned til brugerens computer, som viser reklamer, når man bruger sin browser.

Se de fem største botnets

5. TR/Dldr.Agent.JKH

Antal inficerede maskiner: 1,2 millioner.

Denne fjernstyrede trojanske hest sender krypterede data til sin command and control-server og modtager sporadisk instruktioner. Oftest udsender den en klik-bot, der genererer indtægter til hjemmesider ved konstant at klikke på deres annoncer.

4. Trojan.Fakeavalert

Antal inficerede maskiner: 1,4 millioner.

Blev tidligere brugt til spamming, men nu bruges det til at udsende malware, med hovedfokus på falske virusadvarsler og falske virusprogrammer, som kan bruges til skræmme folk og senere svindle dem til at købe sikkerhedssoftware.

3. Tidserv

Antal inficerede maskiner: 1,5 millioner.

Spreder sig gennem vedhæftede filer i spam. Bruger rootkit-teknikker til at trænge ind i normale Windows-programmer, og er på den måde godt skjult.

2. Koobface

Antal inficerede maskiner: 2,9 millioner.

Spreder sig via sociale netværk som Myspace og Facebook med falske beskeder eller kommentarer fra "venner".

Hvis en bruger klikker på et link til en video, bliver brugeren bedt om at hente en nødvendig opdatering. Men opdateringen er et ondsindet program, som kan tage kontrol over pcen.

1. Zeus

Antal inficerede maskiner : 3,6 millioner.

Zeus-trojaneren bruger tastatur-aflytning til at stjæle følsomme data, som brugernavne, passwords, konto- eller kreditkortnumre. Zeus inficerer maskinen ved at snige falsk html-kode ind på legitime hjemmesider.

Annonceindlæg tema

Identity & Access Management er blevet rygraden i digital sikkerhed

Denne side indeholder artikler med forskellige perspektiver på Identity & Access Management i private og offentlige organisationer. Artiklerne behandler aktuelle IAM-emner og leveres af producenter, rådgivere og implementeringspartnere.

Netcompany A/S

Test Consultant

Nordjylland

Jyske Bank

Graduate, Udvikling Erhverv

Københavnsområdet

SOS International

Cisco Call Manager Specialist

Københavnsområdet

Politiets Efterretningstjeneste

Koordinator med teknisk flair til AI og data i PET

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Lector ApS har pr. 5. januar 2026 ansat Per Glentvor som Seniorkonsulent i LTS-gruppen. Per skal især beskæftige sig med med videreudvikling af Lectors løsning til automatisering og forenkling af toldprocesser. Per kommer fra en stilling som freelancekonsulent. Per har tidligere beskæftiget sig med løsninger indenfor trading, løsninger til detail, mobil samt logistik. Nyt job

Per Glentvor

Lector ApS

Thomas Morville Helmert, chefkonsulent hos Rigspolitiet, har pr. 28. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
Immeo har pr. 1. februar 2026 ansat Patricia Oczki som Marketing Manager. Hun kommer fra en stilling som Head of Marketing and Communication hos Coach Solutions. Nyt job