Skyhøj it-sikkerhed ved COP15

Det store klimaarrangement betyder, at it-sikkerhedsfolkene har et øje på hver finger. Der er indgået aftaler om sikkerhedsprocedurer ved angreb. Og vi holder vagt, lyder det hele vejen rundt.

Artikel top billede

I forbindelse med klimakonferencen i København, hæver it-sikkerhedsfolkene i Danmark trusselsniveauet markant på grund af frygten for, at konference vil tiltrække sig opmærksomhed fra it-kriminelle eller aktivister, som vil forsøge angreb via teknologien.

"Det er helt naturligt, og det bør være en rygmarvsreaktion," lyder det fra tidligere chef for Politiets Efterretningstjeneste (PET), Hans Jørgen Bonnichsen.

"Ved et så stort arrangement som dette, indgår it-sikkerheden naturligvis også som et helt naturligt område," siger han.

"Der er masser af teknologi implementeret i Bella Center, og det kræver naturligvis opmærksomhed. Den frie kommunikation skal være der, uden at blive kompromitteret. Der har allerede været eksempler på, at der er blevet opsnappet informationer fra forskere, der er med i klimadebatten, og det skal vi naturligvis undgå i København."

"Sikkerheden har været forberedt i to år, hvilket er ensbetydende med, at der tages højde for alle tænkelige trusler," siger Hans Jørgen Bonnichsen.

Han vil dog ikke komme ind på de nærmere detaljer.

"Hvad man foretager sig helt specifikt og konkret i øjeblikket, vil være en sikkerhedsbrist at fortælle om," lyder det fra den tidligere PET-chef.

Arbejde på højtryk bag kulisserne

Hos DK-CERT er meldingen ligeledes, at der er mere at se til i forbindelse med COP15.

"Beredskabet er forhøjet. Der er eksempler fra udlandet, blandt andet en mail-server på et universitet, der er blevet hacket, fordi nogle ville have fingrene i en mail-dialog, som har haft med klimakonferencen at gøre," siger Shehzad Ahmad, der er chef for DK-CERT.

"Der er en interesse i at få fat i informationer i forbindelse med klimatopmødet," siger han.

Bag kulisserne har sikkerhedsfolkene da også arbejdet på højtryk.

"Der er flere, der har snakket sammen for at være forberedt på, at der kan ske noget. Vi har en plan for hvordan, vi skal kommunikere. Vi har et ordentligt beredskab," lyder det fra DK-CERT-chefen.

"Vi er på high alert, kan man sige."

Shehzad Ahmad har heller ikke lyst til at uddybe, hvem eller hvad, der bliver talt om bag kulisserne.

"Det kan jeg ikke fortælle," siger Shehzad Ahmad.

Ekstra kommunikations-udstyr

Han kan dog berette, at han er forsynet med ekstra kommunikationsudstyr, blandt andet i form af en satellit-telefon, der kan bruges i tilfælde af en sikkerhedsbrand.

Et kvalificeret gæt på en række af samarbejdspartnerne i sikkerhedsberedskabet kunne være PET, Forsvaret, IT- og Telestyrelsen, ISP'erne og lignende aktører.

Erfaring fra store begivenheder

Hos sikkerhedsfirmaet CSIS har man løftet det lokale trusselsniveau til medium.

"Vi kan ikke udelukke mere målrettede angreb som følge af konferencen, og den internationale opmærksomhed, der er rettet mod Danmark," lyder forklaringen på den beslutning.

Erfaringerne viser da også, at store begivenheder ofte bliver udnyttet til aktioner via nettet.

"Hver gang, der er større begivenheder, eksempelvis det amerikanske valg sidste år, kommer der angreb. Og det er min helt klare fornemmelse, at det også vil ske i forbindelse med COP15," vurderer Ken Willen, som er sikkerhedsekspert i Symantec.

"Der vil med stor sandsynlighed også ske en forøgelse af generelle phishing- og spam-angreb, eller angreb mod hjemmesider, hvor der placeres ondsindet kode. Et eksempel på det var i forbindelse med den amerikanske Super Bowl, hvor der blev placeret kode på en af finaledeltagernes webside, fortæller Ken Willen,"

COP15 startede den 7. december og løber frem til den 18. december.

Annonceindlæg fra Axcess Nordic

AI i kundeservice kræver mere end ny teknologi

AI er på vej ind i danske kontaktcentre, men uklare mål, tunge processer og et opsplittet systemlandskab spænder mange steder ben for resultaterne.

Navnenyt fra it-Danmark

Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

Per Forberg

Renewtech ApS

Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

Mohamed El Haddaoui

Dafolo A/S

Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

Boris Sudar

Renewtech ApS

Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job