Intel i storstilet konsolidering af sine datacentre

Intel fastholder en opgraderingscyklus på fire år for serverne i sine datacentre, da virksomheden på denne måde vil spare milliarder på datacentrene.

Artikel top billede

Computerworld News Service: Intel har skåret antallet af datacentre ned til halvdelen og arbejder videre med at konsolidere serverne, fortæller Intels it-direkør, Diane Bryant.

Intel har været helt oppe på 147 datacentre, men er nu nede på omkring 70.

Intel håber på at spare 1,625 milliarder kroner mellem 2007 og 2015 ved at skære ned på de omkostninger, der er forbundet med datacentre, såsom køling, systemvedligeholdelse og support. En opgraderingscyklus for serverne på fire år, som begyndte i 2007, er allerede i gang med at hjælpe virksomheden til at reducere udgifterne, fortæller Diane Bryant.

Virksomheden sparede 228 millioner kroner i 2008 på omkostninger til datacentrene, men der har været langt større opmærksomhed på it-udgifter i år, bemærker Diane Bryant.

Intel fastlagde, at en fireårs opgraderingscyklus for sine servere ville være optimal, da ældre servere sluger mange økonomiske ressourcer og koster mere at udskifte. Intel håber på at kunne nedskære datacenterudgifterne ved at anvende hurtigere processorer, konsolidere serverne og lægge flere applikationer i virtuelle miljøer, forklarer Diane Bryant.

Intel har konsolideret sine servere ved at udskifte 10 single-core Xeon-chip med en enkelt Nehalem-baseret quad-core Xeon-chip. Det har hjulpet til at reducere hardwaren i datacentrene samtidig med at øge den samlede ydelse, siger hun. Virksomheden har også skåret i hardwareindkøbet og relaterede merudgifter per server såsom strømforbrug og vedligeholdelse.

En stor del af omkostningerne ved datacentre er at nedkøle serverne, forklarer Diane Bryant. At implementere mere energieffektive servere har hjulpet til at nedsætte strømudgifterne, men Intel har kæmpet med at identificere "det effektive datacenter".

Omkostninger til køling hænger sammen med, hvor energieffektive serverne er, hvilket har været svært at måle, forklarer hun.

Samarbejde om bedste køling

Intel samarbejder med statslige myndigheder i USA såsom U.S. Environmental Protection Agency (EPA) om at måle, hvor energieffektive forskellige servertilstande fra idle til maksimum udnyttelse er, fortæller Diane Bryant.

EPA udgav i maj såkaldte Energy Star-vurderinger af servere, hvor der ligeledes vurderes ud fra kriteriet om, hvor effektiv en servers strømforsyning er, og hvor meget strøm der forbruges ved idle-tilstand.

Intel benytter også visse teknologier til at sikre maksimal serverydelse ved at opretholde høje udnyttelsesratioer, fortæller Diane Bryant. Samtidig arbejder Intel på at sørge for at nå denne maksimale udnyttelsesgrænse uden at overbelaste systemerne.

"For to eller tre år tilbage, da virtualisering kom i fokus, og alles datacentre kørte ved 5, 10 eller 15 procents udnyttelse, var fokus at øge udnyttelsesniveauet ved hjælp af konsolidering og virtualisering," fortæller hun.

Intel eksperimenterer også med andre måder at skære i omkostningerne til strømforbruget. Sidste år foreslog Intel et eksperiment med at benytte klimaanlægget så lidt som muligt.

Virksomheden samarbejder også med det akademiske miljø og andre virksomheder som Hewlett-Packard og IBM om at afgøre, hvad der er de bedste teknikker til at køle udstyr i datacentre.

Oversat af Thomas Bøndergaard

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Sikkerhed | Online

Connected sikkerhed: Sådan samles netværk, drift og sikkerhed i én platform

Få indblik i, hvordan NaaS og SOC samler netværk og sikkerhed i én platform. Hør Semler Group dele erfaringer med hurtigere trusselsrespons, færre leverandører og mindre kompleks drift. Deltag og se, hvordan moderne sikkerhedsdrift skalerer i...

Infrastruktur | Frederiksberg

Roundtable: Suverænitet, risk management og resiliens i en urolig verden

Digital suverænitet er rykket fra politisk debat til konkret risikostyring.På dette eksklusive dinner roundtable samler Computerworld, T-Systems og Palo Alto Networks 12-15 ledende it- og sikkerhedsbeslutningstagere til en fortrolig samtale om...

Se alle vores events inden for it

Netcompany A/S

Microsoft Operations Engineer

Midtjylland

Statens IT

Windows Server specialist

Københavnsområdet

Netcompany A/S

Network Engineer

Københavnsområdet

Ringkjøbing Landbobank – Nordjyske Bank

Forretningsudvikler til procesoptimering

Midtjylland

Navnenyt fra it-Danmark

Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

Claus Berg

Netip A/S

Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

Erik Ebert

Pentos