Kommunalchef fik AC/DC-koncert betalt af KMD

Kommunaldirektøren i Hedensted Kommune fik koncertbillet og overnatning betalt af KMD. Kommunen har imod reglerne tegnet kontrakt med KMD uden om udbud.

Artikel top billede

Kommunaldirektøren i Hedensted Kommune fik i 2009 overnatning og billetten til en koncert med AC/DC i Parken betalt af KMD.

Det er ulovligt, vurderer flere forvaltningseksperter.

"Det er langt ud over grænsen for hvad embedsmænd lovligt må modtage," siger ekspert i forvaltningsret og lektor Sten Bønsing fra Aalborg Universitet.

Han henviser til Personale-styrelsens vejledning, hvor det fremgår, at embeds-mænd som udgangspunkt intet må modtage.

Han mener, at bagatel-grænsen er klokkeklart overskredet i denne sag.

Over stregen

Forvaltningsekspert Oluf Jørgensen fra Danmarks Journalisthøjskole påpeger, at kommunalt ansatte "skal holde sig på måtten" i forhold til gaver fra kommunens forretningsforbindelser.

"Koncertbillet og overnatning er ikke en bagatel og går over stregen," siger han.

Oplysningerne kommer frem i forbindelse med sagen om udbudsfusk i hver tredje kommune, hvor man har købt KMD-systemer uden at gå i udbud.

Computerworld har søgt aktindsigt i kommunerne, hvor flere kommuner mørklægger afgørende dokumenter og oplysninger i sagen.

Hedensted Kommune, der har købt KMD-systemet uden at afholde udbud, oplyser følgende til Computerworld:

"I 2009 var kommunaldirektøren til en koncert med AC/DC i Parken; billet samt overnatning blev betalt af KMD."

Oluf Jørgensen understreger, at selv om gaven fra KMD ikke har påvirket beslutningen om ikke at gå i udbud, kan den skabe mistillid til kommunen.

"Og det skal undgås," siger Oluf Jørgensen.

Stærkt problematisk

Professor og ekspert i forvaltningsret Steen Rønsholdt fra Juridisk Fakultet på Københavns Universitet bider særligt mærke i, at Hedensted Kommune sender et uheldigt signal til borgerne.

Reglerne om gaver skal netop sikre borgernes tillid til forvaltningens arbejde, forklarer han.

"Signaleffekten er også problemet. Det handler om borgernes tillid til forvaltningen," siger Steen Rønsholdt.

"Kombinationen af at kommunen ikke har respekteret udbudsreglerne, samtidig med at man har modtaget gaver af den karakter, det ser stærkt problematisk ud," siger professoren.

I det hele taget synes han, at sagen sender et uheldigt signal.

"Det er et underligt indtryk, man får af en forvaltning, der modtager gaver fra en leverandør," siger han.

Borgmester forsvarer kommunalchef

I Hedensted Kommune går borgmester Kirsten Terkilsen imidlertid i forsvar for kommunaldirektørens koncerttur.

Læs også: Kommunalchef: AC/DC-koncert en bagatel.

"Kommunaldirektøren havde ikke overvejet, at koncerten kunne opfattes forkert. Der er tale om ren uagtsomhed fra hans side, idet værdien af gaven må antages at være under bagatelgrænsen, også fordi hverken kommunaldirektøren eller KMD på nogen måde havde bagtanker med koncerten," siger hun.

Det mener Venstre-borgmesteren underbygges af, at der er tale om, at hverken kommunaldirektøren eller Hedensted Kommune "på nogen måde har forsøgt at skjule modtagelsen af denne gave".

Borgmesteren med godt 4.500 ansatte under sig i Hedensted Kommune udtaler videre:

"I øvrigt er bagatelgrænsen jo ikke en klart definerbar størrelse, og gaven må siges at have en beskeden værdi, også henset til at der er tale om en periode på 4 år (Computerworld søgte om oplysninger fire år tilbage, red)."

Borgmesteren oplyser, at Hedensted Kommune ingen interne retningslinjer har for, hvor bagatelgrænsen går, og efter en juridisk efterprøvning nås der ikke frem til at tale om en "klar ulovlighed".

Ingen kobling til udbudsfusk

Den kvindelige borgmester afviser samtidig blankt, at koncertturen skulle have haft betydning for det manglende udbud i kommunen, hvor KMD altså kunne score en kontrakt uden om konkurrenterne.

"Beslutningen om ikke at sende købet af KMD Opus i udbud har intet at gøre med billet eller overnatning," siger borgemsteren.

Hun forklarer, at Hedensted Kommune antager, at den med KMD Opus "blot købte en opgradering af et eksisterende system, hvilket er den direkte årsag til, at der ikke blev afholdt udbudsrunde".

