Finanskrisen gavner it-sikkerheden

Det gode ved en krise er, at man fokuserer på det vigtigste, og det har gavnet it-sikkerheden. Sådan lyder en af konklusionerne i en omfattende sikkerhedsundersøgelse.

Artikel top billede

Den verdensomspændende krise betyder, at virksomhederne er blevet finkæmmet for at finde de områder, hvor der kan spares penge.

En omfattende rundspørge blandt it-professionelle afslører nu, at sikkerhedsområdet ikke er blevet ramt af besparelser i nær så høj grad som andre områder i it-afdelingerne.

"Man sparer ikke på sikkerheden, fordi alle niveauer i virksomhederne har erkendt, at it-systemerne er det, man skal leve af. Antallet af dem, der siger: Arhh, det går nok, er reduceret markant," siger Martin Povelsen, leder af security technology i firmaet PricewaterhouseCoopers, der har foretaget undersøgelsen.

PricewaterhouseCoopers (PWC) har spurgt 7.200 it-chefer i 130 lande og samlet svarene i en rapport, som bærer navnet Global State of Information Security Survey 2010 (GISS).

"It-sikkerhed har traditionelt først været prioriteret efter den øvrige infrastruktur. Sikkerheden er først kommet til, når resten at it-løsningen har været på plads," siger Martin Povelsen.

"Vores undersøgelse har i år vist, at krisen har været en motor, der har drevet investeringerne, og ikke mindst erkendelsen af vigtigheden af it-sikkerheden."

"Den økonomiske nedtur gives således som det næst-vigtigste argument for at øge sikkerhedsinvesteringerne blandt undersøgelsens deltagere."

"Det tolker vi som, at it tidligere var noget, der understøttede forretningen, til at it i dag er selve forretningen," vurderer han.

Tidligere besparelser har givet bagslag

It-sikkerheden er blevet taget op til gennemsyn i virksomhederne for at finde sparemuligheder på området, men på trods af krisen, er der mange som vælger ikke at spare.

"Sikkerhed er så vigtigt, at man ikke kan skære. Det skyldes, at man mange steder ser det som en strategisk nødvendighed at have styr på sikkerheden for at kunne drive forretning fremadrettet," siger Martin Povelsen.

"Det er en ny tendens. Vores tidligere undersøgelser har vist, at det var it-sikkerheden, der først stod for tur, når man begyndte nedskæringerne i it-afdelingen,"

Mange af de sikkerhedsproblemer vi ser i dag, har netop sin rod i disse tidligere besparelser, vurderer PWC-manden.

"Hvis man skal sætte et billede på situationen, er it-sikkerheden ikke længere den dyre delikatesse i husholdningen. It-sikkerheden er i dag blevet til spaghetti med kødsovs. Det er noget man skal have for at overleve," siger Martin Povelsen.

"Samtidig er mange af de opgaver, der tidligere blev anset som sikkerhedsopgaver, eksempelvis backup, blevet en driftsopgave. Sikkerheden er således blevet en meget mere integreret del af infrastrukturen."

Krisen har været en driver

Krisen har ligefrem været med til at rykke sikkerheden frem i lyset.

"I de seneste par år er der sket en modning af sikkerhedsområdet. I dag er det erkendt på alle niveauer i virksomheden, at it-systemerne skal være på plads for at forretningen kan køre. Sikkerheden er en forudsætning for det," siger Martin Povelsen.

"Krisen har gjort, at mange har sat sig ned og analyseret sig frem til, hvad der er vigtigt og hvad, som er mindre vigtigt. Det har rettet fokus på it-sikkerheden, som et af de vigtigste områder, hvor man ikke kan gå på kompromis."

I konkrete tal viser GISS-undersøgelsen, at godt 40 procent vil bruge flere penge på sikkerhed, og 25 procent vil bibeholde det nuværende udgiftsniveau.

Disse tal skal ses i lyset af, at mere end 70 procent af de adspurgte har overvejet at skære i udgifterne til it-sikkerheden.

Læses lige nu

    Annonceindlæg tema

    Forsvar & beredskab

    Cybersikkerhed, realtidsdata og robuste it-systemer er blevet fundamentet for moderne forsvar.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

    Daniel Eriksson

    Sharp Consumer Electronics

    Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

    Nihad Hodzic

    Trafikstyrelsen

    Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

    Erik Ebert

    Pentos

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job