Google truer nu med at lukke sine kontorer i Kina.
David Drummond, Googles senior vicedirektør, skriver i en usædvanlig skarp blogpost på Googles officielle blog, at firmaet er blevet træt af at censurere dets søgeresultater i Kina, og derfor vil Google i løbet af de kommende uger tage kontakt til den kinesiske regering for at forhandle om, hvordan Google kan levere ucensureret materiale på Google.cn under kinesisk lovgivning.
Hvis det ikke er muligt, vil Google.cn lukke sine kontorer i Kina.
Tidligere på året mistede Google sin kinesiske landechef, Kai-Fu Lee.
I dag er det den tidligere DTU-alumni, John Liu, der er landechef i Kina. Men rygter siger, at flere ledende medarbejdere i Google allerede har forladt virksomheden.
Google er i forvejen presset i Kina
I forvejen er Google presset på det kinesiske søgemarked af den lokale gigant Baidu.
Så sent som i december 2009, sagde John Liu i et interview med det kinesiske erhvervsmedie China Business News Weekly, at Google ville reducere sine lokale investeringer i Kina, og at søgegiganten i stedet ville satse på globale produkter i Kina.
"Det virker umiddelbart som om, at det er til mere gavn for Baidu end for Google. Tidligere har Google under ethvert pressemøde om dets strategi fastholdt vigtigheden af det kinesiske marked. Dette er et vendepunkt for Google," siger Stephen Ju, markedsanalytiker hos RBC Capital Markets, til Reuters.
Trip Chowdry, markedsanalytiker hos Global Equities Research, mener, at otte til ti procent af Googles samlede omsætning ligger i Kina.
Tim Ghriskey, der er investeringschef i Solaris Asset Management, mener ikke, at Google på sigt kan operere uden et kontor i Kina.
"Kina er en fantastisk vækstmaskine for enhver virksomhed. Det er det også for Google. Man skulle forestille sig, at industrien kan finde ud at håndtere hackere," siger Tim Ghriskey til Reuters.
For det kan rent faktisk have været nogen hackere, der har udløst striden mellem Google og Kina.
Menneskerettighedsforkæmpere og hackere udløste strid
Google kommer med en lang forklaring på, at dets servere er blevet udsat for et større hackerangreb tilbage i december. Angrebet er især rettet mod kinesiske menneskerettighedsforkæmpere, og Google forklarer, at beslutningen om at revaluere virksomhedens aktiviteter i Kina skal ses i det lys.
Flere amerikanske journalister spekulerer allerede i, at det er den kinesiske regering, der står bag hackerangrebene. I Googles blogindlæg er der dog ikke direkte beskyldninger mod den kinesiske regering. Derimod står der i Googles blogindlæg, at det primært er tredjeparts-phising programmer, som en række kinesiske menneskerettighedsaktivister er ramt af.
Men selv om Google kalder angrebene på dets servere for 'højt sofistikeret og målrettet', er det ikke umiddelbart fordi, at der er lækket enorme mængder af data. Det er blot enkelte oplysninger om to personers e-post-konto information, herunder hvilken dato kontoen blev oprettet på, samt emnefeltet på e-post som er lækket.
Samtidig oplyser Microsoft, at de ikke kan se, at der har været noget angreb på dets e-post-klienter.
WTO-forhandlinger om e-commerce i Kina i fuld gang
I øjeblikket er medlemslandene i den internationale handelsorganisation WTO i gang med at forhandle en aftale om e-commerce.
Som forhandlinger ser ud i i øjeblikket, er der en en principiel beslutning om, at digitale services skal liberaliseres, og at det derfor ikke skal være tilladt at sætte hindringer på for digitale tjenester.
"Hvis aftalen var kommet i stand allerede, kunne Kina derfor anklages for protektionisme. Dog kan regeringer i WTO retfærdiggøre sådanne tiltag med henvisning til for eksempel offentlig moral eller national sikkerhed," siger Jens Ladefoged Mortensen, lektor på Statskundskab ved KU og med speciale i WTO.
Tidligere på ugen havde den amerikanske udenrigsminister, Hillary Clinton, et møde med chefer fra toneangivende amerikanske teknologivirksomheder, herunder Eric Schmidt fra Google, Twitters stifter Jack Dorsey, Microsofts strategidirektør Craig Mundie, Ciscos marketingsdirektør Susan Bostron og chef for menneskerettighedsorganisationen, Personal Democracy, Andrew Rasiej. Her diskuterede de blandt andet, hvordan man kunne bruge kreative måder til at sikre et frit internet.
Kort efter Googles annoncering var Hillary Clinton ude med en meddelelse om, at sagen rejste alvorlige spørgsmål.
"Den amerikanske regering ville spørge efter en forklaring hos den kinesiske regering. Evnen til at operere med tillid i cyberspace er kritisk i et moderne samfund og økonomi," siger Hillary Clinton.
Vestlige aktører hylder Google
Som det ser ud nu, har en lang række vestlige menneskerettighedsorganisationer og amerikanske politikere været ude og erklære deres uforbeholdne støtte til Google i deres kamp for ytringsfrihed. Samtidig har sagen været dækket stort af mange vigtige amerikanske og britiske medier, der for det meste bakker op omkring Googles trussel.
Det er dog noget sværere at få øje på samme vinkel i Kina.
Det kinesiske teknologimagasin, China Tech News, skriver, at det er praleri fra Google over for et vestligt publikum, men at sandheden er, at de kinesiske forbrugere er ligeglade, da de bruger Baidu.
En kinesisk markedsanalytiker, som Computerworld har talt med, fortæller, at historien endnu ikke har været ude på de kinesiske medier.
Kilden blev dog noget chokeret, da hun hørte, at Google truede med at lukke ned, da hun til daglig brugte Google til søgninger snarere end Baidu.
Men hun tilføjede dog, at hun nok hellere måtte vænne sig til at bruge Baidu.
En kilde i det kinesiske embedsapparat fortæller til Computerworld, at den kinesiske regerings dialog om restriktioner på internettet vil være åben, men at man er nødt til at tage visse hensyn til de nationale interesser, der er i Kina.
Samtidig fortæller kilden, at den kinesiske regering senere vil komme med en officiel udmelding om Googles trussel.
Computerworld har valgt at anonymisere kilderne, da deres udtalelser kan få negative konsekvenser for deres videre karriere.
Computerworld har rettet henvendelse til Google for at få uddybning på en række spørgsmål, men indtil videre er der ikke kommet svar på Computerworlds anmodning om et interview.
