Han er i højeste beredskab, når Redmond ringer

Et telefonopkald fra Microsofts hovedkontor med en båndet meddelelse. Sådan aktiveres sikkerhedsberedskabet hos Microsoft Danmark. Læs historien om holdet, der modtager opkaldet.

Artikel top billede

Morten Juul Nielsen er chef for Microsoft Danmarks sikkerhedsberedskab. Foto: Kenneth Hansen

Med en altdominerende markedsposition er Windows-computere hackernes yndlingsmål for udbredelse af skadelig software.

Den anden tirsdag i hver måned udsender Microsoft sikkerhedsopdateringer til de millioner af brugere, der har Windows og andre af firmaets programmer installeret på deres computere.

It-giganten udsender de ugentlige opdateringer for at lappe sikkerhedshuller, der enten opdages af Microsofts sikkerhedspartnere eller dyrkes frem i firmaets egne laboratorier.

Men nogle gange er truslen så alvorlig, at der er alt for lang tid til tirsdag. Og så ringer telefonen fra Redmond.

Hvor som helst når som helst

Manden, der modtager opkaldet med den båndede meddelelse fra hovedkvarteret, hedder Morten Juul Nielsen. Han er leder af Microsofts danske sikkerhedsberedskab, der består af otte personer.

Opkaldet kan komme når som helst, og når telefonen ringer, er det alvor.

"Det kan være, at det er så alvorligt, at vi, uanset hvor vi befinder os i verden, skal smide alt, hvad vi har i hænderne, og mødes så hurtigt som muligt. Og så foregår operationen, indtil man har løst opgaven," siger Morten Juul Nielsen.

Opkaldet kommer fra Microsofts hovedkvarter i Redmond og består af en båndet meddelelse, der fortæller, hvad angrebet består i, og hvad beredskabsniveauet er.

Beskeden indeholder også et telefonnummer, der skal meldes tilbage til, når ordren er modtaget og forstået.

Hvis meldingen er, at højeste beredskab sættes i kraft, er det herefter Morten Juul Nielsens opgave at samle tropperne så hurtigt som muligt.

Mødes i et særligt rum

Det første, der sker, efter alarmen går, er, at sikkerhedsberedskabet samles i et særligt indrettet rum. Her har de et brandsikret skab, hvor der er nogle særlige computere, som skal benyttes i krisesituationer.

Desuden har rummet sin egen internetlinje, der går uden om Microsofts normale netværk. Således behøver kommunikationen med omverdenen ikke at gå i stå, hvis angrebet er så alvorligt, at Microsofts eget netværk enten går ned eller må lukkes som led i en sikkerhedsprocedure.

Det er også over denne linje, at al kommunikation med hovedkvarteret foregår, og det er herfra, at retningslinjerne for operationen udstikkes.

"Beredskabet går ud på at identificere hvilken type malware, der er tale om, og så skal vi ellers følge de anvisninger, hovedkontoret kommer med," siger Morten Juul Nielsen.

"Brandøvelser" hver tredje måned

Beredskabet består af både ledere, teknikere og kommunikationsfolk, og hver tredje måned holder de såkaldt "brandøvelse" for at sikre, at alt i beredskabet fungerer og for at holde teamet i form.

"Angreb rettet mod sårbarheder i Microsofts programmer, er den største trussel mod forretningen, så derfor er det enormt vigtigt, at vi har et velfungerende beredskab," siger Morten Juul Nielsen.

Og der er god grund til at øve sig. Hver dag bliver Microsoft.com angrebet 15.000 gange, og alt peger i retning af en udvikling, hvor hackerne bliver mere og mere professionelle og målrettede i deres angreb.

Den vitale information

Indrapportering til hovedkvarteret er en vigtig del af beredskabets opgave i forbindelse med et angreb, og selv efter beredskabsniveauet er faldet, skal Redmond dagligt opdateres med hvordan truslen udvikler sig.

Det danske sikkerhedsberedskab har som den vigtigste opgave at informere danske samarbejdspartnere og kunder samt de danske medier om, at der er ondsindet kode i omløb. Og i den forbindelse er tiden en vigtig faktor.

"Tiden arbejder imod os, og vi er nødt til meget hurtigt at få meldt ud, hvilke procedurer og forholdsregler der skal tages for at dæmme op om angrebet," siger Morten Juul Nielsen.

Han fortæller, at en stor del af de anvisninger, der kommer fra hovedkvarteret, netop vedrører, hvilken type information der skal kommunikeres ud. Eksempelvis instruktioner til hvordan man opdaterer den relevante software til at kunne modgå truslen.

"Information er meget vigtigt i forbindelse med sådan et angreb, fordi det betyder, at skaden bliver begrænset, og så er det vigtigt, at folk ved, hvad de skal gøre for at forhindre at blive inficeret," siger Morten Juul Nielsen.

Senest var beredskabet samlet i forbindelse med Conficker-ormen. Den gang gik der et døgn, før situationen var under kontrol, og holdet kunne holde fri.

Du kan høre Morten Juul Nielsen fortælle om Conficker-angrebet her.

Annonceindlæg fra Kommando

Identity: Kortere levetid på certifikater øger risikoen for nedbrud

Digitale certifikater er fundamentet for tillid. Nu ændres vilkårene, og der stilles helt nye krav til, hvordan I arbejder med overblik og styring.

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Cyberdivisionen søger IT-supporter til Brabrand

Midtjylland

PensionDanmark

AI Engineer

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

Iver Jakobsen

Comsystem A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

Sarah Warm

IFS Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job
Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

Kari Lehtimäki

Den danske eID-virksomhed Idura