Artikel top billede

"Kig nøje på dine licenser," lyder opfordringen fra Basecares direktør, Claus Dyhr.

Sådan undgår du at få tæsk af licens-politiet

Det kan koste virksomheden dyrt ikke at have styr på licenserne.

Virksomheder bruger software, og det skal de betale for. Den sætning er ligeså let at forstå, som betydningen af den er svær at leve op til.

Alle er enige om, at software-licenser er hundesvære at få fuldstændig styr på, og det har de fleste virksomheder da heller ikke.

"Stort set alle virksomheder har problemet. Ikke alle virksomheder har lige store problemer, men meget få har helt styr på det, og vi ser stort set ikke nogen, der er 100 procent compliant."

Sådan lyder erfaringen fra Claus Dyhr, som er administrerende direktør i Basecare, der lever af at hjælpe virksomheder med licensstyring, og udvikler drifts- og overvågningssystemer til Oracle-brugere.

Det er ikke gratis, ikke at have styr på licenserne, det kan faktisk blive en bekostelig affære, forklarer han.

Software-virksomhederne kører løbende audits, hvor de udbeder sig en ajourført liste over de licenser, som deres kunde-virksomheder har i brug.

"Virksomhederne bruger typisk ikke ret meget tid på licenser i dagligdagen. Først i det øjeblik, de bliver bedt om at udlevere listen, går de i gang med at kigge på det. Og det kan blive en brat opvågning," siger Claus Dyhr.

Bøde oven i hatten

I en audit skal virksomhederne sandsynliggøre, hvad de har af licenser.

"Viser det sig, at man er under-licenseret, går udbyderen tilbage og spørger, hvor længe det misforhold har stået på. Er det to år, skal virksomheden købe software-licenser to år tilbage i tiden. Så kan man få en rigtig ubehagelig overraskelse. Ikke nok med, at man skal til at købe software, man kan også få en bøde oven i hatten," advarer Claus Dyhr.

Virksomheden har måske slet ikke snydt bevidst - sådan er det i mange tilfælde, siger Claus Dyhr, men man har jo brugt noget, man ikke har betalt for.

Selvom forhandleren af programmerne egentlig hellere ville lade sin kunde slippe, kan kunden godt komme til at betale bod for uretmæssig brug af programmerne.

"Det er jo i sidste ende licenshaveren, og dermed producenten, der bestemmer, om boden skal opkræves, og her går nåde sjældent for ret," beretter Claus Dyhr.

"Leverandøren er som regel blot et mellemled. Den store software-producent har ikke det samme tætte forhold til kunden, som leverandøren har, og her er kold business som regel mere afgørende end gammelt venskab."

Ensrettet retfærdighed

Er situationen den, at virksomheden er kommet til at købe for mange licenser, kan den glæde sig over at spare penge, når den afmelder dem, den ikke bruger. Men der er uretfærdigvis ikke nogen bod den anden vej.

"Som udgangspunkt får man ikke penge tilbage. Det er formentlig forskelligt fra sag til sag, og i øvrigt afhængig af det forhold, kunden har til leverandøren," siger Claus Dyhr.

Men hvem har skylden for, at det er så hulens svært at vide, hvad man som virksomhed har købt, og hvad man har brug for? For det kan vel ikke være kundens skyld, at forhandleren ikke kan finde ud af at oplyse den korrekte pris på det produkt, der sælges?

"Udbyderne af licenser taler ikke et tilstrækkeligt tydeligt sprog. Og kunderne sætter sig ikke nok ind i tingene. Kunden kan jo misforstå tingene, hvis han for eksempel kobler 10 brugere på en fem-bruger-licens. Det er ikke nødvendigvis for at snyde, men han ved måske slet ikke, at det er en fem-bruger-licens, han har," siger Claus Dyhr.

Han peger på en metode, som Oracle anvender, og som i hvert fald ikke gør det lettere for kunderne, ikke at komme til at købe for mange licenser.

