Software skaber tusinder af danske arbejdspladser

Danmark kan se frem til 10.000 nye it-arbejdspladser de kommende år. Se her, hvor de skal komme fra.

Artikel top billede

Op til 400 nye it-virksomheder vil skyde frem i løbet af de næste fire år. De fleste af disse virksomheder vil være mindre virksomheder med stærk lokal forankring.

Det betyder 10.000 nye arbejdspladser til Danmark.

Sådan lyder en af konklusionerne i en undersøgelse, som verdens største software-virksomhed, Microsoft, har ladet et af verdens største analysehuse, IDC, udarbejde.

På verdensplan arbejder 35,8 millioner mennesker i dag i it-branchen, og det antal vil frem til 2013 stige med 5,8 millioner. Mange af dem vil komme til at arbejde med internetbaserede softwareydelser, cloud computing, som Microsoft ser som den helt store tendens i de kommende år.

I Microsoft-terminologi hedder det Software plus Services. IDC forventer, at det marked vil nå en omsætning i Danmark på cirka 11 milliarder kroner over de næste fire år.

Investeringer vokser

At software skaber arbejdspladser er Microsoft ikke i tvivl om. Investeringer i software udgør i øjeblikket 21 procent af de samlede danske it-investeringer.

Ikke mindre end 67 procent af de danske it-arbejdspladser er forbundet med udvikling, distribution eller servicering af software.

De samlede it-investeringer i Danmark i 2009 er 59 milliarder kroner.

IDC forudser, at det tal stiger til 67 milliarder kroner i 2013. Microsoft investerer selv globalt 9,5 milliarder dollars om året i innovation og udvikling af nye produkter og services.

Microsofts store betydning

Microsoft har ifølge IDC-undersøgelsen enorm betydning for mange landes økonomier, vækst og arbejdsmarked,

I Danmark arbejder 151.000 mennesker i it-sektoren. 56.000, eller 37 procent af dem, arbejder i det, som Microsoft definerer som sit økosystem.

Økosystemet består af virksomheder, som enten sælger, servicerer eller distribuerer Microsofts produkter. Det betyder, at hver gang Microsoft omsætter for én krone, omsætter Microsofts danske partnervirksomheder for ni kroner.

Derved tegner Microsofts danske produkter og aktiviteter sig for 41 procent eller 25 milliarder kroner af de danske it-relaterede skatteindtægter.

Undersøgelsen er gennemført i år i 52 lande. I Danmark medvirker lidt over 1.000 respondenter, som er demografisk korrigeret i forhold til Danmarks Statistik.

I den danske del af undersøgelsen, konkluderes det, at it-branchen i Danmark vil vokse med gennemsnitligt 2,3 procent om året, mens det danske bruttonationalprodukt (BNP) ikke vil vokse i perioden 2008-2013.

Det skyldes ifølge IDC, at det generelle fald i BNP først forventes at udligne sig i 2009. IDC vurderer, at investeringerne i software vil vokse hurtigere end i resten af it-branchen - 4,8 procent årligt de næste fire år, mens it-branchen generelt vokser med 3,3 procent.

ITEK: Vi er skeptiske

De fine forudsigelser for den danske it-branche glæder direktøren for ITEK, Tom Togsverd.

Han tvivler imidlertid på, at udviklingen i både antallet af arbejdspladser og nye virksomheder vil være så markant, som IDC og Microsoft forudsiger.

"Det er svært at spå om fremtiden, især i øjeblikket. Jeg hører fra alle, at bunden er nået, og at vi stille og roligt begynder at kravle op i takt med at det øvrige erhvervsliv retter sig," siger han og fortsætter:

"Jeg troede, at det øvrige erhvervsliv virkelig ville begynde at investere i automatisering og it-understøttelse af deres forretning, produkter og processer. Men jeg fornemmer, at de ikke så hooked på det. Man kan være bekymret for, om de misser en innovationsmulighed, som de burde tage fat i lige her og nu," siger han.

Pengekassen er lukket

ITEK-direktøren håber på flere nye it-virksomheder, men peger på et larmende problem: Pengekasserne er lukket.

"De etablerede virksomheder ser sig om efter andre finansieringskilder. Selv A.P. Møller - Mærsk laver virksomhedsobligationer i stedet for at gå i banken. Det er sværere end nogensinde at være iværksætter. Det er et emne, vi behandler på ITEK's bestyrelsesmøde i morgen," fortæller Tom Togsverd.

ITEK argumenterer for, at virksomhederne skal investere i ny teknologi nu. Helt konkret kæmper ITEK sammen med sin moderorganisation, DI, for, at Vækstfonden får flere penge.

Vækstfonden skal have bedre muligheder for at hjælpe i form af garantikapital, men også til investering. Vækstfonden har været døråbner for at tiltrække andre virksomheder til investeringer, mener Tom Togsverd.

"Og så skal nogle af de penge, de har ude i regionernes vækstfora, bruges til iværksætteri. Vi vil gerne have sat 300 millioner kroner af til iværksætterfinansiering. Det er et spørgsmål om at målrette puljerne."

Arbejdspladser, ja, men hvor?

Tom Togsverd ser en anden tendens, der i forhold til it-beskæftigelsen i Danmark, trækker i en forkert retning, og det er offshoring.

Det kan godt være, at virksomhederne efterhånden begynder at kunne få top- og bundlinie godt op, men hvor kommer arbejdspladserne til at ligge, spørger han.

"Jeg vil nok være lidt forbeholden overfor, om vi kan skabe 10.000 flere arbejdspladser i Danmark på de kommende tre-fire år. I bakspejlet ser vi, at vi har tabt arbejdspladser de seneste år. Og selvom omsætningen stiger, er jeg tvivlende overfor, hvor meget dansk beskæftigelse, det egentlig kaster af sig."

Udviklingsarbejdspladser vil Danmark formentlig beholde en hel del af, men mange programmeringsopgaver vil forsvinde til udlandet, siger han.

Annonceindlæg fra Barco

Sådan er teknologi og design med til at skabe vellykkede hybridmøder

Måden vi mødes på har ændret sig. Så hvorfor ser vores mødelokaler stadig ens ud?

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job
Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

Mohamed El Haddaoui

Dafolo A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

Sarah Warm

IFS Danmark A/S

Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

Daniel Eriksson

Sharp Consumer Electronics