Striptease-sproget længe leve

Klumme: Det nytter ikke at fortælle historien kort og præcist. Den skal pakkes ud i små bidder, så de lækreste detaljer kun antydes. Godbidden kommer lige om lidt, bare KLIK HER!

Artikel top billede

(Foto: Torben Klint)

Klikket er afgørende for såvel journalister som annoncører. Hvis ikke der bliver klikket, så bliver der ikke tjent penge. Og på netmedier smitter det direke af på journalistikken.

Glem alt om at give læseren overblik. Læseren skal først klikke, dernæst gøres klogere.

Der er ingen klik i klart sprog.

Journalister må nærme sig historiens egentlige kerne med forsigtighed.

Først skal der lokkes i nyhedsbrevet, i RSS-feedet, i seneste nyt-boksene, på forsiden, på sektionsforsiden, i affiliate-teksterne på de andre sites, på mobil-oversigter og tusind andre steder.

Den klassiske nyhedstrekant, som siger, at man skal fortælle historiens vigtigste pointe først, derefter give en kort oversigt og så endelig alle detaljerne, er død.

En liste over de seneste nyheder giver nemlig alt for få klik, hvis den giver det fulde overblik.

Moderne journalister skriver ikke "Fagforening skælder British Airways ud," men i stedet "Skideballe til Flyselskab," og garnerer teksten med et billede af en flyver.

Så kan læserne selv digte videre på, hvilket flyselskab der mon er blevet skældt ud af hvem og for hvad - og når først gætteriet begynder, så følger klikket af sig selv, for sådan fungerer menneskehjernen. Vi er nysgerrrige.

Nysgerrrigheden skal bare vækkes, så klarer den resten selv.

Flere indtægter

Resultatet er en sidevisning mere og dermed flere indtægter.

Resultatet er også en ringere service til læserne.

Den moderne journalist pakker sit budskab ind i lokkende antydninger, så vi stakkels læsere er tvunget til at klikke, hvis vi vil vide, hvad der er sket.

Og den moderne journalist svigter sine læsere.

Overskriften ændres - og så ruller den igen

Det sjove er, at når nyhedens interesse er forbi, når ugen er gået, og overskriften er røget nedenom og ud af diverse lister og forsider, så går den moderne journalist ind og skifter overskriften ud.

Nu skal den samme historie ikke længere hedde "Skideballe til Flyselskab," men derimod "Fagforeningen Unite skælder British Airways ud."

For nu skal historien fremover findes via søgemaskiner, og her er det afgørende at give klar besked for at blive fundet.

Vi vil have klar besked

Jo mere præcis en overskrift, jo mere detaljeret en indledning, des større chance for at blive vist højt i søgeresultatet. Så klikker folk igen, og småpengene ruller fra bannerannoncerne.

Vi læsere vil gerne behandles som søgemaskiner. Vi vil have klar og præcis besked, så vi ikke behøver klikke mere end højst nødvendigt.

Men medierne vil have klik, og medierne bestemmer selv, hvad de skriver.

Så vi slipper ikke for hverken striptease-sprog eller blinkende bannere fremover.

Men det skal da ikke blive meget værre, før jeg er mør til at betale for at få det klare sprog på annoncefri sider.

Claus Sølvsteen er partner i rådgivningsfirmaet Peytz & Co.

Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.

Csis Security Group A/S

Sales Executive

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Cyberdivisionen søger IT-supporter til lokal IT i Slagelse

Region Sjælland

Netcompany A/S

Linux Operations Engineer

Københavnsområdet

Annonceindlæg fra Kommando

Identity: Kortere levetid på certifikater øger risikoen for nedbrud

Digitale certifikater er fundamentet for tillid. Nu ændres vilkårene, og der stilles helt nye krav til, hvordan I arbejder med overblik og styring.

Navnenyt fra it-Danmark

Lector ApS har pr. 2. februar 2026 ansat Jacob Pontoppidan som Sales Executive i Lectors TeamShare gruppe. Jacob skal især beskæftige sig med vækst af TeamShare med fokus på kommerciel skalering, mersalg og en stærk go to market eksekvering. Jacob har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling i internationale SaaS virksomheder. Nyt job

Jacob Pontoppidan

Lector ApS

netIP har pr. 20. januar 2026 ansat Mikkel Lykke Petersen som Datateknikerelev ved netIP Thisted/Aalborg. Han er uddannet håndværker og har arbejdet som både montør, mekaniker, tømrer og tagdækker. Nyt job
Infosuite A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Henrik Sandmann som Chief Operating Officer (COO). Han skal især beskæftige sig med drift, produktudvikling og skalering, herunder også procesforbedringer og udnyttelse af AI og nye teknologier. Han kommer fra en stilling som Program Director hos ADMG ApS. Han er uddannet cand. scient i datalogi og har derudover en MBA indenfor strategi, ledelse og forretningsudvikling. Nyt job

Henrik Sandmann

Infosuite A/S