It-branchen sværmer fortsat om Riis - hvorfor?

ComputerViews: Bjarne Riis har både været heldig og mildt sagt uheldig med at finde sponsorer i it-branchen. Er it-branchen og cykling overhovedet et godt match?

Artikel top billede

Computerviews: Bjarne Riis har netop fundet sig en ny sponsor - og endnu engang hiver han et navn fra it-branchen op af hatten.

SunGard er et internationalt milliard-foretagende, der udvikler software til områder som uddannelsessektoren, finanssektoren og den offentlige sektor.

"Det er en kæmpe amerikansk it-virksomhed med potentiale. Det er en fed sponsor, der vil det her," siger Bjarne Riis til sporten.dk.

Sidst Bjarne Riis præsenterede en ny sponsor var det den siden så kendte Stein Bagger og IT Factory.

Det var et sponsorat, der gik i vasken, da Baggers svindelnumre blev opdaget.

Men også tidligere har Bjarne Riis været uheldig med sine valg af sponsorer fra it-verdenen.

Direktør John Trolle Rasmussen fra chip-producenten Memory Card Technology hoppede på vognen efter ejendomsmægler-kæden Home trak sig efter doping-anklager i 1999.

Han var glad for samarbejdet.

"Vi har fået rigtig meget ud af at være sponsor for MJJ-holdet på Tour de France. Det er svært at gøre direkte op i penge."

"Men vi har på grund af Tour de France-udsendelserne kunnet måle et stærkt stigende salg i lande som Italien, Frankrig, Portugal, Belgien og Holland. Vi har også fået flere henvendelser fra store firmaer om nye handelsaftaler fra lande som Tyskland og England," sagde John Trolle Rasmussen til Computerworld.

Siden blev John Trolle Rasmussen idømt seks års fængsel for bedrageri, momssvindel og kursmanipulation.

Men i rækken af mere stuerene it-selskaber finder man Tiscali og CSC.

CSC dog med den omstridte Asger Jensby som tovholder på sponsor-projektet.

Både Asger Jensby og Stein Baggers gamle firma har i øvrigt tidligere været involveret i cykelsponsorater.

Baggers energidrikfirma sponserede således cykelholdet Team Fakta en del år tilbage. Det var samme cykelhold, som Asger Jensby siden sponserede fra april 2002 via it-firmaet EDS.

Hvorfor sværmer Riis og it-firmaerne sådan om hinanden?

Hvad skyldes egentlig denne sværm af it-virksomheder omkring Bjarne Riis?

Da CSC proklamerede sin afgang som cykelsponsor udtalte sportsøkonom Troels Troelsen fra CBS til Computerworld, at sport og it passer godt sammen.

"Sport kan trække bukserne af dig og sige bøh mere end et teater kan. Det giver altså gode oplevelser, som it-lederne kan dele med deres kunder," sagde han.

Han forklarede, at loyaliteten og venskaber opbygges via de fælles oplevelser.

"Det er noget, it-firmaet kan bruge, når det ikke lige går, som det skal, i et projekt," lød det.

Men selvfølgelig fyres it-millionerne afsted, fordi et Riis-sponsorat kan levere andet og mere end goodwill, når it-projekterne rasler sammen om ørerne på kunderne.

CSC har fortalt, at sådanne millionsponsorater måles og vejes løbende.

Og her har målepunkterne for sponsorudviklingen rykket sig markant over de sidste årtier.

I 1980'erne havde it-virksomhedernes sponsorater typisk den funktion at sikre ordren til it-systemet til den pågældende begivenhed, har administrerende direktør Jeppe Lauritzen fra sponsor-rådgivningsfirmaet Promovator tidligere forklaret Computerworld.

Der skal høstes brand-point

I dag skal der skal høstes brand-point bredt i befolkningen. Sponsoraterne skal bruges til at rekruttere medarbejdere.

Og selvfølgelig skal sponsoraterne fortsat promovere virksomheden over for kunder, men vel at mærke ved at signalere de rigtige værdier.

Jeppe Lauritzen har forklaret, at CSC's sponsorat af cykelholdet, blev forbundet med værdier som team-arbejde og professionel moderne ledelse.

Så du nogen sprøjter?

Men Troels Troelsen vurderede dengang, at doping-episoderne har været dyre for værdien af cykelsponsoratet.

Økonomen forklarede, at han var overbevist om, at når CSC har sendt folk til cykling, er de ikke blevet mødt med spørgsmål om, hvor professionelt CSC-holdet arbejder.

"I stedet bliver de spurgt, når de kommer hjem: Så du nogen sprøjter? Derfor er historien blevet lidt mindre god for CSC," sagde han.

Men tilsyneladende har hverken de tidligere så uheldige bekendtskaber for Bjarne Riis eller dopingen skræmt it-branchen i dag.

I hvert fald har SunGard foreløbigt bundet sig et år.

Det store spørgsmål er så, hvordan samarbejdet vil forløbe:

Vil man styrte på den nye it-tandem og afbryde samarbejdet efter et år, eller vil man fejre triumfer i Paris mange somre frem i tiden med SunGard som ny hovedsponsor?

Læses lige nu

    Annonce

    Netcompany A/S

    IT Consultant

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Teknisk Projektleder til Forsvarets data- og AI-projekter

    Københavnsområdet

    Annonceindlæg fra Computerworld

    Cyber Security Festival 2026:

    Årets program sætter fokus på cybersikkerhed som samfundssikkerhed

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

    Gustav Olsen

    IFS Danmark A/S

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

    Maria Binger

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

    Annette Macsay Mostrup

    IFS Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

    Jeppe Lindberg

    Norriq Danmark A/S