Hun forklarer, at kommunen først senere - iøvrigt ligesom Nyborg Kommune, der glemte at oplyse om en rejse - blev klar over, at man havde klokket i udbudsreglerne.

"Kommunen blev først klar over fejlen i forbindelse med Klagenævnet for Udbuds kendelse mod Tønder Kommune i december," siger hun.

KMDs kontrakt fortsætter

Borgmesterens ansatte har nu sat sig sammen med Konkurrencestyrelsen.

"Hedensted Kommune har taget kendelsen til efterretning og arbejder nu sammen med Konkurrencestyrelsen om at få nye retningslinjer på plads og få denne sag bragt i orden, så lignende misforståelser ikke opstår," siger borgmesteren.

Men kontrakten med KMD bliver ikke opsagt, så der kan afholdes udbud.

"Naturligvis har der efterfølgende været overvejelser om, hvorvidt aftalen så skulle opsiges og udbudsrunden afholdes."

"Beslutningen er dog blevet, at Hedensted Kommune fastholder kontrakten med KMD af flere årsager;"

"Dels er vi p.t. midt i en implementeringsfase, og de driftsmæssige konsekvenser ved at hæve aftalen er svære at overskue - kommunen er nødt til at tage hensyn til at sikre en stabil drift."

"Dels ville en ophævelse af kontrakten med KMD betyde, at kommunen ville pådrage sig et erstatningsansvar på grund af kontraktbrud, hvilket ville betyde en økonomisk belastning på kommunens budget, der i sidste ende ville ramme kommunens borgere."

"Dette ønsker jeg selvfølgelig ikke," slutter Kirsten Terkilsen.

Sagen om de manglende udbud i kommunerne vurderes tilsammen at have kostet skattekronerne op imod 200 millioner kroner.

KMD: Vi vil ikke sige hvem

Udover koncertbilletten oplyser Hedensted Kommune, at kommunaldirektøren også var i Parken i 2006.

Dengang var det til en fodboldlandskamp. Her blev billetten også betalt af KMD.

"Borgmesteren (den tidligere socialdemokratiske borgmester, red) var i 2006 til samme fodboldlandskamp som kommunaldirektøren," oplyser kommunen.

Hos KMD anser man tilsyneladende koncertbilletter og overnatninger til kommunale kunder som en naturlig del af forretningen.

"I KMD har vi, ligesom alle andre virksomheder, en række helt almindelige repræsentations- og markedsføringsaktiviteter over for vores kunder," skriver pressechef Christoffer Hellmann i en mail til Computerworld.

"På linje med alle andre ønsker vi at opbygge relationer, og det bruger vi blandt andet vores kundearrangementer til," skriver han.

Men når det kommer til at oplyse, hvem der har fået billetter og været med til koncerten, stopper meddelsomheden.

"Vi ønsker ikke at kommentere de enkelte aktiviteter, eller hvem der har deltaget i dem," skriver Christoffer Hellmann.

Læs også: Kommunalchef: AC/DC-koncert en bagatel.

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Infrastruktur | Frederiksberg

    Roundtable: Suverænitet, risk management og resiliens i en urolig verden

    Digital suverænitet er rykket fra politisk debat til konkret risikostyring.På dette eksklusive dinner roundtable samler Computerworld, T-Systems og Palo Alto Networks 12-15 ledende it- og sikkerhedsbeslutningstagere til en fortrolig samtale om...

    Sikkerhed | Online

    Cyber Briefing: Fra identity-angreb til sikker genopretning

    Identity-angreb rammer virksomhedens kontrolplan først. Få konkrete råd til at beskytte og gendanne AD og Entra ID, validere recovery og styrke cyberresiliensen. Deltag og lær hvordan du kan sikre hurtigere vej tilbage efter et angreb.

    Sikkerhed | Højbjerg, Aarhus

    Cyber Security Summit 2026 - Aarhus

    Lær om organisationers evne til at modstå, håndtere og komme videre efter alvorlige digitale hændelser, herunder ledelsesansvar, forretningskritiske afhængigheder og de valg, der afgør, om plan B holder, når systemer eller leverandører svigter.

    Se alle vores events inden for it

    Banedanmark

    Cyber Risk Analyst

    Københavnsområdet

    KMD A/S

    Projektleder

    Københavnsområdet

    Quadsat ApS

    Robotics Engineer

    Fyn

    Netcompany A/S

    IT Consultant

    Nordjylland

    Navnenyt fra it-Danmark

    netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job
    Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

    Honey Arora

    Immeo

    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

    Jeppe Spanggaard

    Pinksky ApS

    IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

    Marlene Gudman

    IFS Danmark A/S