Virksomheder frygter vrede eks-medarbejdere

Mange virksomheder er urolige over reaktionerne fra tidligere medarbejdere, der har vigtig intern viden.

Artikel top billede

Computerworld News Service: Ifølge en international undersøgelse fra Ernst & Young LLP frygter de virksomheder, som har været ude og fyre folk under finanskrisen, at de gamle medarbejdere kan finde på at tage hævn.

Det Toronto-baserede analysefirma har interviewet 1.900 organisationer til sin årlige 'Global Information Security'-undersøgelse, og 75 procent fortalte om en frygt for interne eller eksterne angreb gennemført af tidligere medarbejdere.

Faktisk fortæller virksomhederne også, at der er sket en stigning i antallet af it-angreb på firmaernes hjemmesider og netværk under krisen.

41 procent melder om flere eksterne angreb, 25 procent har set en stigning i antallet af interne angreb, og 13 procent fortæller om en stigning i antallet af interne bedragerisager.

Claude Francoeur, som er ansat ved Ernst & Young og beskæftiger sig med it-sikkerhed, fortæller, at rapporten blandt andet undersøger risikoen for, at tidligere medarbejdere kan have adgang til følsomme oplysninger.

Lækager

"Når vi ser på den slags angreb, som virksomheder skal være bekymrede for, så handler det som regel om informations-lækager," siger Claude Francoeur.

Den øgede frygt for tidligere medarbejderes hævnaktioner skal ses i sammenhæng med det faktum, at 56 procent af respondenterne desuden rapporterer om en mangel på it-ressourcer, hvilket er otte procent flere end sidste gang.

Claude Francoeur siger, at selv om det ikke ligefrem udgør et nyt problem, så stammer den "betydelige stigning" i år først og fremmest fra nedskæringer i arbejdsstyrken.

Men det betyder ikke, at organisationerne ikke bruger penge på it-sikkerhed. Kun 19 procent af respondenterne fortæller, at de endnu ikke har taget skridt mod at beskytte sig i lyset af den øgede frygt for it-trusler fra gamle medarbejdere.

De virksomheder, der bruger penge på it-sikkerhed, spenderer typisk på forebyggelse af it-lækager ('data leakage prevention' eller 'DLP'), identitets- og adgangsstyring, og 'change control' (kontrollerede forandringer).

Beskyttelse i højsædet i den kommende tid

Respondenterne fortalte desuden, at implementering eller forbedring af DLP-teknologier vil få næsthøjest prioritet i løbet af de næste 12 måneder, hvor virksomhederne vil investere i værktøj og processer, hvormed man kan identificere og beskytte følsomme data.

Det overrasker ikke Claude Francoeur, at DLP bliver anset for at være endog mere vigtigt end sikkerheds-træning og compliance, når nu man ved, hvor nemt data kan fjernes fra en virksomhed.

"Virksomhederne har altid investeret store summer i at beskytte følsomme data, enten ved hjælp af indholds-overvågning, filtrerings-værktøj, kryptering af bærbare computere og e-mails… vi ser en stadigt større brug af eksterne mobile enheder som PDA'er eller USB-enheder, så det vil fortsat komme til at udgøre en stor udfordring," siger han.

Ifølge analytiker ved Forrester Research Andrew Jacquith kan start-prisen for DLP-implementering være temmelig høj, men prisen forventes at falde næste år, hvor der kommer flere leverandører på markedet.

"Vi vil se en pris-erosion på grund af den øgede konkurrence," siger han.

Og når virksomhederne skal ud og kigge efter DLP-udstyr, mener Andrew Jacquith, at de naturligt vil foretrække de sikkerhedsleverandører, de allerede samarbejder med.

"Hvis det er en stor McAfee- eller Symantec-virksomhed, så vil de starte med at kigge der," siger han.

Ifølge Forresters egne tal er de ledende virksomheder på markedet Websense, McAfee, Symantec, CA, EMC's RSA Security og Verdasys.

Det eneste område, virksomhederne anså for at være vigtigere end DLP, er styringen af informationssikkerhed, fortæller Ernst & Young-rapporten.

At det er primært fokus, mener Claude Francoeur, er tegn på, at virksomhederne har udviklet en mere holistisk tilgang til sikkerhedsområdet.

Selv kunsten at styre informationssikkerheden er under udvikling i takt med, at det bliver nemmere at tage data med uden for virksomheden, tilføjer han.

"[De] bevæger sig bort fra den tilgang, hvor man ville holde forbryderne væk fra datae, hvor end den befandt sig, og over mod et mere informations-orienteret syn på sikkerhed" siger Claude Francoeur.

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen

Event: Cyber Security Festival 2026

Sikkerhed | København

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

18 & 19 november 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

Sarah Warm

IFS Danmark A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

Lasse Hounsgaard

IFS Danmark A/S

Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

Daniel Eriksson

Sharp Consumer Electronics

Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

Alexander Hoffmann

GlobalConnect