Juridisk fejde om software truer Skype på livet

Skype risikerer at blive lukket, hvis vi taber i retten i strid om den software, som Skype hviler på, og ingen alternativer er klar, lyder det advarende fra eBay.

Artikel top billede

(Foto: Sasun Bughdaryan / Unsplash)

Computerworld News Service: Ebay er gået i gang med at udvikle et alternativ til den P2P-teknologi, som Skype bygger på.

Det skyldes en juridisk tvist, der truer med at trække tæppet helt væk under den populære telefon-tjeneste, der er udviklet af danskeren Janus Friis og svenskeren Niklas Zennström.

Ebay købte Skype i 2005. I handlen indgik dengang ikke den peer-to-peer-teknologi, som Skype kører på. Denne teknologi er ejet af selskabet Joltid, som Skype har købt en licens af. Nu er de to parter røget i totterne på hinanden på grund af uenighed om licens-betingelserne.

Tidligere på året bad Skype ifølge eBay den britiske Højesteret om finde en løsning på problemet. Det førte ifølge eBay til, at Joltid foreslog at nulstille parternes licens-aftale.

"Joltid påstår, at Skype ikke må anvende eller modificere bestemt software-kode, og at Skype bryder licens-betingelser, hvis selskabet gør dette," lyder det fra eBay.

Lang behandlingstid

Joltid indleverede straks et modkrav til Skype.

Det tvang Skype til at bede den engelske domstol om at vurdere, hvorvidt der vitterligt er tale om et brud på licensbetingelserne, ligesom Skype ønsker, at den britiske domstol konkluderer, at Joltids opsigelse er ugyldig.

Domstolen har indtil videre planlagt sagen til juni 2010.

I mellemtiden er eBay begyndt at udvikle et alternativ til den pågældende teknologi, som altså står i centrum i tvisten med Joltid.

"Selv om Skype er sikker på sin juridiske position foreligger muligheden for et ugunstigt resultat, hvis ikke sagen bliver løst via forhandling. Skype har derfor indledt arbejdet med at udvikle alternativ software," lyder det fra selskabet.

Selskabet påpeger, at et alternativ til Joltid-softwaren kan føre til problemer.

"Det er ikke givet, at software-udviklingen bliver succesfuld. Den kan føre til tab af funktionalitet og vil under alle omstændigheder være dyr. Skype vil blive hårdt ramt, og den fortsatte drift af Skypes forretning vil ikke være sandsynlig, hvis Skype mister retten til at anvende Joltid-softwaren uden at der er alternativer til stede," hedder det fra selskabet.

Det har ikke været muligt at få yderligere kommentarer fra de to selskaber.

Læses lige nu

    Event: Årets CISO 2026

    Sikkerhed | København

    Vi glæder os til at løfte sløret for flere detaljer til denne konference. I mellemtiden kan du tilmelde dig og dermed have tidspunktet reserveret i din kalender.

    22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job
    Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Jonas Kyhnau som Seniorkonsulent. Han skal især beskæftige sig med at rådgive virksomheder om HR digitalisering og implementering af SAP SuccessFactors og SmartRecruiters. Han kommer fra en stilling som Seniorkonsulent og PMO lead hos Gavdi. Han er uddannet Cand.merc Human Resource Management fra Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med med Onboarding, Employee Central (Core HR). Nyt job

    Jonas Kyhnau

    Pentos

    Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
    Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job