Brugte Limewire til identitetstyveri

Amerikaner skal tre år i fængsel for at bruge fildelingstjeneste til at hacke sig til bank- og skatteoplysninger.

Artikel top billede

Hackeren solgte også en PC på nettet, men køberen fandt kun en bog og en vase i kassen, da den blev leveret.

Computerworld News Service: En mand fra Seattle er idømt mere end tre års fængsel for at bruge fildelingstjenesten Limewire til at finde personlige informationer i computere fra hele USA.

Sagen sætter fokus på en type identitetstyverier, der er mere almindelige, end de fleste ved, siger Kathryn Warma, der er assisterende advokat ved 'the Computer Hacking and Internet Crimes Unit' under det amerikanske statsadvokat-kontor.

Manden, Frederick Woods, brugte Limewire til at søge på ord som for eksempel "tax return" (selvangivelse) eller "account" (konto), forklarer hyn Warma. Det gjorde det muligt for ham at finde og udnytte computere på Limewire-netværket, der indeholdt delte mapper med selvangivelser og oplysninger om brugernes bank-konti.

Frederick Woods søgte desuden efter den slags formularer, som forældre i USA kan udfylde for at søge finansiel støtte til deres børns universitets-uddannelse.

Sådanne formularer indeholder "mange personlige og finansielle oplysninger om familien," fortæller Kathryn Warma. Han brugte informationerne til at åbne konti, skabe identifikationskort og fortage indkøb.

"Mange af ofrene var forældre, der ikke anede, at Limewire overhovedet lå på deres computer," tilføjer hun.

Solgte tom PC-kasse

Frederick Woods blev anholdt, mens han var i gang med at gennemføre en mere lavteknologisk forbrydelse, fortæller de på statsadvokatens kontor.

Han havde sat en Apple-computer til salg på hjemmesiden Craigslist, og da en mand fra Seattle gerne ville købe den, aftalte de at mødes på en café. Da manden havde betalt for computeren med en check og havde forladt stedet, opdagede han, at der ikke var nogen computer i kassen, han havde fået. I stedet lå der en bog og en vase.

Ofret hjalp politiet med at lave en lignende aftale med Frederick Wood, der blev anholdt, da han forsøgte at udlevere endnu en computerløs kasse til en politibetjent, tilføjer de.

Da politiet senere gennemsøgte en computer, der lå i Frederick Woods bil, fandt de selvangivelser, kontoudtog og checks, som han havde stjålet fra mere end 120 mennesker fra hele USA.

Han havde desuden brugt de informationer, han havde fået fra Limewire, til at producere falske checks. Dem brugte han så til at købe forskelligt elektronisk udstyr med, som han senere kunne sælge på Craigslist, fortæller statsadvokatens kontor.

Råd: Slet Limewire fra computeren
Hvis man gerne vil sikre sig imod den slags identitetstyveri, råder Kathryn Warma folk til helt slette Limewire fra computeren. Selv de sikkerhedstiltag, der er kommet til i den nyeste version af programmet, kan omgås, fortæller hun.

"Jeg synes, det er en usædvanligt dårlig idé at have peer-to-peer software liggende på computeren, med mindre man er en meget sofistikeret bruger," understreger hun.

Under efterforskningen opdagede myndighederne desuden, at Frederick Wood havde samarbejdet med Gregory Kopiloff, som er den første person i USA, der er blevet dømt for at bruge en fildelingstjeneste til at stjæle personlige informationer. Han blev i starten af 2008 idømt mere end fire års fængsel for bedrageri.

I tirsdags blev Frederick Wood idømt 39 måneders fængsel og tre års overvåget udgang for 'wire fraud' (bedrageri, begået ved hjælp af elektroniske kommunikationshjælpemidler), for at skaffe sig ulovlig adgang til en beskyttet computer med bedrageri for øje og alvorlig identitetstyveri. Han blev dømt ved retten i Washington.

Kathryn Warma mener, at Frederick Wood og Gregory Kopiloff er de eneste, der endnu er blevet dømt for at bruge peer-to-peer netværk til at stjæle personlige informationer.

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen

Politiets Efterretningstjeneste

Configuration Manager til PET's IT-afdeling

Københavnsområdet

Netcompany A/S

Erfaren Linux Operations Engineer

Københavnsområdet

Ennova A/S

Senior Developer

Midtjylland

Navnenyt fra it-Danmark

Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Jouni Salo som Account Manager for Sverige. Han skal især beskæftige sig med med at styrke Renewtechs nordiske tilstedeværelse med fokus primært på det svenske marked. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos GoGift. Han har tidligere beskæftiget sig med udvikling af salgsaktiviter og kunderelationer på tværs af flere markeder. Nyt job

Jouni Salo

Renewtech ApS

Renewtech ApS har pr. 1. marts 2026 ansat Emil Holme Fisker som Customer Service Specialist. Han skal især beskæftige sig med at levere høj kvalitets kundeservice og hjælpe Renewtechs kunder med at få de rette løsninger til deres behov. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Camro A/S. Han er uddannet som salgselev hos Camro A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med at udvikle gode kunderelationer, opsøgende salg og udvikling af salgsaktiviteter. Nyt job

Emil Holme Fisker

Renewtech ApS

Norriq Danmark A/S har pr. 1. februar 2026 ansat Michael Benner som Senior Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med Microsoft Fabric Accelerator Framework herunder videreudvikling af frameworket, kundeimplementeringer og pre-sales opgaver. Han kommer fra en stilling som løsningensarkitekt hos Columbus Data & AI. Han er uddannet Økonomistyring fra Aalborg Universitet. Han har tidligere beskæftiget sig med at være ansat i revisionsbranchen hos PwC Forensic og Deloitte Forensic. Nyt job

Michael Benner

Norriq Danmark A/S