Trådløs hjertedetektor kan spare hospitalsbesøg

En nyudviklet trådløs hjerterytme-detektor giver mulighed for, at hjertepatienter kan nøjes med færre kontrolbesøg på hospitalet.

Artikel top billede

En danskudviklet trådløs hjerterytme-detektor vil ved hjælp af avanceret strømstyring og Bluetooth-teknologi kunne spare hjertepatienter for en tur på hospitalet.

Hjerterytme-detektoren er udviklet af to adjunkter fra Ingeniørhøjskolen i Århus og giver mulighed for at overvåge en patients hjerterytme i en så detaljeret grad, at vedkommende ikke behøver at forlade hjemmet.

Desuden vil detektoren kunne sende oplysninger om patientens hjerterytme videre til de relevante behandlere ved hjælp af Bluetooth-teknologi.

En uge uden kontrolbesøg

Det er ikke nyt, at hjertepatienter kan overvåges i deres eget hjem, men derimod er det nyt, at patienter kan klare op til en uge uden kontrol på sygehuset.

"Fordi vores apparat kan lagre oplysningerne på et internt medie, behøver det ikke at sende oplysninger hele tiden. Det betyder, at energieffektiviteten forbedres," siger Søren Christian Madsen, der er en af de to udviklingsadjunkter, der har udviklet detektoren.

Det betyder, at den normale overvågning blot lagres på et hukommelseskort, men hvis patientens tilstand pludselig bliver kritisk, vil detektoren - på sigt - forsøge at tilslutte til en basestation eller mobiltelefon for så at alarmere det relevante sundhedspersonale.

Kan monitorere andre sygdomme

Læger forsker desuden i, hvorvidt man ved hjælp af at analysere patienters hjerterytme, kan danne sig et overblik over en patients samlede helbredstilstand og eventuelt opdage andre sygdomme.

Længere hen ad vejen vil de to adjunkters opfindelse også kunne levere disse data.

"I lægernes lejr er der en formodning om, at hjerterytme-variabilitet kan bruges som en indikator for forskellige sygdomme. Derfor overvejer vi, om det vil være interessant at starte et samarbejde på det område," siger Søren Christian Madsen

Han understreger dog, at der endnu ikke er nogen konkrete planer på tegnebrættet.

Mangler stadig meget udvikling

Der er dog stadig lang vej, før sundhedsvæsnet og lægevidenskaben kan høste alle fordelene ved den nye opfindelse, og der er endnu ikke nogen konkrete planer om at afprøve isenkrammet i praksis.

"Der er lang vej fra, at man har skabt et stykke elektronik til, at man får lov til at spænde det fast på nogle patienter," siger Søren Christian Madsen.

Desuden mangler der nogle teknologiske detaljer i forhold til at kunne monitorere hjerterytmen med en tilstrækkelig høj præcision og på en tilstrækkelig energieffektiv måde.

"Vi vil nu arbejde med at bestemme hjerterytme-variabilitet med en højt præcisionsniveau med et lavt effektforbrug," siger Søren Cristian Madsen.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Tinne Schjoldan Gyllich, Director, CX & Services (Customer Adoption) hos TDC Erhverv, er pr. 1. juni 2026 forfremmet til Senior Director, Head of Partnerships. Tinne skal fremover især beskæftige sig med at drive strategiske partnerskaber, styrke økosystemet og skabe vækst gennem partnerbaseret omsætning. Forfremmelse
    Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job
    Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

    Nihad Hodzic

    Trafikstyrelsen