Telefonskanning fører til mistænkeligheds-samfund

Telefonskanning har ringe efterretningsmæssig værdi. Se her hvorfor.

Artikel top billede

Dansk Folkeparti (DF) og regeringens plan om at genoverveje et tidligere forkastet forslag om masseovervågning af mobiltelefoner, møder ikke støtte hos tidligere operativ chef for PET, Hans Jørgen Bonnichsen.

DF har hevet forslaget op af papirkurven, efter at PET for nylig afslørede anholdelsen af formodede terrorister med konkrete terrorplaner mod Morgenavisen Jyllands-Posten.

Masseovervågningen gør det, ved hjælp af såkaldt falske basestationer, muligt at aflytte samtlige mobilsamtaler i hele bydele.

"Jeg har svært ved at se, i hvilke tilfælde det kan blive anvendeligt og brugbart for en efterretningstjeneste, måske bortset fra en nødretssituation," siger Hans Jørgen Bonnichsen.

"Men jeg har meget nemt ved at se, hvilket alvorligt indgreb, det er i forhold til os almindelige brugere af de kommunikationsmidler, som findes i dag," siger han.

Kaster mistanken over alle

I Hans Jørgen Bonnichsens optik er telefonskanning et nyt eksempel på en farlig tendens til at etablere et mistænkeligheds- og mistillidssamfund.

"Man kaster mistanken ud over alle os rimelig fornuftige og velfungerende lovlydige borgere i dette land," siger han.

Og det er her, han ser problemet, forklarer han.

"For hvis det var en konkret mistanke, jamen, så vidste man jo også, hvem man skulle rette sin indhentning imod," siger han.

Hensigten med telefonskanning er, at alene ideen om, at der foregår noget interessant i et særligt område, skal gøre det muligt for politiet at iværksætte en aflytning af samtlige personer i et bestemt område, eksempelvis for at kunne forhindre udførelsen af et terrorangreb mod Nørreport station.

I 2006 blev forlaget om telefonskanning droppet af daværende justitsminister Lene Espersen (K) fordi masseaflytningen haltede retssikkerhedsmæssigt.

DF: Man har brug for effektive metoder

Men retspolitisk ordfører hos Dansk Folkeparti, Peter Skaarup, mener, at det er muligt at finde en fornuftig løsning på dette.

Han peger på, at de konkrete planer om terror mod Danmark et udtryk for, at tingene godt kan være værre end i 2006, og man derfor kan have brug for mere effektive efterretningsmetoder.

I finanslovsaftalen for 2010 fremgår det, at "regeringen og Dansk Folkeparti er enige om, at den effektive indsats mod terror har allerhøjeste prioritet.

Hovedparten af terrorhandlingsplanens 49 forslag er gennemført. Parterne vil nøje følge udmøntningen af de resterende forslag, der skal arbejdes videre med, og drøfte eventuelle andre tiltag."

De tre forslag, som skal genovervejes, stammer fra rapporten "Det danske samfunds indsats og beredskab mod terror", og handler ud over telefonskanning, om øget adgang til videoovervågning samt afvisning af personer ved grænsen, som har udvist eller vurderes i fremtiden at ville udvise "demokratifjendtlig adfærd," eksempelvis på internetsider.

Pris for høj i forhold til udbytte

Hans Jørgen Bonnichsen mener, at telefonskanning er for stort et indgreb i forhold til det udbytte, som en efterretningstjeneste kan få ud af det.

"Hvis der er mistanke om, at en bombe er ved at blive aktiveret af ukendte terrorister i et bestemt beboelsesområde af Danmark, så kan man etablere en nødretssituation og etablere en telefonskanning. Så ofrer man et mindre retsgode i forhold til et større retsgode. Det er jo det nødretten, går ud på," siger han.

Den mulighed har tidligere tiders vise lovgivere ifølge Hans Jørgen Bonnichsen allerede taget højde for i den eksisterende lovgivning, men således at det er domstolene, der vurderer, hvorvidt nødretssituationen har været til stede.

Derfor mener han, at ideen om telefonskanning bør blive i skraldespanden, hvor tidligere justitsminister Lene Espersen (K) placerede det i december 2006.

Samtidig holder argumentationen fra Strafferetsplejeudvalget, som forud for skrotningen af telefonskanning rådgav justitsministeriet stadig, mener Hans Jørgen Bonnichsen.

Også selvom der for nylig er afsløret konkrete trusler mod Morgenavisen Jyllands-Posten.

"Argumentationerne har da deres fulde styrke den dag i dag. De er i allerhøjeste grad døgn- og tidsaktuelle," siger han.

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Sikkerhed | København

Strategisk It-sikkerhedsdag 2026 - København

Få overblik over cybersikkerhedens vigtigste teknologier, trusler og strategiske valg. Hør skarpe oplæg om AI-risici, forsvar, compliance og governance. Vælg mellem to spor og styrk både indsigt og netværk. Deltag i København 20. januar.

Andre events | København

Executive Conversations: Fra hype til afkast – her er vinderne af AI-ræset

Få et klart overblik over AI’s reelle effekt i danske virksomheder. Arrangementet giver unge talenter og ambitiøse medarbejdere viden, der løfter karrieren, skærper beslutninger og gør dig klar til at præge den digitale udvikling. Læs mere og...

Sikkerhed | Aarhus C

Strategisk It-sikkerhedsdag 2026 - Aarhus

Få overblik over cybersikkerhedens vigtigste teknologier, trusler og strategiske valg. Hør skarpe oplæg om AI-risici, forsvar, compliance og governance. Vælg mellem tre spor og styrk både indsigt og netværk. Deltag i Aarhus 22. januar.

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Jimmi Overgaard som Key Account Manager ved netIP's kontor i Viborg. Han kommer fra en stilling som Sales Executive hos Globalconnect A/S. Nyt job

Jimmi Overgaard

Netip A/S

Industriens Pension har pr. 3. november 2025 ansat Morten Plannthin Lund, 55 år,  som it-driftschef. Han skal især beskæftige sig med it-drift, it-support og samarbejde med outsourcingleverandører. Han kommer fra en stilling som Head of Nordic Operations Center hos Nexi Group. Han er uddannet HD, Business Management på Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med kritisk it-infrastruktur og strategiske it-projekter. Nyt job

Morten Plannthin Lund

Industriens Pension

Adeno K/S har pr. 22. september 2025 ansat Steen Riis-Petersen som ServiceNow Expert. Han kommer fra en stilling som Senior Manager hos Devoteam A/S. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Huy Duc Nguyen som Developer ERP. Han skal især beskæftige sig med at bidrage til at udvikle, bygge og skræddersy IT-løsninger, der skaber vækst og succes i vores kunders forretninger. Han kommer fra en stilling som Software Developer hos Navtilus. Han er uddannet i bioteknologi på Aalborg University. Nyt job

Huy Duc Nguyen

Norriq Danmark A/S