Sharp lancerer ultramobil pc med ARM-chip

Sharps netbook-lignende PC-Z1 er baseret på en Freescale-chip og kommer med Ubuntu Linux.

Artikel top billede

Computerworld News Service: Sharp Electronics har introduceret en netbook-lignende håndholdt computer med en touchscreen på fem tommer, som er designet til at køre internet-baserede applikationer.

PC-Z1 er lige så let at håndtere som en mobiltelefon og giver en ydelse, der svarer til en pc, skriver virksomheden i en pressemeddelelse. Den er rettet mod en målgruppe, der hovedsagligt bruger computeren til at gå på nettet.

Sharp positionerer PC-Z1 som et "tredje mobilt værktøj, der følger i bærbares og mobiltelefonernes fodspor for at skabe et nyt marked, skriver virksomheden.

Den lille ny kører Linux-styresystemet Ubuntu, som kan starte på helt ned til tre sekunder, skriver virksomheden. Dens software inkluderer Firefox-browseren til at få adgang til online-applikationer og Adobe Flash til at afspille YouTube-videoer. Produktet inkluderer også applikationer, som brugerne kan bruge til at oprette dokumenter og regneark.

PC-Z1 har et tastatur med 68 taster. Den vejer omkring 409 gram og har en batterilevetid på 10 timer.

Den har en indbygget IEEE 802.11 b/g-netværkskort til trådløs netværk. Den har 512 megabyte ram og fire gigabyte flash-lager. Der kan tilføjes yderligere 16 gigabyte storage via et Secure Digital-hukommelseskort. Produktet kan bruges som e-bog-læser, og Sharp vil levere indhold som romaner og tegneserier.

Lanceres i Japan

PC-Z1 kommer på markedet i Japan 25. september, men der er stadig ikke offentliggjort nogen priser. Det var ikke umiddelbart muligt at få en kommentar fra Sharp om, hvornår eller om den bliver tilgængelig på verdensplan.

Produktet har egenskaber, der ligner egenskaber ved netbooks, som er lavpris-bærbare, der karakteriseres ved at have små tastaturer og skærme på mellem syv og 12 tommer.

De fleste netbooks bruger Intels Atom-processorer, men Sharps ny computer bruger Freescales iMX515-processor, som er baseret på en reference-arkitektur fra chipdesigneren ARM Holdings.

Processoren er baseret på ARM's Cortex-A8-kerne, som kan skalere i ydelse op til en gigahertz. Chippen understøtter 3D-grafik og kan afspille HD-video.

Freescale sælger sine chip til produkter, som virksomheden selv kalder "smartbooks," og definerer som lavpris-bærbare designet til netbook-specifikke opgaver såsom at give adgang til sociale netværk og køre kontorprogrammer. Dette er den første af denne slags computere med Freescales chip, siger en talsmand for virksomheden fredag.

Mindst en større pc-producent har sat spørgsmålstegn ved, om smartbooks har en plads i forbrugermarkedet. Koncerndirektøren for Asustek Computer, Jerry Shen, sagde i sidste uge, at han ikke ser noget "tydeligt marked" for de ARM-baserede smartbooks, og at hans virksomhed ikke har nogen planer om at bevæge sig ud i dette segment.

Virksomheden demonstrerede ellers i juni en smartbook med Googles Android-styresystem ved Computex-messen. Asus var pioner inden for netbooks, da virksomheden begyndte at sælge Eee PC i 2007. Den produktlinje har solgt millioner af enheder siden da.

Oversat af Thomas Bøndergaard

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. november 2025 ansat Laura Bøjer som Consultant, GRC & Cybersecurity på afd. Thisted. Hun kommer fra en stilling som Assistant Consultant hos PwC i Hellerup. Hun er uddannet med en kandidat i Business Administration & Information System på Copenhagen Business School. Nyt job

Laura Bøjer

Netip A/S

Christian Pedersen,  emagine Consulting A/S, er pr. 1. februar 2026 udnævnt som Chief AI Officer. Han beskæftiger sig med opkvalificere emagines ansatte, udvikle interne AI-værktøjer og levere AI-projekter for kunderne. Som leder af et nye AI-team skal han også udvikle og lancere AI-produkter til markedet. Udnævnelse

Christian Pedersen

emagine Consulting A/S

Alcadon ApS har pr. 1. januar 2026 ansat Thomas Møller Pedersen som Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk support og salg inden for FTTx/Telecom i Jylland og på Fyn. Nyt job
Forte Advice har pr. 19. januar 2026 ansat Karoline Lotz Jonassen som Head of Business Design. Karoline skal især beskæftige sig med business design, og hvordan kunder strategisk innoverer eller arbejder med nye forretningsområder. Karoline kommer fra en stilling som Future Commerce Lead hos IMPACT Commerce. Nyt job

Karoline Lotz Jonassen

Forte Advice