Microsoft udgiver gratis sikkerhedssoftware i dag

Microsoft bekræftede i går, at virksomheden i dag, tirsdag, vil lancere sin gratis sikkerhedssoftwarepakke, som har været næsten et år undervejs.

Artikel top billede

Computerworld News Service: "Virksomhedens længe ventede, gratis forbruger-sikkerhedsløsning, Microsoft Security Essentials, vil blive offentligt tilgængelig i morgen, 29. september," svarede en talskvinde i går i en e-mail.

Hun tilføjede, at programmet udkommer tirsdag morgen, amerikansk "Pacific Time", men gav ikke noget specifikt klokkeslæt.

Tidligere i går fik journalist John Fontana fra Network World oplyst af Bob Muglia, som er president for Microsofts server and tools-division, at virksomheden ville udgive den gratis software tirsdag.

Security Essentials, som Microsoft frigav til et begrænset antal betatestere i juni, er virksomhedens afløser for sikkerhedspakken Windows Live OneCare, som kostede penge. Den blev dog afviklet sidst i juni i år.

Microsoft har fremsat Security Essentials som et basalt antivirus- og antispywareprogram, der bruger mindre hukommelse og lagerplads end kommercielle sikkerhedspakker, såsom dem fra McAfee, Symantec og Trend Micro.

Disse virksomheder har dog enstemmigt affærdiget Security Essentials - som tidligere gik under kodenavnet "Morro" - som bevis på, at Microsoft ikke formår at konkurrere på det kommercielle marked for sikkerhedssoftware.

Ikke en trussel

En sikkerhedsekspert sagde i går, at disse virksomheder heller ikke har noget frygte ved Microsofts foræring af sikkerhedssoftware til forbrugerne.

"Det bliver ikke denne applikation, der får Symantec eller McAfee til at gå bankerot," siger Andrew Storms, som er sikkerhedschef for nCircle Network Security.

"… Microsoft har stadig ikke bevist sit værd på dette område. Se for eksempel på Windows Defender, som hele tiden har været gratis. Det er ikke nødvendigvis det bedste tilgængelige antispywareprodukt."

Storms er også spændt på at se, hvordan Microsofts tilbagevenden til sikkerhedsmarkedet for forbrugere vil påvirke det forhold, som virksomheden har opbygget til antivirusleverandørerne, heriblandt de, der står for delingen af trusselsinformationer.

"Vi har fundet ud af, at Symantec og andre har delt deres trussels- og risikovurderinger med Microsoft for at give en bedre samlet beskyttelse af forbrugerne. Hvis Microsoft begynder at tage markedsandele fra disse partnere, vil det så påvirke denne informationsdeling?"

Den gratis Security Essentials vil blive tilgængelig til Windows XP, Vista og Windows 7 som en download på 4,7 megabyte fra Microsofts website.

Oversat af Thomas Bøndergaard

Læses lige nu

    Event: Cyber Security Festival 2026

    Sikkerhed | København

    Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

    18 & 19 november 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

    Marlene Gudman

    IFS Danmark A/S

    Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

    Erik Ebert

    Pentos

    Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
    Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job