Danske digitaliseringsprojekter kæmper om EU-pris

Danmark står stærkt i digitaliseringskapløbet i EU. Fire af ni danske digitaliserings-projekter er nomineret til en European eGovernment Award.

Artikel top billede

Danske it-projekter imponerer stadig internationalt - selv om de ofte kritiseres i den hjemlige andedam.

I år er fire danske projekter nomineret til en European eGovernment Award, og det på trods af, at kun ni danske projekter har været tilmeldt konkurrencen.

European eGovernment Award uddeles hvert andet år i forbindelse EU's ministerkonference. I 2005 vandt økonomistyrelsen for E-faktura, og i 2007 var tre danske projekter nomineret, men vandt dog ingen priser.

"Det er en ret god hit-rate. Det der plejer at blive sendt ind fra Danmark plejer at være godt og innovativt. Så vi ligger ret godt i svinget," siger Morten Meyerhoff Nielsen, der er konsulent for analyse og erhvervsfremme i Teknologisk Institut.

Teknologisk Institut er med i det konsortium, der arrangerer konkurrencen og Morten Nielsen fortæller, at selvom Danmark generelt ikke plejer at deltage særligt aktivt i konkurrencen, opnår vi som regel, at 40 procent af de opstillede bliver nomineret.

Hos IT- og Telestyrelsen er kontorchef for it-styring og grøn it, Morten Ellegaard godt tilfreds med det danske bidrag.

"Danmark kommer med fire nomineringer ind på en tredjeplads over de lande, der har flest nomineringer, og samlet set har vi dobbelt så mange nomineringer som gennemsnittet. Og det synes vi er udmærket," siger morten Ellegaard

Han synes generelt, at de danske nominerede løsninger er af en meget høj kvalitet, og derfor tror han på et godt dansk resultat i forbindelse med Malmø-konferencen, hvor vinderne udnævnes.

Meget at lære fra os

Selvom de ni danske tilmeldinger har kastet fire nomineringer fra sig, mener Morten Meyerhoff Nielsen fra Teknologisk institut dog alligevel, det er ærgerligt, at ikke flere danske projekter var tilmeldt konkurrencen.

"Det er ærgerligt, fordi vi i Danmark har meget stort fokus på, og er langt fremme, med digitalisering af virksomhedsydelser, og derfor har vi, på især dette område, enormt meget at lære fra os," siger Morten Meyerhoff Nielsen.

Modsat mener han, at andre lande er længere fremme i skoene hvad angår borgerservices, og at vi på det område ville have godt af at vende blikket lidt ud af. I Belgien og Østrig har man eksempelvis meget stærkt fokus på, at kombinere elektronisk signatur med borgerkort, som også har været diskuteret i Danmark.

Morten Ellegaard fra IT- og Telestyrelsen mener også, at det vil være fint, hvis flere danske projekter fremgik på listen over tilmeldte.

"Generelt synes jeg, det er godt, hvis der er mange danskere med. Men når jeg gransker listen over tilmeldte, ser jeg, at der er flere lande, der slet ikke stiller op. Og set i den sammenhæng er det godt, at vi har så relativt mange," siger han.

Vinderen blandt de nominerede kåres på EU's ministerkonference om eGovernment i Malmö 19.-20. november i år.

På de næste sider kan du læse mere om de fire nominerede.

Øresunddirekt

Informationstjenesten Øresunddirekt er nomineret i kategorien eGovernment supporting the Single Market.

Prisen inden for denne kategori gives til det bedste eksempel på e-services og informationsdeling på tværs af grænser, der har indflydelse på borgernes mobilitet og forretninger på tværs af EU.

Øresunddirekt er en dansk-svensk informationstjeneste, som siden Øresundsbroens åbning i 2000 har guidet danske og svenske grænsegængere gennem junglen af myndighedsregler.

Genvej

Genvej er Gentofte Kommunes digitale selvbetjeningssystem, der udmærker sig ved, at at samle en masse selvbetjeningsmuligheder ét sted, som borgeren kan få adgang til ved hjælp af sin digitale signatur.

Genvej er nomineret i kategorien eGovernment empowering citizens.

I denne kategori gives prisen til det projekt, der har været bedst til at forbedre og lette adgangen til offentlige services for borgere.

NemHandel

NemHandel er IT- og Telestyrelsens standard for udveksling af elektroniske fakturaer, der skal gøre det let for virksomheder selv at sende elektroniske fakturaer direkte fra deres PC via internettet til myndighederne.

NemHandel er nomineret i kategorien eGovernment empowering businesses.

I denne kategori gives prisen til det projekt, der bedst forbedrer og letter adgangen til offentlige services for virksomheder ved at skabe forretningsmuligheder på tværs af Europa.

NemLog-in

NemLog-in er et samarbejde mellem kommuner, regioner og stat og udgør en fælles indgang til offentlige myndigheder, så man kun behøver at logge ind ét sted for at identificere sig over for de forskellige myndigheders selvbetjeningsservices.

NemLog-in er nomineret i kategorien eGovernment enabling administrative efficiency and effectiveness.

Denne kategori fukuserer på innovation eller reorganisering af services og processer, der effektiviserer administrationen og letter den administrative byrde.

Navnenyt fra it-Danmark

Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

Iver Jakobsen

Comsystem A/S

netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

Michael Schou

Netip A/S

SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

Plamena Cherneva

SAP SuccessFactors Partner Pentos