Microsoft: Windows 7 sparer virksomhederne penge

5 skarpe: I går blev Microsoft nye styresystem, Windows 7, frigivet. Windows 7 skal tage over efter det ofte udskældte Windows Vista. Microsoft Danmark har store forventninger.

Artikel top billede

Kamilla Jørning Roost, divisionschef for Windows hos Microsoft Danmark, får 5 skarpe spørgsmål i forbindelse med lanceringen af Windows 7. Foto: Microsoft

Kamilla Jørning Roost, divisionschef for Windows hos Microsoft Danmark, hvor overbevist er du om, at Windows 7 vil klare sig bedre end Vista?

"Windows 7 vil klare sig bedre, fordi vi har lyttet til vores brugere - og lært. Alene i beta-versionen af Windows 7 gav otte millioner betatestere fordelt på 200 lande os input. Vi har brugt den feedback til at videreudvikle Windows 7 med fokus på brugervenlighed, produktivitet, sikkerhed og kompabilitet.

Min antagelse om, at vi har ramt rigtigt, og dermed at Windows 7 vil klare sig bedre end forgængerne, underbygges til stadighed. Det drejer sig om alt lige fra testpersoner, der gerne vil tilkendegive deres positive, personlige erfaringer, over evalueringer fra seminarer for erhvervslivet og endelig til den efterspørgsel, vi kan konstatere lige nu i vores partnerkanal."

Hvornår er Windows 7 en succes efter Microsofts målestok?

"Vi har ikke et unikt succeskriterie for Windows 7, men en god indikation vil være, når et flertal af vores brugere er så tilfredse med produktet, at de anbefaler det til andre.

Et godt samfundsmæssigt tillæg hertil vil være indfrielsen af IDC's forventning om, at beskæftigelse relateret til operativsystemer vil vækste med mere end 300.000 job på verdensplan, svarende til mere end 30 procent vækst i it-job i 2010, alene på grund af lanceringen af Windows 7."

Mange af de virksomheder, der anvender XP, er grundlæggende tilfredse med det operativsystem. Hvordan vil det påvirke Windows 7-salget?

"Vores forventninger til Windows 7-salget er meget optimistiske, og det er selv, når vi tager højde for de kunder, der skulle vælge at forblive på Windows XP en tid endnu.

Vi tror på, at mange af de virksomheder, som anvender Windows XP i dag, kan opnå store besparelser ved at implementere Windows 7. Faktisk så store, at det alene ud fra en omkostningsmæssig betragtning kan betale sig at opgradere inden for en overskuelig tidshorisont.

Kobles dette med vores teknologier til desktop- og applikationsvirtualisering, vil de årlige besparelser kunne løbe op i omkring 750 kroner per pc om året i reduceret support, bedre pc-administration samt nemmere adgang til data og applikationer for medarbejdere."

Touch, tale og individuelle løsninger

Tror du, at Microsoft kan blive ved med at opretholde en levetid på nogle få år for Windows-systemerne? Er er der brug for flere forbedringer, der kan retfærdiggøre nye versioner?

"Så længe verden udvikler sig, og så længe der er behov, der skal dækkes, og problemer der skal adresseres, vil der være behov for at udvikle ny software. Nye måder at interagere med sine devices, for eksempel via touch og tale, nye krav til mobilitet, sikkerhed og beskyttelse af fortrolig information, samt stadig stigende efterspørgsel på individuelt tilpassede løsninger er blot nogle eksempler, der retfærdiggør behovet for Windows 7 og Windows på pc'en i fremtiden."

Hvordan vil Microsoft sikre, at konkurrenter som Apple, Google og Linux ikke bliver fremtidens foretrukne operativsystemer hos private og i erhvervslivet?

"Først og fremmest fordi vi naturligvis fortsat vil fokusere på og udvikle i forhold til, hvad private og erhvervslivet efterspørger.

Vi vil sikre, at Windows fortsat vil være det foretrukne operativsystem af erhvervslivet, fordi det hjælper dem med at reducere omkostninger ved hjælp af desktop-optimering, integrerede desktop-managementværktøjer, fordi sikkerhed er indbygget centralt i alle elementer, og fordi Windows er omgivet af et unikt og verdensomspændende partnerøkosystem, der sikrer erhvervslivet den bredeste vifte af support, services samt software- og hardwarekompabilitet.

Hertil kommer valgfrihed i forhold til form factors. For private vil det være på grund af brugervenligheden samt integrationen til tredjepartsværktøjer og 'den digitale eksistens' i for eksempel sociale netværk, som den enkelte vil have brug for."

Event: Årets CISO 2026

Sikkerhed | København

Vi glæder os til at løfte sløret for flere detaljer til denne konference. I mellemtiden kan du tilmelde dig og dermed have tidspunktet reserveret i din kalender.

22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

Alexander Hoffmann

GlobalConnect

Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job
Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

Dan Toft

Pinksky ApS

Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job