TDC udbetaler seks milliarder kroner til ejere

Bestyrelsen i Danmarks største teleselskab har besluttet at belønne selskabets ejere.

Artikel top billede

TDC solgte for nylig ud af sin schweiziske forretning. Det giver luft til at udbetale et udbytte til selskabets aktionærer, beretter finansdirektør Jesper Ovesen fra TDC. Foto: Simon Knudsen. (Foto: Simon Knudsen)

Det er ikke den 24. december endnu, men i dag uddeler bestyrelsen i TDC alligevel julegaver.

Således meddeler TDC, at virksomheden udlodder seks milliarder kroner til selskabets ejere, som hovedsageligt er de fem kapitalfonde, der sidder på cirka 88 procent af TDC-aktierne.

Ifølge selskabet finder betalingen sted nu, fordi TDC for nylig solgte ud af sin forretning i Schweiz, da TDC's schweiziske teleselskab, Sunrise, blev fusioneret med Orange.

"TDC genererer et stabilt cash flow. Samtidig betyder aftalen om et delvist salg af Sunrise, at vi har udsigt til at få et provenu i størrelsesordenen 11 milliarder kroner. Det giver TDC en solid finansiel situation, der gør os i stand til at udbetale et ekstraordinært udbytte til vore aktionærer," forklarer TDC's finansdirektør, Jesper Ovesen, i en pressemeddelelse.

Udbetalingsdato rykket

Normalt bliver udbyttet ellers udloddet i forbindelse med den ordinære generalforsamling, som finder sted i marts. Men i år har bestyrelsen altså besluttet, at udlodningen sker før tid, mens der ikke finder en udlodning sted i marts.

I samme pressemeddelelse meddeler selskabet, at de resterende indtægter fra Sunrise-salget bliver brugt til at nedbringe TDC's gæld.

De fem kapitalfonde, der ejer hovedparten af TDC, oplyste for nylig, at de nu undersøger mulighederne for at sælge TDC.

Koncernen skriver i dagens pressemeddelelse, at fremrykningen af udlodningen "sker ligeledes som en del af optimeringen af TDC's kapitalstruktur."

TDC gennemfører udbetalingen 23. december.

Læs mere om TDC's ejere her.

Læses lige nu

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Cyberdivisionen søger sin næste specialist i Exchange, mailflow og brugersupport

    Københavnsområdet

    Danoffice IT

    Infrastructure Specialist

    Midtjylland

    KMD A/S

    Senior SAP Architect

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    IT Consultant

    Nordjylland

    Navnenyt fra it-Danmark

    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

    Jeppe Spanggaard

    Pinksky ApS

    IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

    Lasse Hounsgaard

    IFS Danmark A/S

    Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

    Kari Lehtimäki

    Den danske eID-virksomhed Idura