ANNONCE:
Det fortæller Ulf Munkedal, som er direktør i it-sikkerhedsfirmaet Fortconsult. Han hjælper dig her med at gennemskue phishing-bagmændenes strategi:
For det første skal indholdet af e-mailen se troværdigt ud. Og det består i at kopiere lidt grafik og tekst, som skrives på et nogenlunde fornuftigt dansk, på samme måde som afsenderen ville skrive det, så læseren vurderer, at indholdet godt kunne komme fra den oplyste afsender.
Netop PBS-mailen er ligesom Danske Bank-mailen skrevet på et godt dansk, hvor indholdet da også stammer fra PBS's egen hjemmeside.
"De virksomheder, som bliver phishet, formulerer sig ofte i et sprog, som er skrevet af professionelle mennesker, der ved, hvordan de skal skrive. Så det er ikke hvem som helst, der lige kan efterligne det."
Ifølge Ulf Munkedal er det netop dårligt skrevet dansk, som får modtagere af phishing-mails til at gennemskue, at der er noget galt.
Troværdig afsenderadresse
En anden vigtig ting for phisherne er, at afsenderadressen ser rigtig ud i phishing-mailen,
"Det nytter jo ikke noget, at den kommer fra en Danske Bank-adresse hos Gmail, det er der jo ikke nogen, der hopper på. I hvert fald færre, end hvis den kommer fra en mailadresse hos Danske Bank," siger Ulf Munkedal.
Imidlertid er det ikke særlig svært at sende fra en mailadresse, som tilhører den virksomhed, der er offer for phishingen.
"Der skal du bare have fat i en enkelt mailserver på internettet, som er villig til at videresende de mails. Og dem er der masser af derude," siger Ulf Munkedal.
Teknisk kræver det en mailserver, som er sårbar overfor mail-relay, hvilket betyder at smtp-protokollens port 25 er åben. Det gør det muligt at kalde sig hvad som helst, når man afsender mails gennem sådan en maskine, forklarer Ulf Munkedal.
Og det betyder, at ethvert firmanavn kan optræde i afsenderfeltet i den phishingmail, som havner i internetbrugernes indbakke.
Fortsættes ...



