Der er en guldgrube af oplysninger i diverse ministeriers, styrelsers og nævns mange databaser.
Det er dog ofte kun de data-ansvarlige, som kender til dataskattenes eksistens.
Derfor bliver informationsrigdommene ikke udnyttet til andet end hvad der oprindeligt var tiltænkt.
Men der er en stor sandsynlighed for, at informationen kan sammensættes og anvendes på alternative måder - tænk mashup i web 2.0-termer - og på den måde komme det danske samfund til gode.
Slip data og fantasien løs
Nu samler IT- og Telestyrelsen alle datakilder fra det offentlige i een oversigt.
Det betyder, at iderige analytikere, it-folk, virksomheder, embedsmænd, mediefolk og andet godtfolk kan gå på opdagelse i de offentlige data-skatkamre og bygge løsninger, der anvender de offentlige data.
Datakildekataloget er det mundrette navn for oversigten som kan ses på Digitaliser.dk.
"Det offentlige ligger inde med meget information, som ikke bliver brugt af andre end dem, der har skabt informationen. Vi vil skabe overblik over den information, som rent faktisk ligger derude," siger Cathrine Lippert, projektleder for datakildekataloget hos IT og Telestyrelsen.
Dynamisk opbygning af katalog
I samarbejde med konsulentfirmaet Devoteam har IT- og Telestyrelsen identificeret mere end 900 forskellige datakilder, hvoraf de fleste allerede er lagt ind i Datakildekataloget.
Cathrine Lippert opfordrer folk med kendskab til datakilder, der ikke er med i Datakildekataloget, til at tilføje dem.
"Datakildekataloget bliver bygget som en del af Digitaliser.dk, så derfor følger det samme fællesskabslogik som Digitaliser.dk bygger på. Alle og enhver kan gå ind og registrere datakilder i Datakildekataloget, så der bliver tale om et dynamisk katalog, hvor der hele tiden kommer nye datakilder til. Hvis data-entusiaster falder over nogle datakilder, kan de via datakildekataloget regsitrere dem," siger Cathrine Lippert.
Data-entusiaster er velkomne
Der er allerede nogle data-entusiaster blandt Digitaliser.dk's brugere, der har tippet Cathrine Lippert og hendes projektkollegaer om datakilder, så listen er i gang med at blive udbygget.
Virksomheder, der ønsker at dele data, er også velkomne som bidragydere på Datakildekataloget.
"I princippet kan man godt forestille sig, at private virksomheder har data og webservices som de registrerer i Datakildekataloget," siger Cathrine Lippert.
Webservices ovenpå
Data kan findes i forskellige datatyper som regneark, html-sider eller som webservices baseret på SOAP eller REST.
"For tiden registrerer vi alle de datakilder, vi kan komme til. Hvis de så er tilgængelige via webservices, vil det være markeret ved, at data er maskinlæsbare," forklarer Cathrine Lippert.
På sigt forventer IT- og Telestyrelsen, at Datakildekataloget kan være med til at identificere hvilke data der er meget efterspurgte og dermed give indikation af, om nogle data skal gøres tilgængelige via webservices.
"Vi kan godt tænke os at vide, hvad der er populært. Hvis der så ikke er en webservice, hvor data kan hentes fra, kunne det måske være relevant at udvikle en webservice," siger Cathrine Lippert.
Kommerciel anvendelse af data
I princippet er der ikke noget til hinder for, at data fra Datakildekataloget anvendes kommercielt. Her bør man dog kontakte data-ejeren for at høre nærmere om vilkår for anvendelse og andre forhold.
"Der er henvisning til dataejeren i kataloget og her kan man få yderligere oplysninger om der er specielle betingelser knyttet til data, eksempelvis om nogle anvendelser er udelukket eller om der er specielle forhold som at data kun opdateres med lange mellemrum," siger Cathrine Lippert.
"I nogle tilfælde er der offentlige instanser, der har indtægtsdækket virksomhed på salg af data og det kan der ikke umiddelbart ændres på. Men hvis der viser sig en stor efterspørgsel, kan der måske laves et mere strømlinet marked for de data. Et marked der også tilgodeser de mindre virksomheder," siger Cathrine Lippert.
