Tvangs-digitalisering af SU'en giver pote

Siden første juli har studerende skullet søge SU over nettet, og det har stort set alle gjort. Alligevel er der endnu ikke planer om at udvide succesen til andre områder.

Artikel top billede

Som den første danske borgerservice skal alle ansøgninger om at modtage Statens Uddannelsesstøtte nu afleveres digitalt. Og ifølge Georg Danvøgg, der er datachef i SU-styrelsen, har det været en succes.

"Indtil videre går det over al forventning. 95 procent af de ansøgninger, vi har modtaget, har været digitale, hvilket svarer til den andel, der har mulighed for at ansøge elektronisk," siger Georg Danvøgg.

Han forklarer, at de sidste fem procent er ansøgere fra folkeskolen, ungdomsskoler eller private grundskoler, der ikke kan søge SU digitalt, da der for disse gælder særlige regler.

Det er en ændring i SU loven, der nu har gjort det muligt at ordne alle ansøgninger elektronisk. Tidligere var det nemlig ikke muligt rent juridisk at behandle ansøgninger fra unge under 20 år, hvor støttens størrelse afhænger af forældrenes indkomst.

Dermed er der nu flere end 100.000 ekstra - fortrinsvis på ungdomsuddannelserne - der skal ansøge om SU over nettet. I alt modtager styrelsen hvert år cirka 315.000 ansøgninger om SU, og der gives i alt 11 milliarder kroner i støtte.

Første skridt på vejen

Helt tilbage i 2006 kunne Computerworld fortælle, at et panel af eksperter og danske topledere fra it-branchen anbefalede at lukke for traditionel kommunikation de steder, hvor der eksisterer en alternativ digital kanal.

Digitaliseringen af SU-ansøgningen er det første skridt i den retning.

Ifølge Lars Frelle-Petersen, der er digitaliseringschef i Finansministeriets Center for Effektivisering og Digitalisering, er der dog ikke på nuværende tidspunkt planer om at tvangsdigitalisere flere borgerservices.

"På stående fod er der ikke flere tiltag på vej på borgersiden. Men hvis digitaliseringen af SU'en bliver den succes, den tegner sig til, kan man jo overveje at gå videre," siger Lars Frelle-Petersen.

Han forklarer, at der er en række hensyn man skal være opmærksomme på, når man gennemfører vidtgående digitalisering af en borgerservice.
Blandt andet skal det undersøges, om man kan forvente, at borgeren kan betjene sig selv.

Derudover kan der være nogle juridiske barrierer forbundet med at lade selvbetjeningsløsninger erstatte de traditionelle kommunikationskanaler.

En løbende udvikling

Selvom der på nuværende tidspunkt ikke er nogen konkrete planer om at tvangsdigitalisere andre borgerrettede tjenester, fortæller Lars Frelle-Petersen, at det er en løbende udvikling i takt med, at befolkningen bliver bedre til at benytte sig af selvbetjening.

"Den offentlige sektor skal naturligvis følge udviklingen i resten af samfundet," siger Lars Frelle-Petersen.

Han mener, det er oplagt at fortsætte på uddannelsesområdet.

"Vi ved, at unge mennesker har de rette forudsætninger for at benytte sig af teknologien," siger han.

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Sikkerhed | Online

    Cyber Briefing: AI kan udnytte dine VPN‑svagheder og lække dine data på sekunder

    AI-agenter arbejder konstant og i maskinhastighed. Klassiske VPN-modeller mister overblik, kontrol og sporbarhed. Hør hvordan adgang, handlinger og automatisering sikres i en AI-drevet virkelighed. Tilmeld dig nu

    Digital transformation | København

    Roundtable: Fra legacy til AI – de strategiske valg for digitale ledere

    Legacy-systemer bremser mange AI-ambitioner. Digitale ledere skal vælge platform, tempo og arkitektur. Computerworld samler CIO’er og CTO’er til lukket roundtable om vejen fra legacy til AI-parat forretning. Få perspektiver fra COWI og del...

    Infrastruktur | København

    Cloud & infrastruktur 2026: AI, afhængighed og digital handlefrihed

    Cloud er strategisk infrastruktur og fundament for AI, drift og innovation. Geopolitik og regulering ændrer leverandørvalg og dataplacering. Computerworld samler beslutningstagere om afhængighed, europæiske alternativer og digital handlefrihed.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Henrik Vittrup Zoega, projektkoordinator hos Departementet for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning, Grønland, har pr. 22. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Syddansk Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Henrik Vittrup Zoega

    Departementet for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning, Grønland

    Renewtech ApS har pr. 1. februar 2026 ansat Mads Linné Kaasgaard, 31 år,  som Marketing Specialist. Han skal især beskæftige sig med med at løfte Renewtechs brand og kommunikation yderligere ud globalt. Han kommer fra en stilling som Marketing Manager hos Induflex A/S. Han er uddannet fra Aalborg Universitet og har en Cand. Merc. i Sprog & International Virksomhedskommunikation. Nyt job

    Mads Linné Kaasgaard

    Renewtech ApS

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. februar 2026 ansat Michael Benner som Senior Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med Microsoft Fabric Accelerator Framework herunder videreudvikling af frameworket, kundeimplementeringer og pre-sales opgaver. Han kommer fra en stilling som løsningensarkitekt hos Columbus Data & AI. Han er uddannet Økonomistyring fra Aalborg Universitet. Han har tidligere beskæftiget sig med at være ansat i revisionsbranchen hos PwC Forensic og Deloitte Forensic. Nyt job

    Michael Benner

    Norriq Danmark A/S

    netIP har pr. 20. januar 2026 ansat Mikkel Lykke Petersen som Datateknikerelev ved netIP Thisted/Aalborg. Han er uddannet håndværker og har arbejdet som både montør, mekaniker, tømrer og tagdækker. Nyt job