Microsoft: Brug ikke Internet Explorer 6

Microsoft advarer mod at bruge firmaets gamle browser.

Artikel top billede

Microsoft sidder solidt på markedet for internet-browsere, og nu anbefaler firmaet, at man skifter de ældre versioner af Internet Explorer ud, for at forhindre angreb fra it-kriminelle.

Microsoft har, blandt andet efter hacker-angrebet i Kina, der ramte Google og en række andre firmaer, udsendt en sikkerhedsadvarsel, hvor hovedkonklusionen er: Opgradér din browser til den nyeste version.

Microsoft begrunder udmeldingen således:

"Vi er selvfølgelig meget bekymrede over, at vores produkt bliver anvendt som en del af kriminelle aktiviteter. Vi vil fortsætte med at arbejde sammen med Google, betydende virksomheder i branchen og relevante myndigheder for at komme til bunds i situationen," siger Nis Bank Lorenzen, ansvarlig for Internet Explorer hos Microsoft Danmark.

En sikkerhedsekspert er helt enig i den disponering fra Microsoft.

"En af de vigtigste sikkerhedsregler er, at man har den nyeste version af de software-produkter, man anvender," siger Carsten Jørgensen, der er sikkerhedsekspert i Devoteam Consulting.

"De mange angreb mod Internet Explorer presser Microsoft til at få brugerne af firmaets produkter til at opgradere, og det er faktisk ganske godt."

"De seneste år er eksempelvis botnet-angreb sket gennem private brugers computere, hvor det tidligere var servere på nettet, som skytset blev rettet i mod," siger Carsten Jørgensen.

Gammel, men meget brugt

Utrygheden hos Microsoft skyldes, at der er konstateret en række angreb mod denne version af browseren på XP-platformen, der, trods flere år på bagen, stadig har en dansk brugerskare på knap syv procent.

Det kan man læse ud af Foreningen af Danske Interaktive Mediers browser-barometer over danskernes browser-valg. Her placerer Internet Explorer 6 sig på en fjerdeplads over de mest populære browsere.

De, der anvender Internet Explorer 8, er ifølge Microsoft ikke berørt af sikkerhedsproblemerne, og derfor anbefaler firmaet nu, at man opgraderer.

Hvis man ikke ønsker at opgradere, anbefaler software-giganten, at man forhøjer sikkerhedsniveauet til "Høj" eller slår sikkerhedsfunktionen Data Execution Prevention (DEP) til i Windows.

Det sker automatisk i version 8 af Internet Explorer.

Annonceindlæg fra Barco

De vigtigste samarbejdstrends, som enhver IT-leder bør holde øje med

I lang tid har samarbejdsbranchen fokuseret på at forbedre enhedsfunktioner – bedre kameraer, klarere lyd og smartere software. Men den virkelige forvandling handler ikke om funktioner.

Navnenyt fra it-Danmark

Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

Michael Schou

Netip A/S

Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

Jakob Dirksen

GlobalConnect

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job