Asger Jensby atter tilbage på dansk it-jord

Asger Jensby åbner dansk kontor i Lyngby. Det nye selskab har en ærlig ledelse, lyder det fra IT Factorys tidligere bestyrelsesformand.

Artikel top billede

Foto: Torben Klint.

Asger Jensby vender nu tilbage på dansk it-jord.

Det norske selskab Inventive AS åbnede kontor i Lyngby via datterselskabet Inventive Danmark den 4. januar, skriver Glomdalen.no

"Det føles dejligt at etablere sig i Danmark igen," siger Asger Jensby til det norske nyhedssite.

Asger Jensby blev kendt i hele Danmark som bestyrelsesformand i IT Factory, hvor 99 procent af omsætningen viste sig at være det pure opspind.

I svindelsagen er foreløbig direktør Stein Bagger idømt syv års fængsel. Politiet har sigtet yderligere tre personer i sagen. Asger Jensby er ikke sigtet.

Fremrykker danske planer

Da Asger Jensby første gang bekendtgjorde sin andel i det nye it-foretagende i Norge, fortalte han, at han først ville udvide til Danmark og Sverige, når man var landsdækkende i Norge i år 2013-2014.

"Det går ikke altid som planlagt," siger Asger Jensby til glomdalen.no

Han forklarer, at man er kommet i kontakt med nogle personer i Danmark, som tror på projektet.

"Det fik os til at fremskynde planerne for Danmark, " siger han.

Den omstridte tidligere bestyrelsesformand i IT Factory understreger, at det nye selskab er noget helt andet end IT Factory.

"Med Inventive arbejder vi direkte med de enkelte forretninger. Med IT Factory solgte vi produkter via partnere som igen henvendte sig til slutkunderne," siger han og fortsætter:

"En anden stor forskel er, at Inventive har et ærligt lederskab."

Her peger Asger Jensby på modsætningen i Stein Bagger som administrerende direktør hos IT Factory.

Det er Asger Jensbys kone, der ejer en større del af det norske selskab. Selskabet ejes desuden af tre norske it-folk.

IT Factory blev vurderet af Danske Bank til at have en værdi på op imod 8 milliarder kroner.

Men teknologien i selskabet blev solgt for 6 millioner kroner og havde et år efter svindelnummeret blev afsløret kun én kunde.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Barco

    De vigtigste samarbejdstrends, som enhver IT-leder bør holde øje med

    I lang tid har samarbejdsbranchen fokuseret på at forbedre enhedsfunktioner – bedre kameraer, klarere lyd og smartere software. Men den virkelige forvandling handler ikke om funktioner.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job
    Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
    Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job
    IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

    Marlene Gudman

    IFS Danmark A/S