Et debatforum kan være knald eller fald

Klumme: Et debatforum kan være en genvej til en sprudlende dialog mellem selvhjulpne kunder. Men det kan også ende med at blive et øde, goldt sted, som ingen har lyst til at besøge.

Artikel top billede

(Foto: Torben Klint)

Mange e-købmænd spørger mig, om det ikke er en god ide at lave et debatforum til butikken, og der er mange gode argumenter for at gøre det.

For det første gør det butikken levende og uendeligt troværdig.

Hvis man har et sprudlende debatforum, med en god tone og mange trofaste kunder, så vil men fremstå fantastisk godt.

Al tvivl om, om butikken nu kan levere, svindler osv vil forstumme, da man som ny kunde hurtigt kan danne sig et overblik over alt i butikken.

Så et debatforum vil helt klart give et kraftigt mersalg.

Dertil kan kunderne give hinanden support, og det vil aflaste købmanden og give kunderne mulighed for at hjælpe sig selv og hinanden uden for butikkens normale "åbningstid".

Det betyder igen, at kunderne bliver mere tilfredse, da et svar på et problem her og nu er mere værd end et svar per e-mail dagen efter.

Slutteligt så er der ikke noget bedre "søgemaskinemad" end et debatforum.

Det er ofte der, folk snakker om nye trends, produkter og meget mere, og Google elsker den slags.

Så hver gang folk søger på nye ting i din branche, så er der god chance for, at Google smider dem din vej.

Og en bonus er, at dine kunder nok er lige så dårlige til at stave som dine kommende kunder.

Så alle måder at stave dine varenavne forkert på, vil blive gjort på dit debatforum, og dem vil dine kommende kunder så fint finde på Google.

Men er det så ikke bare om at komme i gang?

Jo, hvis du har tænkt dig rigtig, rigtig godt om! Jeg vil tro, at en ud af hundrede e-købmænd, der starter et debatforum, får succes med det.

Hvordan får du brugerne til at blive?

At starte og drive et debatforum er ikke for børn, det er hundesvært, selvom det ser let ud.

Hvordan får man brugere ind og får dem involveret, hvordan løser man stridigheder blandt brugere, der rotter sig sammen mod hinanden eller dig og for eksempel vil have bedre priser eller påpeger fejl i dine produkter?

Hvordan sørger du for, at brugerne bliver der og skriver indlæg? Hvem skal holde styr på det, når du er på ferie?

Jeg kunne blive ved i timevis, for der er rigtig mange faktorer, du skal tage hensyn til.

Problemet er slutteligt, at hvis du ikke får succes med dit forum, så er det noget rigtig skidt.

Et halvtomt forum signalerer en ringe butik og minder mest af alt om en af de forladte Westernbyer, hvor buskene flyver gennem de tomme gader og vinden piber i krogene.

Med andre ord får man en uhyggelig fornemmelse i kroppen, og det er ikke noget, man ønsker ens kunder skal have.

Ender du med at lukke det igen, så er det også med til at give dig nogle ridser i lakken.

Så tænk dig grundigt om, før du starter, og hvis du vil have lidt gode råd med på vejen, så har jeg lavet en podcast om det, som du kan høre her.

Martin Thorborg er medstifter af Spamfighter, administrerende direktør og stifter af Amino.dk samt forfatter til bogen E-pusher.

Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

    Dan Toft

    Pinksky ApS

    Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

    Boris Sudar

    Renewtech ApS

    Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

    Kari Lehtimäki

    Den danske eID-virksomhed Idura

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job