Borgmestre gør it i folkeskolen til valgtema

"It har revolutioneret store dele af vores verden, dog undtaget folkeskolen. Der er lang vej endnu, før it for alvor præger skolen."

Sådan konstaterer Københavns konservative borgmester for sundhed og omsorg, Mogens Lønborg.

Den konservative borgmester ser flere grunde til, at it-anvendelsen i folkeskolen stadig er på et for lavt niveau, men han glæder sig trods alt over, at der stadig er et kæmpepotentiale, der skal opdyrkes. Men det vil først komme, når man gentænker folkeskolen helt fra bunden.

"Vi skal kaste alle brikkerne op i luften og lave en helt ny skole. Når man har fået ny teknologi, finder man hurtigt ud af, at kun 10 procent af det projekt, man går i gang med, handler om teknologi, mens 90 procent handler om organisation. Det gælder også skolen, så hvordan får vi teknologien implementeret?" spørger Mogens Lønborg, som i sin private karriere har flere års erfaring som virksomhedskonsulent.

Med it har vi alle mulighederne for at lave skolen på en ny måde, og det er her, der skal satses i Københavns kommunes cirka 60 folkeskoler, mener han.

"Vi bygger på skolen på en forkert præmis ved at dele børnene ind efter alder i stedet for faglighed. Der er børn, der kan læse, når de starter i skolen, men vi sender 25 procent af eleverne ud af skolen efter 9. klasse som funktionelle analfabeter. Det er spændet i den københavnske folkeskole," siger Mogens Lønborg.

Han peger på, at man med it kan differentiere undervisningsniveauet, så de fagligt svage elever i for eksempel 7. klasse ikke fysisk behøver opholde sig i en 4. klasse, selvom elevens niveau muligvis svarer til det.

"Vi er nødt til at være meget eksperimenterende og lave en ny skoleform, i hvert fald på forsøgsbasis, hvor vi tænker it ind helt fra grunden."

It engagerer og motiverer
Folkeskolen er gået ind i en ny it-fase, mener Karin Levinsen, lektor ved Institut for Didaktik på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU).

"Den første fase er overstået, og udstyret er i dag ude i skolerne. Vi bruger it, når vi skal skrive og søge information. Den fase, vi er på vej ind i nu, og hvor der mangler meget endnu, er integrationen af it konkret i fagene. Hvordan kan det integreres og hvad sker der egentlig, når vi gør det? Forskningen viser, at lærerne er it-parate, man bliver jo heller ikke kørelærer, bare fordi man kan køre en bil. Der er stadig et stort spring til at bruge it i hverdagen," siger hun.

It støtter elevernes engagement, og it motiverer dem, viser DPU's forskning. Det gælder både de dygtige og de svage elever.

"It giver en støtte til den faglige læring, og eleverne passerer i visse tilfælde trinmålene hele og halve år tidligere. Men det sker kun i de tilfælde, hvor skolen har et godt it-didaktisk design, altså hvis lærerne er i stand til at integrere it i hverdagens undervisning, og når it-ressourcerne ellers er til stede," siger Karin Levinsen.

It-didaktisk design går ud på, at en underviser skal kunne iscenesætte læreprocesser for andre, der involverer it.
It i dag er ikke længere kun om maskiner, men også sociale netværk. It skal derfor opfattes som et dannelsesbegreb, mener DPU-lektoren.

"Eleverne møder i skolen med en masse uformelle kompetencer fra deres it-brug, og de kompetencer skal kvalificeres og integreres i skolen, så de udvikles til netværksbaserede, sociale kompetencer," siger Karin Levinsen.

"Men mange af elevernes it-kompetencer er på redskabsniveau. De kan derfor ikke nødvendigvis være kildekritiske og begå sig i de sociale netværk, og her ligger en stor udfordring i at definere hvilken rolle, netværkssamfundet spiller," mener hun.

Fortsættes ...