Microsoft fjerner Office fra egen online-butik

Microsoft har i al stilhed fjernet Office fra sin egen web-butik. Se her hvorfor.

Artikel top billede

Computerworld News Service: Microsoft har fjernet næsten alle versioner af Office fra sin egen online-butik for at efterkomme det forbud, der gør, at softwaregiganten fjerner en bestemt teknologi til specialtilpasning af XML fra sin populære Word-software fra og med i går, mandag 11. januar.

Den eneste tilgængelige version fra den nordamerikanske udgave af Microsoft Store har siden i går været Office Ultimate 2007, den komplette og dyreste programpakke.

Alle andre Windows-versioner samt Office 2008 til Mac er blot ledsaget af meddelelsen: "Dette produkt er på nuværende tidspunkt ikke tilgængeligt, da vi er ved at opdatere versionerne på vores website. Vi forventer, at det snart er tilgængeligt igen."

Microsoft bekræfter, at Office-pakkernes forsvindingsnummer er sket i forbindelse med det forbud, der er resultatet af den patentretssag, som virksomheden tabte i 2009.

"Vi har sørget for at efterkomme rettens kendelse, og vi introducerer den reviderede software i markedet i USA," fortæller Michael Croan, der er senior marketing manager.

Han bagatelliserer dog hele sagen.

"Denne proces vil foregå umærkeligt for langt størstedelen af kunderne, som vil finde både prøve- og købs-versionerne tilgængelige uden videre," siger han.

Er snart tilbage

I en e-mail tidligere i går skriver Croan kun, at Office vil være "midlertidigt" utilgængelig, og at programpakken vil være tilbage "snarest efter 11. januar," som svar på spørgsmålet om, hvornår Office igen vil være i salg.

I mellemtiden har Microsoft fortalt potentielle kunder, at de kan downloade den gratis beta-version af Office 2010, som er den næste generation af programpakken, der efter planen vil udkomme til juni.

Tidligere sagde Microsoft, at virksomheden ville være klar til fristen 11. januar. "Vi forventer at have kopier af Microsoft Word 2007 og Office 2007 uden denne funktion tilgængelig til salg og distribution i USA til denne forbudsdato," sagde talsmand for Microsoft ,Kevin Kutz, 23. december.

Forbuddet, som Microsoft blev pålagt af en føderal dommer i Texas i august 2009, og som blev stadfæstet af en appeldomstol sidst i december, forbyder Microsoft at sælge Word 2003 og Word 2007 fra og med i går, 11. januar 2010, på nær hvis virksomheden fjerner nogle funktioner til specialtilpasning af XML fra softwaren. I maj 2009 beordrede en domstol i Texas også Microsoft at betale udvikleren i4i næsten 300 millioner dollar, cirka 1,5 milliarder kroner, i skadeserstatning, sagsomkostninger og rente for at krænke det canadiske firmas patent på XML-tilpasning.

Microsoft har offentliggjort opdateringer til både Word 2003 og Word 2007 på virksomhedens downloadsite og har fortalt sine kunder i medfølgende supportdokumenter, at disse opdateringer kun er obligatoriske "hvis du er blevet det pålagt i en separat meddelelse fra Microsoft."

Virksomheden har også forpligtet sig til at opdatere Word 2008 og 2004 til Mac, selvom disse versioner ikke blev nævnt i retskendelsen.

Sagen om patentkrænkelse mellem Microsoft og i4i har tiltrukket sig megen opmærksomhed på grund af forbuddet, der blokerer for salg af Word. Dette forbud skulle oprindeligt være trådt i kraft 10. oktober 2009, men appeldomstolen udsatte det, indtil retten havde hørt Microsoft i sagen.

Selvom Microsoft tabte appellen i sidste måned, har virksomheden ikke givet op. I fredags anmodede Microsoft appelretten Court of Appeals for the Federal Circuit om enten en ny høring med det samme panel af tre dommere eller med alle appeldomstolens dommere.

Oversat af Thomas Bøndergaard

Læses lige nu

    Event: Platform X 2026: Forretning, teknologi og transformation

    It-løsninger | København V

    Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

    27 maj 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

    Alexander Hoffmann

    GlobalConnect

    Renewtech ApS har pr. 1. marts 2026 ansat Emil Holme Fisker som Customer Service Specialist. Han skal især beskæftige sig med at levere høj kvalitets kundeservice og hjælpe Renewtechs kunder med at få de rette løsninger til deres behov. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Camro A/S. Han er uddannet som salgselev hos Camro A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med at udvikle gode kunderelationer, opsøgende salg og udvikling af salgsaktiviteter. Nyt job

    Emil Holme Fisker

    Renewtech ApS

    Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

    Claus Berg

    Netip A/S