Prisen på det rå kobber skal ned, mener IT- og Telestyrelsen. Dermed bliver det billigere for udbydere af bredbånd at leje sig ind på TDC's kobbernet.

Leje af TDC's kobbernet bliver billigere


Publiceret d. 2. november 2009 kl. 15.21 | Antal kommentarer (1)


Annonce:
 
ANNONCE:
 
TDC ejer det kobbernet, som traditionel telefoni og ADSL-bredbånd kører på.

Men det danske teleselskab bestemmer dog ikke selv, hvad det skal koste at leje sig ind på netværket. Det bestemmer derimod IT- og Telestyrelsen, fordi TDC med ejerskabet af kobberet har en stærk markedsposition.

Det giver IT- og Telestyrelsen mulighed for at regulere TDC's priser.

I dag har IT- og Telestyrelsen afgjort, at TDC fremover skal sænke prisen for, hvad det skal koste for en fremmed udbyder at leje sig ind på teleselskabets netværk.

Fremmede udbydere betaler i dag 890 kroner årligt for leje af kobberadgang, men i 2010 nedsætter styrelsen prisen til 832 kroner.

"Der er sket nogle ændringer i den måde, som fastnettet er opbygget på, og arkitekturen centralt i nettet er modelleret ved brug af ip-teknologi. Alt i alt har resultatet af den reviderede prisberegningsmodel indebåret, at der fastsættes nye priser per 1. januar 2010," siger vicedirektør Finn Petersen fra IT- og Telestyrelsen.

Ifølge vicedirektøren er det blandt andet blevet billigere for TDC at udføre eftersyn på kobbernettet.

"Den måde nettet er modelleret på gør, at prisen bliver lidt anderledes på kobbernettet. Det er eksempelvis sket en reduktion i graveomkostningerne, da der forudsættes en større grad af samgravning for kobbernettet med andre infrastrukturer," siger han.

TDC overvejer anke
Afgørelsen fra IT- og Telestyrelsen om lavere pris for rå kobber kommer til at påvirke TDC's indtægter direkte. Men effekten er på sigt svær at vurdere, siger public affairs chef Anders Thomsen fra TDC.

"På den korte bane får vi selvfølgelig en lavere maksimal-pris for det, vi kan sælge et produkt til, men på den anden side bliver produktet mere konkurrencedygtigt i forhold til andre nets service providere. Den præcise effekt er derfor ikke lige til at vurdere," forklarer Anders Thomsen.

Ifølge ham er det værd at bemærke, at prisen for rå kobber i Danmark nu kommer til at ligge under EU-gennemsnittet.

TDC har endnu ikke taget stilling til, om selskabet vil anke afgørelsen, tilføjer Anders Thomsen.




Kommentarer - Debatoversigt


Hellere kvalitet!
1 indlæg

Jeg syntes ikke at IT- og telestyrelsen skal sætte prisen ned for at leje sig ind, men derimod kræve at TDC får fingeren ud, og begynder at forbedre det kobber som ligger alle steder og som de ejer.

Jeg syntes ikke jeg hører andet end folk der har problemet med at deres hastighed ikke kan garanteres mere, fordi der bliver kobet flere og flere personer på nettet. Mit internet der hjemme går som regel lidt ned en gang i mellem, som regel når folk begynder og få fri og bruge nettet. Samtidig kunne vi ikke få over 5mbit uden at vores net går ned konstant.

Så ingen prisnedsættelser, men et krav så hastighederne kan sættes kraftigt op i andre dele af Danmark, som ikke er hovedstanden og de andre større byer!

Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

Her har du de mest banebrydende håndholdte computere gennem alle tider.
25. maj 2012 kl. 16.04 | læs »

Klumme: Angrebet fra Flashback viser, at Apple nu må tage sikkerheden på Mac alvorligt, skriver Shehzad Ahmad fra DK-CERT i sin månedlige klumme
25. maj 2012 kl. 14.30 | læs »

Overblik: Få overblikket over IBM Danmarks store fyringsrunde.
25. maj 2012 kl. 15.30 | (3) | læs »

Landbrugsorganisation er godt sur i skralden over, at landmænd i randområder skal bestille bredbånd hos konkursramt firma.
25. maj 2012 kl. 14.04 | (2) | læs »





 
White papers
Virksomheder stiller konstant krav til, at it-afdelingen tilpasser sig omverdenens udfordringer...

Samarbejd ved hjælp af Polycoms telefonibaserede og visuelle kommunikationsløsninger, så du kan...

Essensen af information governance er: "Implementering og styring af fælles regelsæt og...

 


Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Næsten 200 IBM-ansatte får med få timers varsel sidste arbejdsdag i dag. Ingen var orienteret forud for dagens massefyring, som effektueres øjeblikkeligt.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

Her er forklaringen på, at IBM Danmark med direktør Lars Mikkelgaard-Jensen i spidsen fyrer 170 medarbejdere.

IBM Danmark lader hovederne rulle.