Analytiker: TDC bør få afklaret Schweiz-spørgsmål

Et salg af TDC har hen over sommeren været nævnt i udenlandske medier, men TDC bør forinden få afklaret sin schweiziske forretning, mener teleanalytiker.

Artikel top billede

TDC-topchef Henrik Poulsen leverer i næste uge halvårsregnskab. Det vil afsløre, om Sunrise fortsætter den positive udvikling, som virksomheden viste i årets første tre måneder. Foto: Simon Knudsen

De udenlandske medier Sunday Times og Financial Times har inden for den seneste måned bragt historier om, at et salg af TDC klargøres.

"Det er enten opvarmning til det, der kommer til at ske til næste år, eller også er det bare udenlandske aviser, der har lavet et resume af det, der har stået i de danske aviser i løbet af foråret," siger teleanalytiker John Strand fra Strand Consult.

En af de ting, som måske skal afklares inden, er TDC's ejerskab af det schweiziske teleselskab Sunrise.

TDC har i dag en strategi, der fokuserer på Norden. Alligevel ejer teleselskabet schweiziske Sunrise, som er det næststørste teleselskab i Schweiz. Derfor har TDC tidligere meldt ud, at forretningen skal sælges fra på et tidspunkt, og det vil også gøre TDC til en mere gennemsigtig virksomhed at købe, mener John Strand.

"Det behøver ikke at være afklaret, men det er klart, at hvis man kunne få afklaret forholdene omkring Sunrise, så ville man bedre kunne vise folk, hvad det egentlig er, de køber," forklarer John Strand.

Negativ udvikling i Sunrise

I regnskabet for 2008 skuffede Sunrise med et svagt fald. Skuffelsen fremgik ved præsentationen af TDC's koncernregnskab, hvor koncerndirektør med ansvar for finans, Jesper Ovesen, meddelte, at årets resultat i Sunrise ikke stod mål med den indsats, som selskabet havde ydet i Schweiz.

John Strand vurderer også, at Sunrise har udviklet sig i den forkerte retning.

"Sunrise har udviklet sig negativt henover tid og gør det stadigvæk, og problemet er, at hvis man køber TDC, som ejer en virksomhed i Schweiz, der er bogført til mange flere penge, end den er værdisat til og fortsat udvikler sig negativt, så har TDC en blyklods om benene," siger John Strand.

Sunrise gik frem i årets første kvartal

John Strand tilføjer, at det skal gå godt for Sunrise, hvis virksomheden skal indgå i TDC-porteføljen ved en ny børsnotering.

"Enten skal Sunrise udvise positive tendenser, eller også skal Sunrise væk," siger analytikeren.

Sunrise viste dog positive tendenser i dette års første kvartal, hvor den schweiziske forretning trak TDC Koncernen i en positiv vækst. Det hang ifølge administrerende direktør hos TDC, Henrik Poulsen, sammen med, at Sunrise nu er fokuseret på enkelte områder.

"Det begynder vi så småt at se resultater af nu, især i vores mobilforretning," fortalte Henrik Poulsen til Computerworld i maj.

Orange er løsningen i Schweiz

Den stærkeste spiller på det schweiziske marked er Swisscom, og hvis den virksomhed skal udfordres, så skal Sunrise ikke stå alene, anslår John Strand.

"Der er kun en vej for Sunrise, og det er at fusionere med Orange i Schweiz. Det er den eneste vej frem, for det er to virksomheder, der har det svært. Swisscom er virkelig stærke. Enten skal de fusionere, eller også skal Orange købe Sunrise. Det er de to muligheder, der er," siger John Strand.

TDC købte i år 2000 det schweiziske selskab for 35 milliarder kroner, men værdien er formentlig noget nær halveret i dag. I 2005 blev 19 milliarder kroner nævnt som en mulig salgspris, da hollandske KPN viste interesse for selskabet.

Handlen blev dog aldrig til noget, men TDC's vision for Sunrise er ganske klar. Det fortalte forhenværende administrerende direktør Jens Alder til Computerworld sidste år.

"Sunrise er en ren finansiel investering. Vi kan ikke se nogle store synergier," fortalte Jens Alder om ejerskabet.

Udover Sunrise sidder TDC også på en ungarsk forretning ved navn HTCC, som også skal sælges fra. Værdien af denne er dog markant lavere.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Lector

    AI kan effektivisere, højne kvaliteten og øge transparensen

    Med version 7 af TeamShare tager Lector næste skridt og bygger en platform for AI-agenter, der i højere grad kan følge medarbejderen gennem hele arbejdsprocessen.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

    Nathalie Kajberg Knudsen

    Elbek & Vejrup A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

    Gustav Olsen

    IFS Danmark A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

    Annette Macsay Mostrup

    IFS Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S