CSC: Digital tinglysning skal nok blive godt

Fem skarpe: Det nye system, der skal tage hånd om den digitale tinglysning i Danmark, har fået rigtig mange hug af systemets brugere. Her svarer CSC-chefen på kritikken.

Artikel top billede

Fra årsskiftet er alle rettelser på plads, og så kører vi forhåbentlig fuld og ægte produktion, siger Fritjof Lind fra CSC. (Foto: Hans Juhl)

CSC har fået drøje hug i forbindelse med udviklingen af et it-system, der skal gøre tinglysningen i Danmark digital.

Et system, der har fået en hård medfart af brugerne, der har klaget over en besværlig brugerflade og mange fejl i systemet.

Senest forsvandt 700 digitale tinglysningssager ud i den blå luft.

De 700 tabte kladder, der forsvandt fra tinglysningssystemet i forbindelse med CSC's store opgradering i sidste uge, er dog ikke tabt, fortæller Fritjof Lind, der er chef offentlige projekter i CSC.

"De findes naturligvis stadig på en backup-server, og vi er i fuld gang med at få kladderne reetableret, så de er på vej i luften igen."

Fritjof Lind; systemets brugere, personificeret ved Danske Advokater, har givet udtryk for, at de oplever mange fejl og mangler i forbindelse med digitalisering af tinglysningerne. Er det system, I har udviklet, godt nok?

"Systemet kører, som det skal, men der vil altid være funktioner, som skal laves om og tunes. Det er helt almindeligt i den proces, vi kører nu," siger Fritjof Lind.

Du ser altså problemerne som børnesygdomme, der bare skal rettes til?

"Vi kører fuld produktion på systemet, og der er børnesygdomme, der skal fjernes."

Hvad siger du til, at de danske advokater giver udtryk for, at de har mistet tilliden til systemet?

"Både fra Domstolsstyrelsen og fra vores side har der været kontakt til advokaterne for at se, om der er noget vi kan bistå med."

Hvordan forholder CSC sig til advokaternes kritik? Tager de fejl, eller er der noget om snakken?

"Den bliver samlet op. Det, der er bygget, er specificeret, og i daglig brug vil der så være nogle ting, der skal rettes til, så det fungerer bedre. Det ser vi og Domstolsstyrelsen naturligvis på."

Så CSC mener ikke, der er tale om store problemer?

"Det er ærgerligt for alle parter, at der bliver tabt 700 kladder. Det må vi tage på os og få lavet om. Med så store systemer, som der er tale om her, hvor et område skal digitaliseres fuldt ud, så vil der være brugere, der kommer fra en anden verden, hvilket gør det til en stor omvæltning.

Når brugerne har arbejdet med systemet i et stykke tid, vil de lære det bedre at kende. Det handler således også om uddannelse af brugerne. Og stadigvæk, det er en af de mest dybtgående digitaliseringer, vi har haft i Danmark. Så jeg er fortrøstningsfuld og ser positivt på tingene.

Systemet skal udvikles over de næste mange år, men fra årsskiftet er alle rettelser på plads, og så kører vi forhåbentlig fuld og ægte produktion.

Til den tid vil boligadvokaterne sikkert også være tilfredse," lyder det fra Fritjof Lind.

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Rekvirent til Cyberdivisionen i Hvidovre

Københavnsområdet

Politi

Bliv DevOps-udvikler i Rigspolitiet

Københavnsområdet

Netcompany A/S

Test Consultant

Nordjylland

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Jimmi Overgaard som Key Account Manager ved netIP's kontor i Viborg. Han kommer fra en stilling som Sales Executive hos Globalconnect A/S. Nyt job

Jimmi Overgaard

Netip A/S

Netip A/S har pr. 19. august 2025 ansat Carl Severin Degn Nørlyng som IT-Supporterelev ved afd. Thisted og afd. Herlev. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Niels Bjørndal Nygaard som Digital Product Lead. Han skal især beskæftige sig med designe og implementere effektive IT-løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med at være digital consultant og project Manager hos Peytz & Co. Nyt job

Niels Bjørndal Nygaard

Norriq Danmark A/S

IT Confidence A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Henrik Thøgersen som it-konsulent med fokus på salg. Han skal især beskæftige sig med rådgivende salg, account management og udvikling af kundeporteføljer på tværs af it-drift, sikkerhed og cloud-løsninger. Han kommer fra en stilling som freelancer i eget firma og client manager hos IT Relation og IT-Afdelingen A/S. Han er uddannet elektromekaniker. Han har tidligere beskæftiget sig med salg af it-løsninger, account management, it-drift og rådgivning samt undervisning og ledelse. Nyt job

Henrik Thøgersen

IT Confidence A/S