Derfor skal du ikke vente på Service Pack til Windows 7

Mange virksomheder vil vente med at købe Windows 7, til den første 'Service Pack' er klar. Men det er en dårlig ide, lyder det fra Gartner. Læs her hvorfor.

Artikel top billede

Computerworld News Service: Mens virksomhederne går og overvejer, om og hvornår de skal skifte til Windows 7, vælger mange it-veteraner den traditionelle og sikre vej: De venter, indtil den første service-pakke til det nye styresystem er ankommet.

I dette tilfælde fortæller Microsoft, at det vil ske omkring 12 måneder efter lanceringen af Windows 7, som finder sted om få uger. Du kan se datoen her.

Læs også: Skal - skal ikke: Opgradere til Windows 7?

Lige præcis dette styresystem har imidlertid en lidt anderledes opgraderings-cyklus, mener analytikere.

De automatiske Windows-opdateringer, der regelmæssigt tilbyder de seneste løsninger, gør, at virksomhederne bør modstå fristelsen til at vente på den første service-pakke, mener Gartner-analytiker Steven Kleynhans.

"I gamle dage gav det mening at vente på den første service-pakke, for det var den eneste måde, man kunne få adgang til de nye løsninger. Men sådan er det ikke længere," siger han.

En service-pakke - en samling opdateringer, løsninger og eventuelle nye funktioner, der bliver leveret i en enkelt pakke - installeres nemmere end en serie af individuelle opdateringer, ikke mindst i forhold til flere computere i et netværk.

"Service-pakker er ikke så forstyrrende, som de var engang. De fleste løsninger i den første service-pakke til Windows 7 vil allerede være installeret af brugerne via Windows updates," siger Steven Kleynhans.

Bør begynde at teste nu

Faktisk anbefaler Gartner, at virksomhederne begynder at teste Windows 7 med det samme. Du kan få gode råd til fremgangsmåden her.

Analysefirmaet forventer, at de fleste virksomheder vil implementere Windows 7 mellem 12 og 18 måneder efter, at systemet bliver gjort tilgængeligt for offentligheden 22. oktober. På det tidspunkt vil SP1 alligevel være den version, folk bruger, siger Steven Kleynhans.

Sidste chance er 2011

Gartner vurderer, at brugerne kan forvente fem års mainstream support fulgt af fem års udvidet support for hver version af Windows, som Microsoft sender på gaden.

Mainstream support er gratis og understøtter alle løsninger, hvorimod udvidet support koster penge og kun inkluderer sikkerhedsopdateringer.

Supporten til Windows XP, den mest brugt Windows-version, er langsomt ved at forsvinde. Mainstream supporten til XP forsvandt i april 2009, og den udvidede support vil være helt væk i april, 2014.

Selv om det kan virke som lang tid ude i fremtiden, advarer Gartner om, at manglen på ISV'er vil blive udtalt allerede i slutningen af 2011, og at de fleste virksomheder derfor bør have installeret Windows 7 inden da. Gartner omtaler tiden efter 2012 som 'XP danger zone.'

"Man vil komme for sent, hvis man venter til efter Windows 7 SP1 med at begynde at teste," advarer Steven Kleynhans.

Service-pakker betyder i virkeligheden mest for pc-producenterne, siger han, for de betyder, at pc-producenterne kan levere pc'er med helt opdaterede styresystemer.

"Nye pc-ejere vil kun skulle downloade en eller to opdateringer i månederne efter en service-pakke," siger Steven Kleynhans.

Det er forståeligt, at det appellerer til it-folk, at man kan vente et år og så få alle opdateringerne på én gang.

"Det står for dem som de vises sten. Det er kun én installation," siger Steven Kleynhans.

Men han tilføjer, at service-pakker også kan ende som en dårlig undskyldning for it-afdelingen. For at undgå beskyldninger om at testene er for langsommelige, kan de sige, at de vælger at vente på at Microsoft udsender en service-pakke.

Men den undskyldning duer ikke denne gang, tilføjer han.

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen

Event: Årets CISO 2026

Sikkerhed | København

Vi glæder os til at løfte sløret for flere detaljer til denne konference. I mellemtiden kan du tilmelde dig og dermed have tidspunktet reserveret i din kalender.

22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job
Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

Per Forberg

Renewtech ApS

netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job
Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job