"Oracle kører efter fluebens-princippet. Alle flueben er hakket af, når du starter med produktet. Du får luksusmodellen fra starten, og skal selv klikke fluebenene væk, på det, du ikke skal bruge. De fleste andre software-producenter går den anden vej, men ikke Oracle. Og så kan man komme til at installere en forgyldt løsning, hvor man måske kun har brug for en af bronze. Og det, komme man til at betale for."

Brugernes anarki

En anden grund til, at det er så komplekst, har ikke noget at gøre med med producenternes licensregler. Her er det brugerne i virksomhederne, der selv er med til at komplicere tingene, ved et udbredt anarki.

"Nogle steder træffer brugerne selv beslutning om, hvilken software, de anvender, ud fra en betragtning om, at de ikke rigtig ved, hvad de gøre, så de siger bare ja til det hele for at være på den sikre side."

Ofte er det ikke udelukkende it-afdelingen, der køber programmer. Nogle afdelinger køber noget selv. Der kommer måske nye ledere og andre nye ansatte, og pludselig er overblikket væk.

Det er her, licensstyringsværktøjer kommer ind i billedet. Men også det kan være svært at håndtere, fordi der er så mange variable, mener Claus Dyhr.

Der er et hav af forskellige måder at licentiere på. Enkel- og flerbrugerlicenser, enterprise-udgaver eller standard edititions, baseret på hardwaren, eller til en virtualiseret platform?

"Der er bragt så mange variabler i spil, at kunden næsten ikke har en chance. Derfor ser vi de mange tilfælde af over- og underlicentiering."

Savner en standard

Hans egen virksomhed lever af, at det er så svært, og at virksomhederne har svært ved at finde ud af licensreglerne. Men han mistænker ikke producenterne for bevidst at gøre tingene kompliceret for at tjene flere penge.

"Det ville være for kortsigtet. I Oracles tilfælde, som jeg kender mest til, er deres licens-kompleksitet opstået via Oracles organiske vækst, hvor virksomheden gennem årene har købt adskillige software-udviklervirksomheder, der hver især har haft deres måde at gøre tingene på. Og så skal det blive kompliceret.

"Det ville være lettere, hvis det hele kørte efter samme skabelon. For eksempel hvis man havde en standard eller et styreorgan. Men det bliver ikke let at blive enige om, når der er så mange om buddet. Ideen om at lave fælles standarder er god, men jeg er ikke bekendt med, at noget organ arbejder med det."




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Digital vækst 2024

På Digital Vækst 2024 bringer vi danske virksomheders organisation, forretning og data i spil samt spejler dem i det, som teknologipartnerne bringer til fadet. Konferencen bliver tætpakket med dygtige digitale ledere og frontkæmpere fra ind- og udland. De har én opgave på dagsordenen: At inspirere dig til at træffe de rigtige forretningsmæssige, teknologiske og strategiske valg i 2024, som kan sikre vækst for dig.

19. marts 2024 | Læs mere


Cyber Threats 2024: Sådan arbejder de IT-kriminelle – og sådan beskytter du dig

De cyberkriminelle har udviklet sig betydeligt, arbejder professionelt, fleksibelt og udnytter hinandens specifikke kompetencer – omtrent som en velsmurt koncern med klar ansvarsfordeling – og har ofte en klar politisk eller kommerciel motivation. Det stiller også nye krav til din tilgang til cybersikkerhed, og på Cyber Threats 2024 får du viden, som gør dig i stand til bedre at prioritere, planlægge og eksekvere en tidssvarende cybersikkerhedsstrategi.

20. marts 2024 | Læs mere


AI Impact Day: Har du styr på risiko og governance – og er du klar til AI Act?

AI og Machine Learning har for længst gjort sit indtog i centrale, kritiske forretningssystemer, og både udviklere, platformleverandører og koncerner er begyndt at udforske mulighederne. På dette eksklusive event dykker vi ned i AI's indflydelse på fremtidens forretnings- og IT-drift. Men vi ser også på, hvordan du mest effektivt arbejder med governance og risikostyring på dine AI-projekter.

21. marts 2024 | Læs mere