Højesteret: Din it-leverandør ejer dine it-ideer

It-leverandøren har rettighederne til den software, der sælges til kunden - også selv om kunden bidrager med helt nye ideer, forslag og krav.

Artikel top billede

(Foto: Sasun Bughdaryan / Unsplash)

Programmøren har ophavsretten til softwaren, selvom en kunde kommer med detaljerede kravspecifikationer.

Det slår Højesteret fast i en dom.

I totterne på hinanden var røget it-firmaet Poss Design og Fonden for Tidsskrift for Praktisk Lægegerning.

Poss Design programmerede til en cd-rom, som fonden markedsførte overfor danske læger.

Men partnerne var ikke enige om de royalties, der skulle tilfalde Poss Design - og ophavsretten blev altså også et stridspunkt.

Ideen til cd-rommen tilhørte fonden, ligesom artiklerne og det øvrige indhold i den var leveret af Fonden for Tidsskrift for Praktisk Lægegerning.

Samtidig var Fonden for Tidsskrift for Praktisk Lægegerningi stor udstrækning kommet med forslag og krav vedrørende de funktioner, som cden skulle indeholde.

Ubestridt ikke ejer

Men det var ikke nok.

"Disse omstændigheder kan imidlertid ikke føre til, at Fonden, som ubestridt ikke har deltaget i selve programmeringsarbejdet, kan anses for ejer eller medejer af ophavsretten til edb-programmet."

"Ophavsretten til dette tilkommer således Poss alene." lyder det i dommen.

IT-Branchen glæder sig

IT-Branchen trådte ind i sagen i 2007 og har kæmpet på Poss Designs side i Højesteret.

Grunden til man gik ind i sagen var, at i 2007 havde Sø- og Handelsretten i første instans givet kunden medophavsret til programmet.

"Vi var ikke så meget i tvivl om, at dommen var forkert, og at den kunne få negativ betydning for branchen hvis den stod ved magt. Derfor blev vi nødt til at gå ind i sagen," siger advokat Sven Petersen fra IT-Branchen.

Havde kunden fået medophavsret til programmet, havde branchen haft en uhåndterbart retsligt situation, forklarer han.

"Leverandøren måtte ikke gensælge sin kildekode uden at spørge kunden og kunden skal rende i hælene på leverandøren og kontrollere om leverandøren om nu ikke har gjort det alligevel," siger han.

Kunden har ikke behov for ophavsret

Sven Petersen fra IT-Branchen forklarer, at kunden ikke har behov for ophavsretten.

"En brugsret kombineret med en kontraktlig regulering af i hvilke situationer kunden kan få adgang til kildekoden dækker i 99 procent af tilfældene kundens behov", siger han.

Tæppet væk under leverandører

Brancheforeningen glæder sig naturligvis også over dommen i Højestreret.

"Vi er glade for udfaldet, fordi det er en vigtig dom. Ofte tænker kunderne ikke over, at ophavsretten tilhører programmøren selvom kunden selv har skrevet specifikationer," siger Sven Petersen.

Han understreger, at alt andet ville være helt forkert.

"Så kunne man forestille sig, at programmeringen på momsregnskaber eksempelvis kun kunne sælges en gang af en programmør," siger han.

På samme måde ville en udgang af dommen have kunne trække tæppet væk under leverandører af CMS-systemer, der sælger som grundprogrammering igen og igen.

Dyre lærepenge

Samtidig gør foreningen det klart, at man skal være omhyggelig med kontraken.

I dette tilfælde var de to parter end ikke enige om, hvorvidt der skulle betales royalties, inden programmerings-arbejdet gik igang.

"Det skal være på plads, inden man går igang," siger advokat Sven Petersen.

I den omtalte sag fik Poss Design ikke lov til at opkræve yderligere licensafgift, selvom man havde krævet over 600.000 kroner.

Men til gengæld fik man altså ophavsretten.

Event: Årets CISO 2026

Sikkerhed | Kongens Lyngby

Årets CISO 2026 hylder de sikkerhedsledere, der skaber robusthed i et sikkerhedslandskab under pres – og som formår at løfte cyber- og informationssikkerhed fra teknisk disciplin til strategisk ledelsesopgave.

22. oktober 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Thomas Fossing som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Herlev. Han har tidligere beskæftiget sig med konsulentbranchen, og han medbringer mange års viden og erfaring som selvstændig inden for faget. Nyt job

Thomas Fossing

Netip A/S

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Peer Leerbæk som Key Account Manager ved netIP's kontor i Herlev. Han kommer fra en stilling som IT-Sikkerhedsrådgiver hos SeeSafe IT. Han har tidligere beskæftiget sig med kunderådgivning og account management bla. som KAM hos Comit gennem godt 4 år. Nyt job

Peer Leerbæk

Netip A/S

Rethink Cybersecurity Advisory har pr. 1. juli 2026 ansat Michael Nyboe Engelrud som Associeret Partner & Senior Advisor. Han skal især beskæftige sig med spændingsfeltet mellem Informationssikkerhed og ansvarlig AI, Governance, Risk & Compliance og IT Beredskab. Han kommer fra en stilling som Principal Management Consultant hos Devoteam A/S. Han er uddannet AI Navigatør, certificeret i AI Transformation, Crisis Management med fundament i Computer Science. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse, rådgivning, Databeskyttelse og Digital transformation. Nyt job

Michael Nyboe Engelrud

Rethink Cybersecurity Advisory

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Caroline Nolsø Tofft som Senior Advisor, Data & AI. Hun skal især beskæftige sig med at styrke vores kommercielle pipeline og relationen til både nye og eksisterende kunder. Hun kommer fra en stilling som Integration Partner Manager hos DataLøn. Nyt job

Caroline Nolsø Tofft

Norriq Danmark A/S