Googles Chrome OS - mere hype end holdbar?

ComputerViews: I Chrome OS mødes to af tidens hotteste it-fænomener, cloud computing og Google, og så kan produktet vel ikke fejle. Eller kan det?

Artikel top billede

Chrome OS tager udgangspunkt i Googles egen browser.

ComputerViews: For mindre end en uge siden lancerede Google sit styresystem Chrome OS.

Nej, det passer ikke; Det var kun konceptet, der blev lanceret.

Men når det er et Google-koncept, der er tale om, er det tilsyneladende nok til at få mange til at udbryde "Wauv!" og spå Microsofts snarlige død. Minimum.

Den konkrete sandhed ligger dog et pænt stykke fra det scenarie.

For nok er Chrome OS-konceptet interessant og vovet, men det egentlige produkt eksisterer endnu ikke, og når det er klar engang i 2010, tyder alt på, at det vil være født med en række begrænsninger.

"Chromium OS er et open source-projekt, der sigter mod at bygge et operativsystem, der tilbyder en hurtig, simpel og mere sikker computer-oplevelse for mennesker, der tilbringer det meste af deres tid på internettet," forklarer Google på Chrome OS-siden.

Som det fremgår af citatet, er der netop tale om et projekt, der "sigter mod" og ikke en færdig løsning, selv om kildekoden ganske vist nu er frigivet.

Chrome OS - styrker og svagheder

Når man ser den lettere poppede præsentationsvideo om Chrome OS (se den på næste side), bliver man da heller ikke meget klogere end blot, at Chrome OS skal køre via Chrome-browseren, og at de applikationer, man anvender, vil være web-baserede.

Det betyder blandt andet, at computeren vil kunne starte op på omkring syv sekunder, ligesom brugerne med Chrome OS slipper for at skulle bøvle med software-opdateringer og sikkerhedssoftware.

500

Chrome OS bygger på Linux-kernen
og kommer til at køre via Googles Chrome-browser.

At det er interessant, at Google arbejder med et web-styresystem, kan man næppe være uenig i - der er trods alt tale om en virksomhed med en vis fornemmelse for internettet.

En søgning på "Chrome OS" på Googles egen søgemaskine giver 29.600.000 hits, så interessen er bestemt til stede.

It-medierne, og det nærværende inklusive, har da også beskæftiget sig en del med Chrome OS, siden konceptet første gang blev lanceret den 7. juli.

Sagen er bare den, at Chrome OS-konceptet nok er interessant og banebrydende, men også fyldt med ubesvarede spørgsmål og flere åbenlyse begrænsninger.

For det første retter det sig udelukkende mod de små netbooks og er altså ikke et alternativ til Windows, Mac OS X eller Linux på almindelige computere.

På netbook-markedet sidder Microsoft med Windows XP og nu Windows 7 tungt på markedet, mens også Linux gør sig gældende i mindre målestok.

At Google er et stærkere brand end eksempelvis Ubuntu, kan der næppe hærske tvivl om, men spørgsmålet er så, om det dermed netop bliver Ubuntu (og andre Linux'er), der kommer til at lide under Chrome OS' fremkomst på netbook-markedet?

Chrome-browser og Wave - også hype?

For det andet er Googles styresystem på grund af den tætte kobling til internettet afhængig af, at brugerne har en fornuftig flatrate-forbindelse. Også når de sidder i bussen eller i fælledparken.

Selv om det mobile bredbånd stormer frem, er internettet som fundament for Chrome OS ikke bare en styrke, men også en begrænsning.

For hvad sker der, hvis forbindelsen ryger? Og hvor ligger grænsen for, hvor tunge applikationer, der kan køre over nettet?

Chrome OS er ikke det første eksempel på en Google-lancering, der har fået massiv opmærksomhed alene på løfterne.

Et andet eksempel er Google Wave, der blev præsenteret som en fremtidens tjeneste for online-kommunikation i foråret.

Nu er Wave så tilgængelig i en betaversion, og selvom der er flere interessante elementer ved Wave, er det samlede produkt efter manges mening langt fra den revolution, som der var tale om, da konceptet blev lanceret.

Flere dødsdømmer ligefrem Wave-konceptet.

Anderledes står det til med Googles Chrome-browser, der efter en del sikkerheds-problemer i begyndelsen nu er anerkendt som en fuldt ud konkurrence-dygtig browser. Der er så bare det lille "aber dabei", at det ikke er det samme, som at man kan vælte konkurrenterne af pinden - for de har jo også gode produkter.

Chrome blev lanceret i september 2008, og i dag har Google-browseren ifølge Net Applications en global markedsandel på beskedne 3,89 procent.

Video: Googles Chrome OS-koncept

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

    Boris Sudar

    Renewtech ApS

    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

    Jeppe Spanggaard

    Pinksky ApS

    Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

    Honey Arora

    Immeo

    Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

    Alexander Hoffmann

    GlobalConnect