IFPI Danmarks ansigt ud af til i kampen mod pirateriet gennem en lang årrække stopper i jobbet som talsmand ved udgangen af januar måned.
"Jeg har været her i seks et halvt år og synes måske tiden er inde til at prøve noget andet," siger Jesper Bay til Computerworld.
"Det har været en ganske travl tid med mange interessante aktiviteter, nogle gange på alle tider af døgnet," siger han om jobbet.
Bortset fra overfyldte mailbakker indimellem har tiden som IFPI's ansigt udadtil været fredeligt.
Derfor er der ingen sammenhæng mellem jobbet i skudlinjen for pladebranchen og det at han nu holder op, forklarer han.
"Det er kun et spørgsmål om, at jeg synes, jeg har gjort det længe," siger Jesper Bay, der dog indrømmer at jobbet indimellem har giver en overfyldt mailbakke.
Man kan ikke forestille sig, at du skal lave nøjagtig det samme, blot forfra hos bogforlagene?
"Det har jeg overhovedet ikke taget stilling til, og det er der ikke nogen, der har spurgt mig om, så det har jeg ikke nogen planer om," siger Jesper Bay.
Sorger og glæder
"Det kan nogle gange have været frustrerende at have siddet i en rolle, hvor man ved, at man har retten på sin side, men hvor det er meget svært at trænge igennem med sit budskab, fordi der er så mange andre interesser på spil i den debat, som pågår," siger Jesper Bay.
Samtidig retter han en bredside mod mediernes dækning af kampen mellem piraterne og pladebranchen.
"Man oplever til stadighed relativt fornuftige mennesker på relativt fornuftige medier, skrive fuldstændig, hvad der passer dem. Og meget ofte meget dårligt researchet," siger Jesper Bay.
Er der nogen emner, man kan debattere i Danmark, hvor man stikker næsen ligeså langt ned i et hvepsebo, som du har gjort?
"Det er der nok. Jeg synes, at vores politikere er ret gode til at finde den slags emner. Udlændingedebatten er da et godt eksempel på den slags emner, som kan få mange forskellige ting frem i folk. Men der er ingen tvivl om, at det her er et af de tunge, og at det er noget som bringer mange ting frem i folk, i kraft af de mange interesser, som er på spil."
Den aftrædende frontkæmper i krigen mod piraterne mener, at pladebranchen er kommet et langt stykke i løbet af hans tid. Selvom pladebranchen måske ikke har vundet krigen, har de vundet flere slag.
Han fremhæver, at debatten er kommet til at handle om mange andre ting, end den gjorde i starten, hvor debatten ifølge Jesper Bay var meget sort-hvid.
"Jeg synes det langt hen af vejen er lykkedes at få nuanceret debatten i de senere år," siger han, og medgiver at debatten langtfra er afsluttet eller at alt er fryd og gammen.
Han fremhæver, at hans opgave har været at nuancere og flytte debatten, så den er kommet til at handle om andet end blot bekæmpelse af pirateriet.
"Nemlig de nye forretningsmodeller, og hvordan branchen mere konstruktivt kan bruge digitaliseringen i den videre fremfærd," siger han.
Derfor mener han, at det er uretfærdigt, at modstanderne nu prøver at fastholde pladebranchen i den sort-hvide debat, mener han. For eksempel debatten om Spotify, hvor piraterne ifølge ham selv har udtalt, at tjenesten ikke er den rigtige lønning.
0,03 øre per sang til kunstnerne
Hos Piratpartiet bekræfter Ole Husgaard, at Spotify i piratkredse er blevet kritiseret, fordi tjenesten er medejet af pladebranchen, som derfor ifølge piraterne vil få en endnu større del af kagen end tidligere.
"Pladeselskaberne er ret glade for Spotify, netop fordi de så kan beholde pengene selv i Spotify-selskabet eller pladeselskaberne. Når der ikke skal betales så mange penge fra Spotify til pladeselskaberne, så er der heller ikke så mange penge, der skal deles ud til kunstnerne," siger Ole Husgaard, som forklarer, at piraterne som udgangspunkt langt hellere vil støtte kunstnerne end pladebranchen.
Ifølge Sveriges Television (SVT) ligger betalingen per afspillet nummer hos tjenesten på 0,17 øre, altså mindre end en kvart øre.
Et beløb som pladeselskaberne ifølge SVT herefter udbetaler 15 procent af til kunstnerne. Betalingen per streamet nummer bliver dermed 0,03 øre per streamet nummer til kunstneren.
Eksempelvis betyder betalingen hos Spotify, ifølge Sveriges Television, at monster-hittet fra Lady Gaga, med en million afspilninger på Spotify, har indbragt 1.690 kroner. SVT fortæller, at denne type aftale gælder de mindre pladeselskaber. Hvordan aftalen mellem de største selskaber og Spotify er skruet sammen, bliver holdt meget tæt til kroppen.
Til sammenligning betaler den danske tjeneste TDC Play, der for længst har rundet 100 millioner downloads, ifølge KODA, 21 øre per downloadet sang.
Tilbage til musikken?
Tilbage hos IFPI fortæller Jesper Bay, at IFPI, så vidt han ved, endnu ikke har taget stilling til, hvordan man vil gribe det yderligere arbejde an efter at han er stoppet, men at der er gang i forskellige overvejelser.
Hvad han selv skal lave, står som nævnt hen i det uvisse. Men han garanterer, at han ikke har fået et bedre tilbud fra piraterne.
Jesper Bay stammer oprindeligt fra produktionsmiljøet i pladebranchen, hvor det handlede om at lave musik. Og måske bliver det igen her, han vil søge udfordringer, fortælle han.
"Foreløbig har jeg bare valgt at tage lidt fri, og finde ud af, hvad der så skal ske," siger Jesper Bay, der dog ikke kan garantere, at han fremover holder sig helt væk fra debatten om pirateri og pladeselskabernes overgang til den digitale tid.
