Finanslov: Der er fortsat penge til it

Årets finanslov byder på et hul i statskassen på historiske 86 milliarder kroner. Alligevel er især tidligere it-projekter fortsat på skinner.

Artikel top billede

På trods af et historisk underskud på 86 milliarder kroner pumper finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) milliarder af kroner i it-investeringer.

De fleste it-projekter i årets finanslov har dog tidligere været annonceret.

Et hurtigt kig på it-relaterede poster viser, at forsvaret vil få penge til blandt andet oprustning i cyperspace, idet godt en milliard kroner tilføres som varig forhøjelse
af forsvarsrammen.

"Løftet skal anvendes til at opbygge en kapacitet til sikring af danske interesser i cyberspace," fremgår det af finansloven.

Universiteter skal have løft

Nyt er det , at man vil give universiteternes laboratorier et teknologisk løft. I 2010 vil området få en milliard kroner fra Globaliseringspuljen.

Regeringen foreslår desuden, "at Højteknologifondens uddelinger øges fra 280 millioner kroner i 2009 til 520 millioner kroner i 2010."

"Dermed har fonden markant flere midler til rådighed inden for højteknologiske områder såsom energi, bioteknologi og it," konkluderer regeringen.

Af finansloven fremgår desuden, at regeringen i 2002 indgik en aftale med Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre om, "at anvende provenuet fra salget af frekvenserne til moderne
mobiltelefoni (UMTS-midler) til forskning og it."

Derfor foreslår regeringen, at ud af de resterende 1.1 milliard kroner, skal der fordeles 184 millioner kroner årligt fra 2010 til 2012.

Halv milliard til teknologi

Også udviklingen af "nye klima- og energiteknologier" er på programmet. Her afsættes en milliard kroner i 2010.

Blandt de tidligere annoncerede projekter er fonden til investeringer i arbejdskraftbesparende teknologi.

I 2009 blev der afsat midler til teletolkning per videokonference i sundhedsvæsnet, afprøvning af teknologier til løft og vending i ældreplejen samt digitalisering af byggesagsbehandlingen.

Hertil kom, at der blev afsat afsat 80 millioner kroner til implementering af et fælles medicinkort, "som indebærer, at oplysninger om patienternes medicin automatisk overføres og gemmes i en fælles national database, som alle relevante personer i sundhedsvæsenet
vil have adgang til."

Hvor har it-posterne været?

Sidste års finanslov havde i høj grad fokus på at skaffe arbejdskraft, men arbejdsløsheden er siden eksploderet.

Dengang gik digitaliseringsprojekterne fri selvom daværende finansminister Lars Løkke Rasmussen skar en procent på alle minister-områder.

Tilbage ved præsentationen af finansloven for 2007 fremlagde finansminister Thor Pedersen et overskud på 60 milliarder kroner på statens budget. Dengang blev 8,8 milliarder kroner sendt ud til nye initiativer - herunder en række it-initiativer.

Iøvrigt indeholder finansloven vanen tro ikke en separat opgørelse over it-posterne, hvilket ellers er kutyme i andre lande.

Tidligere år har regeringen ellers fået kritik for det manglende overblik på it-området.

Her kan du læse årets finanslov.

Navnenyt fra it-Danmark

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

Jeppe Spanggaard

Pinksky ApS

Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

Jakob Dirksen

GlobalConnect

Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

Claus Berg

Netip A/S