Apple-patent afslører fremtidens touch-skærme

Apple har fået blod på touch-tanden, afslører ny patent-ansøgning, der kan resultere i tyndere og skarpere touchscreens.

Artikel top billede

Da Steve Jobs første gang afslørede iPhonen, efterlod multitouch-brugerfladen tilskuerne målløse og begejstrede. Siden er der for alvor kommet gang i udviklingen.

Computerworld News Service: En ny patentanmeldelse fra Apple afslører, at virksomheden er ved at udvikle en måde at skabe tyndere og skarpere touchscreens til firmaets bærbare computere og mobile enheder, som for eksempel
smartphonen iPhone.

I dag findes de touch-sensitive elementer oven på de lag, der udgør det såkaldte 'liquid crystal display', altså LCD-skærmen. Apples opfindelse søger at gøre LCD-pixels 'touch-sensitive' ved at fjerne de ekstra lag. På den måde vil skærmen blive både tyndere, en smule lettere og skarpere.

Patent-ansøgningen, der har nummer 20100001973, blev afsløret af the Patently Apple Website, der, som navnet antyder, holder øje med Apples patentansøgninger og dermed firmaets nyeste innovationer.

Den fulde ansøgning kan findes ved at søge på patentnummeret på det amerikanske patentkontors hjemmeside.

Ansøgningen indeholder tegninger af en "mobiltelefon" og en "personlig computer" (en bærbar), der skal demonstrere, hvordan teknologien kan bruges.

Interessen i Apples udvikling på touchscreen-området er selvfølgelig ekstra høj set i lyset af den senere tids rygter om, at virksomheden vil offentliggøre en tablet-computer senere i denne måned.

Ansøgningen, der oprindeligt blev indgivet i slutningen af 2008, tilskrives Steve Hotelling (Apples guru for touch-teknologi, hvis hold var ansvarlig for iPhonens nyskabende multi-touch skærm) Shih Chang, Lili Huang og John Zhong.

Det er en udbredt tolkning, at Apple udnytter gensidig kapacitans til at skabe iPhonens evne til at forstå, sortere og tolke berøringer på skærmen. Ovenpå LCD-skærmen findes et lag af næsten gennemsigtigt materiale, som leder kapacitorer, der hver især indeholder en lillebitte elektrisk ladning, der ændrer sig, når brugeren rører ved skærmen.

Gensidig kapacitans kan beskrives som et ekstra gitter oven i denne mulighed: hver berøring genererer et separat og unikt signal, som ledes over i telefonens processor. På den måde kan telefonen udregne den relative position og bevægelsen for flere berøringer på én gang.

Den nye patentansøgning søger at eliminere dette separate lag ved at nytænke LCD-skærmen, så der skabes det, der i ansøgningen kaldes "dual-funktion kapacitive elementer." Disse elementer kan forme både dele af display-systemet, så der kan vises billeder, og dele af touch-systemet, så berøringer kan registreres og tolkes.

Resultatet kan blive en "skærm med integreret touch-mulighed, der kan produceres ved hjælp af færre enkeltdele og/eller produktionsfaser, og displayet vil i sig selv blive tyndere og skarpere," lyder det i ansøgningen.

Den Taiwan-baserede virksomhed Elan Microelectronics lagde i 2009 sag an mod Apple med den begrundelse, at Apple angiveligt skulle have overtrådt to af virksomhedens touch-patenter.

Ifølge en artikel i New York Times fortæller Elan, at virksomheden har vundet den indledende runde i en retssag mod et andet firma, Synaptics, som handlede om det ene af de omtalte patenter. De to virksomheder har sidenhen indgået en gensidig patent-aftale.

LCD på vej til mobile enheder

Da Steve Jobs første gang afslørede iPhonen, efterlod multitouch-brugerfladen tilskuerne målløse og begejstrede. Alligevel kradser iPhonens brugerfladen knapt nok i overfladen af den multitouch-teknologi, som andre virksomheder og udviklere har gang i for øjeblikket.

I sommeren 2006, næsten et år inden den første iPhone blev udgivet, demonstrerede forsker ved New York University Jeff Han en meget sofistikeret multi-touch skærm under den årlige TED-konference. Videoen findes online.

I videoen taler Jeff Han flere gange om, at den konventionelle computer-brugerflade, inklusiv både fysiske og virtuelle keyboards, vil forsvinde til fordel for en direkte, touch-baseret manipulation af data og billeder.

Jeff Han er grundlægger af virksomheden Perceptive Pixel, hvis produkt 'Multi-Touch Wall' nok er bedst kendt fra tv-stationen CNN, der brugte det i 2008. En nyere demonstration af Perceptives produkt kan ses her.

LCD er desuden på vej til mobile enheder. Den Massachussetts-baserede virksomhed Pixtronix har droppet de konventionelle LCD-komponenter og lag til fordel for en radikalt simplere måde at kontrollere lys på: små, elektro-mekaniske skodder, en per pixel, der åbner og lukker i forhold til software-kontrollerede sekvenser.

Ifølge virksomheden selv, lader Pixtronix' PerfectLight Display mellem 60 og 80 procent af baglyset passere, hvilket skal sammenlignes med de beskedne fem til otte procent for en konventionel LCD-skærm.

Det betyder full-speed, no-blur video med 24-bit farve, en synlig vinkel på 170 grader og 75 procents reduktion af strømforbruget på mobile skærmer, der desuden kan blive på større, skarpere og med en højere opløsning.

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

Johnny Krogsboll

Arctic Wolf Networks

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S