Det er helt rimeligt, at danskerne er bekymrede for overvågning i forbindelse med den svenske FRA-lov. Men det er ligeså rimeligt at kigge på, hvad de danske myndigheder gør i forbindelse med Forsvarslovens paragraf 17.
Det siger Mark Klamberg, som er ph.d.-studerende i folkeret ved Stockholms Universitet, og som bloggede kritisk om den omdiskuterede svenske FRA-lov under den hidsige debat sidste år.
Den såkaldte FRA-lov betyder, at Sverige fra 2009 kan følge med i al elektronisk kommunikation, der passerer den svenske grænse. Dermed kan folketing, PET og borgere risikere svensk overvågning som følge af den omdiskuterede lov.
Det har tidligere fået dansk erhvervsliv til at frygte industrispionage som følge af den svenske lov. Derfor udgav ITEK sidste år en vejledning i at omgå den svenske overvågning.
"Jeg har forstået, at der har været spørgsmål i Folketinget, om man udnytter paragraf 17 i den danske Forsvarslov, som giver den danske Forsvarsminister ret til aflytning uden retskendelse," siger Mark Klamberg til Computerworld.
Mark Klamberg gæstede Danmark i forbindelse med konferencen The Net will not forget i Industriens Hus i sidste uge, hvor han fortalte om den svenske FRA-lov.
Færre regler for kontrol
"Det virker jo som om, at de danske myndigheder er i gang med det samme som FRA, men med betydeligt færre regler i lovgivningen, siger Mark Klamberg til Computerworld.
Derfor mener han, at det er værdifuldt at undersøge og få svar på, om dette faktisk er tilfældet.
Han fortæller, at den store debat i Sverige har betydet, at offentligheden nu ved en hel del om, hvad FRA faktisk må gøre i forhold til overvågning. Det betyder, at den svenske lovgivning omkring myndighedernes er mere omfattende og mere tilgængelig end i Danmark.
For det første ved man, at de svenske myndigheder er i færd med det her, mens man med den danske lovgivning ikke engang ved, om myndighederne gør det, fordi det er en beslutning som Forsvarsministeren tager, og den beslutning er hemmelig," siger Mark Klamberg.
Han vurderer, at den svenske lovgivning på området, som den ser ud efter debatten, i hovedtræk opfylder de krav som Den Europæiske Menneskerettighedskovention sætter på området.
"Derfor kan man stadig være kritisk over for den svenske lov, men jeg vurderer, at den hovedsageligt opfylder de krav som findes," siger han.
"Men at have et system hvor forsvarsministeren på egen hånd kan bestemme, om man kan aflytte eller ej, det opfylder ikke kravene hos Den Europæiske Menneskerettighedskovention," siger Mark Klamberg.
Åbenhed kiksede
Han mener, at danske myndigheder kan lære noget af den svenske overvågningsdebat omkring Försvarets Radioanstalt.
"Hvis man vil undgå den her vældigt inficerede debat fra Sverige, så tror jeg det er vigtigt, at man er klar over, hvilke hensigter myndigheder har. Hvad det egentlige mål er, og hvad aflytningen skal bruges til. Hvem er opgavestilleren og til hvilke myndigheder må man overdrage informationen til."
Mark Klamberg vurderer, at Danmarks sikkerhed ikke vil blive truet, fordi myndighederne fortæller offentligheden om hensigten med overvågningen.
Han forklarer, at årsagen til den ophedede svenske debat netop skyldes, at myndighederne ikke kunne forklare, af hvilke årsager og til hvem man indsamlede oplysninger.
"Det var det som mislykkedes i Sverige, fordi man ikke kunne forklare, hvad hensigten med oplysningerne var," siger han.
