Dansk distributør på opkøbsjagt - penge skal bruges

It-distributøren EET Nordic har gennemført fem opkøb de seneste 18 måneder og planlægger yderligere et par stykker i løbet af det kommende år.

Artikel top billede

"Vi håber, at vi kan gennemføre et til to opkøb inden for de næste 12 måneder," udtaler John Skovbro Thomas, koncerndirektør, EET Nordic.

Den danske it-distributør EET Nordic tjener penge og har ifølge en pressemeddelelse haft positiv indtjening på driften de seneste syv år.

Pengene bliver ikke mindst brugt på opkøb, som koncernen gennem de seneste 18 måneder har gennemført fem af.

Senest de danske distributører Novendo og SafeVision. Derudover håber EET at gennemføre et til to yderligere opkøb inden for de næste 12 måneder.

Pressemeddelelsen fra EET er støvsuget for fakta om omsætning, resultat før skat og overskudsgrad. Regnskabet er endnu ikke indleveret til det Centrale Virksomhedsregister, CVR, så en nærmere granskning må vente.

Selskabets bestyrelsesformand Erik Balleby Jensen, der også er administrerende direktør i kapitalfonden Capidea, er ifølge pressemeddelelsen tilfreds med regnskabet.

"EET Nordic koncernen har nu i syv år i træk forbedret driftsindtjeningen. Vi er nået meget langt i en lang række lande, men det er min vurdering, at EET Nordic koncernen i de kommende år vil fortsætte den nuværende udvikling og vinde markedsandele," udtaler formanden blandt andet.

Vi vokser

Selskabet oplever på trods af en generel tilbagegang i markedet for reservedele og opgraderingsprodukter vækst, hvilket direktøren forklarer således:

"Vores fremgang skyldes, at vi vinder markedsandele i de fleste markeder, og at vi etablerer nye forretningsområder. Vi har igennem finanskrisen øget antallet af medarbejdere med 12 procent, så det er ikke alene et spørgsmål om investeringer i it-infrastruktur og opkøb af virksomheder, men også at finde endnu flere dygtige medarbejdere."

EET har "meget store forventninger til blandt andet markederne i England, Tyskland og Frankrig."

"I øjeblikket har vi mere end 30.000 forskellige kunder i Europa, og vi forventer, at dette tal stiger til minimum 40.000 i løbet af de næste to år," udtaler John Skovbro Thomas, koncerndirektør, EET Nordic, i pressemeddelelsen.

EET Nordic koncernen repræsenterer en lang række af de førende producenter herunder HP, Compaq, Lexmark, IBM, Acer, Axis og Hitachi.

Annonceindlæg fra Trustworks

Tillid i en Zero-Trust verden

Med voksende trusler, nye EU-krav og øget kompleksitet er cybersikkerhed nu en central ledelsesopgave på linje med strategi og økonomi.

Navnenyt fra it-Danmark

Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

Nihad Hodzic

Trafikstyrelsen

Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

Claus Berg

Netip A/S

netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job
Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

Mohamed El Haddaoui

Dafolo A/S