Forbrugerråd: Kæmpe pres fra rettighedshaverne

Jesper Utoft skrev:
Ville det hjælpe at teleselskaberne overtager overvågningen?

Hvad skal ISP'erne gøre? Rettighedshaverne så sikkert gerne at ISP'erne investerede en masse penge i udstyr til DPI (deep packet inspection), så al internettrafik blev scannet og sammenlignet med fingerprinting databaser af ophavsretsligt beskyttede værker (rettere: de værker som de store pladeselskaber og filmselskaber kontrollerer; det handler jo om kontrol med distributionskanalerne). Når der var et match, som indikerede en ophavsretslig krænkelse, kunne ISP'erne afbryde TCP forbindelsen (sende et TCP RESET i begge retninger som Comcast gjorde, eksempelvis).

Det lyder måske meget smukt (omend lidt Kina-1984-agtigt), men det vil bare ikke virke! For det første er der problemet med falsk-positive identifikationer, som vil afbryde en masse legitim trafik (collateral damage, vil pladeselskaberne sikkert sige). For det andet er de mange penge på DPI udstyr totalt spildt (heldigvis!), hvis fildelerne begynder at kryptere trafikken. Alle gængse Bittorent klienter giver denne mulighed; man skal blot markede en checkbox, så kører det. Visse klienter kører endda med kryptering som default, primært fordi det angiveligt hjælper mod den throttling af hastigheden som visse udenlandske ISP'er foretager mod Bittorent trafik (ikke så meget som svar mod DPI, endnu). Ligeledes tilbyder de fleste Usenet udbydere (binære grupper) SSL.

Det er urealistisk at overvåge eller stoppe fildeling med sådanne man-in-the-middle angreb. Overvågning kan kun ske fra endepunkterne, og det står som bekendt rettighedshaverne frit -- for egen regning -- at "infiltrere" fildelingsnetværk og lave screendumps af IP adresser som måske (eller måske ikke) deltager i disse fornøjelser. Problemet er bare at man i Danmark ikke kan bruge disse screendumps til ret meget, da en IP adresse ikke identificerer en person, og dermed er der ingen som man kan gøre et eventuelt erstatningsansvar gældende mod. Ophavsretslige krænkelser begås af personer, ikke IP adresser.

Det var nok mere hensigtsmæssigt for pladeselskaberne at re-vurdere forretningsmodellen i stedet for at pålægge ISP'erne flere udgifter til indholdsløse og tåbelige projekter, en regning som kun kan sendes videre til kunderne, til skade for videnssamfundet som vi skal leve af fremover.

Sporene fra UK skræmmer. The Digital Economy Bill i UK anslås at ville koste hver eneste internetbruger 25 GBP om året, og det er bare for en "three strikes" plan med advarselsbreve og begrænsninger på internethastigheden for dem som anklages for fildeling
http://www.telegraph.co.uk/ (...)

Forhåbentlig tager folk disse penge fra CD eller iTunes budgettet

Anders Gregersen skrev:
Piratkopiering er et problem [...]

Er det nu også det? (hvis du med "piratkopiering" mener fildeling på ikke-kommerciel basis, altså modsat det kommercielle pirateri).

Pladeselskaberne opdigter nogle tal for deres enorme tab, som ingen bør tage alvorligt. Alligevel æder politikerne, og især møbelpiraten i Kulturministeriet (Carina Christensen), tallene råt for usødet.

De fleste uafhængige undersøgelser af fildeling viser en lille økonomisk effekt, som både kan være positiv og negativ (på den eneste side er der en substitutionseffekt fra køb til fildeling; på den anden side giver fildeling dig mulighed for at opdage nye kunstnere som du efterfølgende køber musik af). Derudover viser undersøgelserne temmelig entydigt at fildelere køber mere musik end folk som ikke deltager i fildeling. Det kan man selvfølgelig ikke uden videre fortolke som en positiv effekt af fildeling, da både køb og fildeling afspejler en fælles interesse for musik. Men det betyder til gengæld at pladeselskaberne sagsøger deres bedste kunder, hvis de prøver at løse "problemerne" med fildeling ad rettens vej (eller andre tvangsforanstaltninger, som three-strikes ordninger).

Bottom line: udgangspunktet for denne diskussion, som Kulturministeriet nu vil starte for 117. gang, er totalt afsporet på forhånd. Den skjulte dagsorden er formentlig at den etablerede indholdsindustri (især de multinationale pladeselskaber og Hollywood filmindustrien) ønsker en total 1984-agtig kontrol med de digitale distributionskanaler, således at eventuelle konkurrenter kan holdes ude. Ligesom DRM: det har aldrig forhindret "uautoriseret" kopiering, men det kan bruges til at kontrollere og overvåge de betalende kunder. Den slags kan man selvfølgelig ikke sige offentligt, og derfor bruges fildelings"problemet" som den officielle motivation og pres på politikerne.

Så vidt jeg er orienteret, mærker pladeselskaberne og Hollywood ikke meget til den igangværende finanskrise. Så hvor er "problemet" egentlig??