ANNONCE:
Indholdsfortegnelse:
Forløbet er interessant, fordi første omgang blandt andet fostrede ideen om det såkaldte piratnævn, der med advarselsbreve til telekunder skulle sikre rettighedshaverne mod pirateri i en historisk aftale mellem rettighedshavere og teleselskaber, som ellers traditionelt mest taler sammen i retslokaler.
Siden møderækken om håndhævelse af ophavsrettigheder på internettet i fjor har kulturminister Carina Christensen (K) nedsat et egentligt udvalg, som til september skal aflevere en rapport med konkrete løsninger på piratproblemet.
Men allerede sidste år udkom en arbejdsrapport med bilag,som blandt andet redegjorde for de tekniske muligheder for at holde styr på pirateriet i andre lande.
Problemer med retssikkerheden
En af deltagerne i det nye udvalg er Forbrugerrådet. Og her er Martin Salomon bekymret for, at rettighedshaverne vil presse på for at stramme reglerne, selvom de ifølge ham ikke udnytter deres muligheder i den gældende lovgivning optimalt.
"Det forslag, som kom sidst, viste jo blandt andet, at der var problemer med retssikkerheden, og at rettighedshaverne ikke havde udnyttet de muligheder, som der allerede er i lovgivningen for at håndhæve deres rettigheder," siger han.
Han mener, at når der findes ret vide beføjelser i Danmark, så bør de udnyttes, før man begynder at gå endnu videre. Derfor frygter han, at borgerrettighederne simpelthen tromles ned i denne proces.
"Der er et kæmpe pres fra ophavsretshaverne i Europa på at få nogle metoder til at fange store og små downloadere. Der sker noget med proportionerne og de borgerlige frihedsrettigheder i det forløb," siger Martin Salomon.
Fortsættes ...



