Conficker har gnavet sig ind i syv millioner pc'er

Conficker har passeret en faretruende milepæl. Ormen har nu inficeret mere end syv millioner computere, vurderer sikkerhedseksperter.

Artikel top billede

(Foto: Tegning: Lene Sekjær)

Computerworld News Service: I sidste ugeloggede frivillige eksperter fra Shadowserver Foundation computere fra flere end syv millioner unikke IP-adresser, der alle var inficerede med kendte varianter af Conficker.

Det har været muligt for sikkerhedseksperterne at følge Conficker-inficeringerne ved at knække den algoritme, som ormen bruger til at lede efter instrukser fra internettet, og derefter placere deres egne såkaldte "sinkhole"-servere på de internetdomæner, som ormen er programmeret til at besøge.

Conficker har adskillige metoder til at modtage instrukser, så banditterne bag ormen har stadig været i stand til at kontrollere de inficerede pc'er, men disse sinkhole-servere har givet eksperterne en god idé om, hvor mange maskiner, der er inficerede.

Selvom Conficker sandsynligvis er den mest kendte computer-orm, så bliver nye pc'er stadig inficeret med den, siger Andre DiMino, der er medstifter af Shadowserver Foundation.

"Tendensen er afgjort stigende, og syv millioner inficeringer er virkelig noget af en milepæl," siger han.

Mysterium

Conficker kom først i sikkerhedseksperternes søgelys i november 2008 og fik udbredt mediedækning først på året 2009. Ormen har vist sig meget modstandsdygtig og i stand til at geninficere systemer, selv efter den er blevet fjernet.

Ormen er meget udbredt eksempelvis i Kina og Brasilien. Medlemmer af brancheforeningen Conficker Working Group, der blev oprettet sidste år for at bekæmpe ormen, regner med, at mange af de inficerede pc'er kører piratkopier af Microsoft Windows og derfor er ude af stand til at downloade de sikkerhedsrettelser eller Microsofts Værktøj til fjernelse af skadelig software, som kan fjerne inficeringen.

På trods af dens udbredelse har Conficker sjældent været brugt af de kriminelle, der står bag den. Og det er noget af et mysterium. Visse medlemmer af Conficker Working Group mener, at Confickers bagmand simpelthen har fået kolde fødder på grund af ormens overvældende succes.

"Mit eneste gæt er, at personen, der skabte den, er blevet skræmt," siger Eric Sites, der er teknologichef for Sunbelt Software og medlem af arbejdsgruppen.

"Det her har kostet så mange virksomheder og individer så meget at få rettet, så hvis de skyldige nogensinde bliver fanget, bliver de låst inde i meget lang tid."

It-afdelingen bliver som regel opmærksom på en Conficker-inficering, når en bruger pludselig ikke er i stand til at logge på sin computer. Det sker, fordi inficerede maskiner forsøger at oprette forbindelse til andre computere på netværket og gætte deres kodeord, indtil de til sidst låses ude af systemet.

Men omkostningerne ved ormen ville være endnu større, hvis Conficker eksempelvis blev brugt til et distribueret denial of service-angreb.

"Dette er afgjort et botnet, der kunne blive udnyttet til angrebsformål," siger DeMino. "Med et netværk af dette omfang er der ingen grænser for, hvad det kan udnyttes til."

Oversat af Thomas Bøndergaard

Læses lige nu

    Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2026

    Digital transformation | Ballerup

    Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

    16 & 17 september 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

    Dan Toft

    Pinksky ApS

    Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

    Kari Lehtimäki

    Den danske eID-virksomhed Idura

    IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

    Lasse Hounsgaard

    IFS Danmark A/S