Microsoft undersøger sort skærm i Windows

Microsoft undersøger påstanden om, at nye sikkerhedsopdateringer kan give sort skærm for Windows-brugere.

Artikel top billede

Computerworld News Service: Microsoft har bekræftet, at november måneds opdateringer har givet sort skærm hos nogle Windows-brugere.

"Microsoft er i gang med at undersøge historierne om, at de seneste sikkerheds-opdateringer skulle have medført systemfejl hos nogle kunder," skrev en talsmand for virksomheden i en e-mail mandag.

"Så snart undersøgelsen er gennemført, vil vi tilbyde en detaljeret instruktion i, hvordan man kan undgå og løse problemet."

Historierne, Microsoft henviser til, stammer fra den engelske sikkerhedsleverandør Prevx, som sidste torsdag fortalte, at de sikkerhedsopdateringer, der blev udsendt 10. november, samtidig gik ind og ændrede i de såkaldte 'Acces Control List' (ACL)-entries i registreringsdatabasen, hvilket kunne forhindre en del software i at fungere, som det skal.

Resultatet er, ifølge Prevx,
sort skærm.

Sort skærm er på engelsk også kendt som 'black screen of death', der er en reference til den 'døde, blå skærm', som Windows disker op med efter et stort system-crash.

Prevx tilføjer, at det særligt er sikkerhedssoftware, der bliver påvirket af fejlen.

Kun sparsomme detaljer i sagen

Selv om talsmanden fra Microsoft lovede, at der ville komme yderligere oplysninger, så snart support- og sikkerhedsafdelingen havde gennemført sine undersøgelser, så var det mandag stadig uklart, hvor omfattende problemet er, og hvor mange brugere der er påvirkede.

En søgning på "black screen" på Microsofts support-forum giver for eksempel kun et enkelt resultat på tråde oprettet, efter 10. novembers opdateringer blev udsendt. Fire brugere i den Windows 7-specifikke tråd fortæller, at de har oplevet sort skærm i forbindelse med opdateringerne.

19. november forslår en moderator på forummet en metode til at løse problemet, hvor man blandt andet skal starte en ny Windows Explorer (explorer.exe)-proces. Prevx gav stort set samme råd en uge senere, da selskabet fortalte brugerne med de sorte skærme, at de kunne downloade et gratis værktøj, der kunne løse problemet.

Microsofts samling af november-opdateringer lukkede 15 sikkerhedshuller ved hjælp af seks opdateringer.

Kun en af de mange opdateringer handlede om et kendt problem. Ifølge det detaljerede support-dokument til MS09-065 - en af de tre kritiske opdateringer - kan brugere af Windows XP med ATI Radeon HD 2400-serie videokort "risikere, at computeren ikke starter korrekt."

Microsofts næste sikkerhedspakke er planlagt til udsendelse 8. december.

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen

Læses lige nu

    Event: Cyber Security Festival 2026

    Sikkerhed | København

    Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

    18 & 19 november 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

    Jakob Dirksen

    GlobalConnect

    Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

    Daniel Eriksson

    Sharp Consumer Electronics

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

    Michael Schou

    Netip A/S